Peder Wandal, 9.11.1602-9.10.1659, præst. Født i Magstrup, død i Haderslev, begravet i Magstrup. W. gik i skole i Haderslev og kom 1620 i huset hos Holger Rosenkrantz den lærde hvem han s.å. fulgte til Bremen. Derfra drog han til Helmstedt hvorpå han som "famulus" for Gunde Rosenkrantz og Laurids Ulfeldt rejste med dem til Nederlandene hvor de studerede i Leiden til okt. 1623. Derpå tog de til Frankrig, og nov. 1623 blev W. atter indskrevet ved univ. i Kbh. Han opholdt sig derpå hos sin farbror, biskop Hans Wandal i Viborg og studerede siden (1626-27) i Wittenberg med talrige udflugter til andre tyske byer. (Var immatrikuleret i Jena 1626). På grund af sygdom måtte han dog vende tilbage til Danmark, virkede nu en kort tid som skolemester i Sorø og holdt senere forelæsninger over orientalske sprog i Kbh. indtil han 1628 blev sin fars efterfølger som sognepræst i Magstrup og Jægerup. W. måtte således opgive den akademiske løbebane som han åbenbart havde forberedt sig til. I stedet for kom han i en lang årrække til i sit præstekald at føre et højst ejendommeligt studieliv. Han sad i gode kår, nød betydelig anseelse, stod i stadig brevveksling med inden- og udenlandske lærde og underviste unge mennesker i orientalske sprog. Eftertiden har dog især hæftet sig ved hans mærkværdige levevis: på en holm i præstegårdshaven lod han opføre et tårn hvori han stadig opholdt sig idet han i det underste stokværk havde indrettet sit sovekammer, i det andet sit bibliotek, rigt forsynet med sjældne bøger og østerlandske håndskrifter, i det tredje sit naturaliekabinet og i det øverste et astronomisk observatorium. I mangt og meget var W. en særling, men hans lærde flid blev ikke gold. 1634-38 udgav han på dansk på egen bekostning en række forklaringer i vidtløftig parafraseform til de fleste af de nytestamentlige skrifter, og samtidig udsendte han ikke få prædikener. Disse arbejder, der er affattet på et godt dansk, kendetegner W. som udpræget praktisk bibelteolog og tilhænger af bodsretningen inden for den lutherske ortodoksi. Ikke uden grund har man betegnet W.s forfatterskab som det fyldigste tilskud fra Nordslesvig til den danske litteratur i 1600-årene. Blandt hans øvrige arbejder kan desuden nævnes Catalogus CCC vocabulorum Danicorum, 1651 som viser at han delte tidens tilbøjelighed til at ville aflede det danske sprog fra det hebraiske, og især hans Oeconomia Dei, Det er: Guds Aandelig Huszholdning, 1631. Det sidstnævnte indeholder uden at nævne Holger Rosenkrantz' navn en fremstilling af dennes teologiske system. Holger Rosenkrantz blev rasende og foranledigede skriftet konfiskeret og "nedlagt i universitetets store kiste". Sagligt set rummer W.s bog imidlertidig den eneste trykte præsentation af den lærde adelsmands "doctrina secundum pietatem".

Da svenskekrigen brød ud i 1657 blev W.s præstegård plyndret og ødelagt, og han flygtede med sin hustru til Haderslev hvor de begge døde kort efter. Sit nu forsvundne bibliotek testamenterede han til Magstrup præsteembede.

Familie

Forældre: sognepræst, mag. Jens Iversen W. (1570-1628) og Marine Pedersdatter (1587-1659). Gift 1.10.1630 med Sara Nielsdatter, død 1.9.1659 i Haderslev, d. af Niels Truelsen til Hjerndrupgård. – Bror til Bagge W.

Bibliografi

J. Oskar Andersen: Holger Rosenkrantz den lærde, 1896 især 299-303. Carsten Petersen: P. J. W., 1924 (heri selvbiografi 116-21). Urban Schrøder i Dansk teologisk t. XI, 1948 80-104. Jens GlebeMøller: Doctrina secundum pietatem, 1966 113. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980 142.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig