Johann Melchior Krafft

Johann Melchior Krafft, 11.6.1673-22.7.1751, præst, kirkehistoriker. Født i Wetzlar i Wetterau, død i Husum, begravet sst. K. gik først i skole i Wetzlar, derpå fra 1688 i gymnasiet i Giessen, hvorfra han 1691 kom til universitetet i Wittenberg. 1693 blev han magister og drev derpå privat videregående studier dels i Halle, Hamburg og Kiel, dels medens han var huslærer forskellige steder i Holsten og Lübeck. 1698 blev han compastor i Süderstapel, men da han her havde adskillige genvordigheder i sit arbejde var han glad ved 1706 at blive præst i Sandesneben i Lauenburg. 1709 kom han til Husum som archidiaconus, 1712 blev han tillige skoleinspektør sst. og siden s.å. sognepræst (Hauptpastor) her, 1735 desuden medlem af overkonsistoriet på Gottorp. K. var fra sin ungdom meget boginteresseret og samlede sig et ypperligt bibliotek, rigt på bl.a. originaludgaver af Luthers og andre reformatorers skrifter (tr. katalog herover, I-II, 1752–53). Han sad inde med stor viden inden for især kirke- og lærdomshistorie og udgav på disse områder flere betydningsfulde skrifter. I sin Prodromus Historiæ Versionis Germanicæ Bibliorum I-III, 1714–16 meddelte han gode bidrag til de tyske bibeloversættelsers historie, og i sin omfangsrige Ausführliche Historie vom Exorcismo, 1750 gjorde han med stor grundighed rede for dette liturgiske leds udvikling. Som afgjort modstander af exorcismen havde han i mange år samlet materiale til dens historie, og i sin fremstilling behandlede han også udførligt forholdene i Danmark. Hans hovedværk er dog Ein Zweyfaches Zwey-Hundert-Jähriges Jubel-Gedächtnis, 1723 (2.opl. med ændret titel 1730) til minde om reformationens begyndelse i hertugdømmerne og Luthers udgivelse af Nytestamenteoversættelsen, begge dele 1522. Især til Husum og omegns kirkehistorie er det et værdifuldt kildeskrift, ikke mindst fordi K. har haft adgang til meget håndskrevet materiale. Som kirkemand repræsenterede han en mådeholden pietisme. For dette standpunkt har han givet udtryk i nogle fejdeskrifter under stridighederne mellem generalsuperintendenterne H. Muhlius og Josua Schwartz hvori han tog parti for den pietistiske Muhlius. Han stod i brevveksling med bl.a. Søren Lintrup og J. G. Holstein. – Konsistorialråd 1735.