Otto Kalkar, Karl Otto Herman Tryde Kalkar, 9.6.1837-6.1.1926, præst, ordbogsforfatter. Født i Odense, død i Lyngby, begravet i Gladsakse. K. gik 1848–53 i Borgerdydskolen i Kbh., blev student som privatist 1854, tog teologisk embedseksamen 1859 og var derefter febr. 1859-aug. 1860 alumne på Borchs kollegium hvor han fortsatte studiet af semitiske sprog, men måtte opgive det forsommeren 1860 på grund af en øjensvaghed. Han var derefter et års tid huslærer på herregården Basnæs; vinteren 1861–62 tilbragte han hos forældrene i Gladsakse præstegård med studier i nordiske sprog og litteratur, men var derefter marts 1862-dec. 1863 huslærer på Gl. Køgegaard og deltog fra jan. 1864 som frivillig i krigen, hvorefter han 30.5.1864 udnævntes til sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve. Jan. 1865 blev han forstander for Oddense folkehøjskole i Salling, febr. 1866 andenlærer ved seminariet i Lyngby ved Grenå og sept. 1870 andenlærer på Jonstrup seminarium ved Kbh. – K. var i disse sine yngre år præget af udadvendt virketrang; han var en omhyggelig embedsmand i sin skolegerning, var 1874–79 sognerådsformand i Kirke-Værløse og lod sig 1879 overtale til at stille op som folketingskandidat for højre i Lyngby-området (dog for sent til at blive valgt). Han var en saglig, slagfærdig og vittig politisk taler og en glimrende festtaler. 1884 blev han inspektør og overlærer ved Viborg kommunale skolevæsen for så efter kun to års forløb nov. 1886 at blive præst for Himmelev menighed og Roskilde adelige jomfrukloster. Fra 1891 måtte han på grund af svigtende helbred holde kapellan, og 1898 søgte han sin afsked og tilbragte så sit lange otium i Kgs. Lyngby. Fra da af kunne den nu så stille, tilbageholdende mand helt hellige sig det arbejde som han i mange år havde brugt al sin fritid til, nemlig sin Ordbog til det ældre danske Sprog.

K. var som seminarielærer i Lyngby i sommeren 1868 begyndt at samle materiale til en ordsamling til ældre dansk samtidig med at han skrev anmeldelser af sproglige værker som A. C. L. Heibergs udgave af Palladius' Visitatsbog og H. Dahls 100 danske Ord. Den direkte impuls hertil kendes ikke, men baggrunden kan have været faderens historiske arbejder og svogeren H. F. Rørdams og andres udgivelser af ældre danske tekster i 1850'erne og -60'erne; Chr. Molbechs Danske Glossarium eller Ordbog over forældede danske Ord (1857–66) kendte K. ikke på det tidspunkt. 1872 indsendte han nogle prøver af en samling forældede danske ord til Det kgl. danske videnskabernes selskab og ansøgte om støtte til udgivelse, men han blev anmodet om at ændre sin plan således at hans arbejde blev en fuldstændig ordbog over ældre dansk i tidsrummet 1300–1700; det betød inddragelse af mange flere kilder, ændringer i citatmaterialet og tilføjelse af grammatiske oplysninger til ordene. K. gik ind på de store krav og omarbejdede sin samling efter den foreslåede plan; hans ordforklaringer til S. Birket Smiths udgave af Hieronymus Justesen Ranch's Danske Skuespil og Fuglevise (udg. 1876–77) viser at han da må have haft en betydelig ordsamling til ældre dansk. Ordbogen blev udgivet hæftevis 1881–1907 (af Universitets-Jubilæets danske samfund med trykningstilskud fra Carlsbergfondet) som Ordbog til det ældre danske Sprog 1300–1700 I-IV. K. fortsatte imidlertid indsamlingen af materiale samtidig med udsendelsen af hæfterne; det medførte et supplement til bogstaverne A-F i første bind, men ved de senere bind måtte han af pladshensyn renoncere på supplementer og blev også tvunget til at indskrænke citaternes antal og omfang. Desuden havde han i sin ordbog, i overensstemmelse med planen, ikke medtaget det endnu levende ordforråd og heller ikke de endnu eksisterende betydninger af ordene hvad han beklagede meget ved dens afslutning. Det store materiale han sad tilbage med udgav han (med støtte fra Carlsbergfondet) hæftevis 1908–18 som tillægsbind (bind V). Han rådede med dette binds mange henvisninger også til en vis grad bod på vanskeligheden ved at finde ordene i ordbogen hvor de skal søges under etymologiserende opslagsformer. Foruden de mangler som skyldes ændringer i planen undervejs og krav om at spare på pladsen af hensyn til tryknings-udgifterne er ordbogen behæftet med en del unøjagtigheder i angivelse af kilder og findesteder; heraf er nogle rettet i det fotografiske optryk af ordbogen (1976) som også i det tilføjede bind VI er forsynet med en udførligere og nøjagtigere kildefortegnelse end de af K. udarbejdede. K. var ikke den store sprogvidenskabsmand, men en flittig samler der efterhånden fik stor indsigt i sit ordstofs egenart så han med tekstglossaret som forbillede kunne give korte rammende betydningsangivelser, som han lod citaterne illustrere; ved udgivne tekster med glossar nøjes han dog med at henvise i stedet for at citere. Hans ordbog er en enkelt mands beundringsværdige livsværk, og den er trods sine mangler et betydeligt værk, der har haft og har sin store praktiske værdi som den endnu eneste danske ordbog af sin art.

Familie

Forældre: sognepræst, dr. Chr. H. K. (1802–86) og Eggertine D. Tryde (1804–95). Gift 1. gang 2.8.1866 i Jebjerg med Ursula Glud, født 2.5.1843 i Vildbjerg, død 30.11.1875 i Jonstrup, d. af sognepræst, sidst i Jebjerg, Hans Jacob G. (1799–1879) og Ane Rebekka Arfmann (1806–1905). Gift 2. gang 14.12.1877 i Lyngby med Ida Augusta Nielsen, født 14.12.1845 i Jelling, død 2.5.1928 i Lyngby, d. af sognepræst, sidst i Frørup, Peter Frederik N. (1802–76) og Lucie Nicoline Fuglsang (1807–96).

Udnævnelser

R. 1813.

Ikonografi

Mal. af C. Oxholm, 1917. Foto.

Bibliografi

Josef Fischer: Simon lsac Kaikar og hans slægt, 1917. Marie Bjerrum: O. K. og hans ordbog, 1976 = Ordbog til det ældre da. sprog VI (m. bibliografi) (også særskilt udg.). Samme i Danske studier 1978 101f. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig