Niels Poulsen Schandorph, Niels Poulsen Skandorph, 1.8.1596-1.11.1645, præst, professor. Født i Skanderup, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Efter syv års skolegang på Herlufsholm kom S. 1616 til universitetet. I tre år boede han hos sin tidligere rektor, professor Jesper Brochmand, der altid var ham en trofast velynder, tog 1618 baccalaurgraden og ansattes 1619 som øverste hører i Sorø. S. havde også vundet den skoleinteresserede biskop H. P. Resens bevågenhed, og denne kaldte ham 1620 til rektor i Slagelse. Som hovmester for Niels Krabbe rejste S. dog et halvt år senere til Wittenberg (imm. 21.8.1621), og samtidig tildeltes han det kgl. rejsestipendium på grund af sine solide studier. Tidlig 1624 blev han kaldt hjem for at indtræde som rektor på Herlufsholm hvorfra han n.å. flyttedes til Viborg efter at have taget magistergraden. Trods sin utvivlsomme dygtighed som skolemand løb han her ind i forskellige genvordigheder, så han 1626 formentlig med lettelse har taget mod kaldelsen fra Ålborg til sognepræst ved Budolfi kirke. En del af hans tid her blev formørket dels af nogle kompetancestridigheder med kirkens kapellan, dels af en fortrædelig sag mod en uredelig og egenrådig hospitalsforstander, og skønt S. med hospitalets tilsynsmænd var i deres gode ret kan hans optræden ikke helt frikendes for en vis egennytte. 1635 blev han forflyttet til embedet som sognepræst ved Vor Frue kirke i Kbh., 1639 udnævntes han til professor i teologi og blev dr.teol. n.å. Skønt Christian IV, der bl.a. kendte ham fra indvielsen af Regenskirken 1635, mente at S. "spiissede wnderliig latyn for En Docter att werre", synes han at have høstet megen oprigtig ros fra samtidige både som skolemand og universitetslærer. En række latinske disputatser fra årene 1641–45 udmærker sig ved klarhed og kendetegner ham som en ortodoks-luthersk bibelteolog uden megen personlig tilsætning, hvilket også hans danske ligtale over H. P. Resen (tr. 1639) vidner om. 1644–45 var S. universitetets rektor.

Familie

Forældre: sognepræst i Skanderup og Stilling samt slotspræst på Skanderborg og kannik i Århus, provst Poul Andersen Colding (1551–1618, gift 1. gang med Karen Jespersdatter) og Karen Nielsdatter (død 1618). Gift 1627 i Viborg med Hedvig Paludan, født 23.10.1604, død 16.10.1671 (gift 2. gang 1647 med biskop i Ålborg Anders Andersen Ringkjøbing (1597–1668, gift 1. gang med N. N., død 1645)), d. af sognepræst ved Viborg domk., mag. Villum P. (død 1634) og Dorothea Thøgersdatter (død 1658, gift 1. gang med sognepræst i Durup og Stenild Mikkel Sørensen, død ca. 1635).

Bibliografi

Danske mag. 5.r.I, 1887–89 342; II, 1889–92 21. -Progr. fun. univ. Hafn. over N. P. S., 1645. R. Vinding: Regia academia Hauniensis, 1665 341–45. Jacob Hasebart i Kirkehist. saml. 3.r.I, 1874–77 478f. Erik Mogensen Grave sst. III, 1881–82 316. Jakob Jensen Holm sst. 760. Peder Villadsen sst. IV, 1882–84 509f 552–56. Hans Jensen Viborg sst. 4.r.III, 1893–95 195. F. E. Hundrup: Lærerstanden ved Viborg katedralskole, 1875 = Skole-progr. 20f 121–26. G. L. Wad: Medd. om rektorerne på Herlufsholm 1565–1878, 1878 69–76. Kong Chr. IVs egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia V, 1883–85 (fot. optr. 1969) 189f. J. Oskar Andersen: Holger Rosenkrantz den lærde, 1896 383 386f. H. G. Olrik: Oversigt over forstandere og lærere ved den kgl. skole i Sorø, 1927–30 = Årsskr. for Sorø akad.s skole 90f. Bj. Kornerup og Vilh. Lorenzen: Ålborg stiftshospitals hist., 1931–39 134–43. Breve fra og til Ole Worm, udg. H. D. Schepelern III, 1968 73.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig