Jens Winther Bentzon

Jens Winther Bentzon, 23.11.1743-19.2.1823, præst. Født i Kbh. (Frue), død i Gladsaxe, begravet sst. B. blev student 1762 fra Horsens, cand. teol. 1767, alumnus på Borchs kollegium 1768, inspector sst. 1769 og dekan ved kommunitetet 1770. I sin studietid – ligesom også senere – optrådte B. ofte som disputator og nød som sådan stor anseelse for sin grundige lærdom og sit smukke og korrekte latinske sprog. Herom vidner også en del disputatser. I nogle af disse drager han til felts mod de engelske deister, i en enkelt bekæmper han Leibnitz. 1774 udnævntes B. til residerende kapellan i Køge, 1777 til anden og 1782 til første kapellan ved Vor Frue kirke i Kbh. 1797 kaldtes han af konsistorium til sognepræst i Gladsaxe og Herlev, og 1805 valgte Sokkelund herreds præster ham til deres provst, en stilling han dog allerede nedlagde 1808 ved amtsprovstiernes oprettelse. – B. var næppe nogen betydelig mand, men i de år han virkede i Kbh., kom han til at spille en vis rolle som ivrig deltager i tidens kirkelige og litterære forhandlinger. Hans teologiske stade var konservativt, og han hørte til de yderst få præster der havde mod til at gå imod tidsstrømmen og offentligt stille sig side om side med biskop Balle hvem han følte sig nær knyttet til. Da Christian Bastholm 1785 havde udgivet sit "Forsøg til en forbedret Plan i den udvortes Gudstjeneste" optrådte B. s.å. sammen med Otto Fabricius som angriber af dennes reformtanker i skriftet En erfaren geistlig Mands uforgribelige Tanker ang. Confessionarii Bastholms Forsøg hvad der indbragte ham mange litterære ubehageligheder, og senere gjorde han i Beskrivelse over den høiere Kritik, 1790 bestemt front mod bestræbelserne for at anlægge en historisk betragtningsmåde af Det gamle Testamente. Særlig virkede han dog for konservative synsmåder gennem sine talrige anmeldelser af nyudkommet litteratur, først 1778–82 i Lærde Efterretninger, siden i Kritik og Antikritik som han var redaktør af 1790–95. Det var derfor intet under han ofte kom på kant med oplysningsmænd af liberalt tilsnit og jævnligt blev genstand for forhånelser. Malthe Møller truede i "Repertorium for Fædrelandets Religionslærere" med at opslå hans og hans medarbejdere J. H. Rørbyes og Rasmus Fleischers navne på kirkehistoriens galge fordi de havde anbefalet et skrift som han mente var udgået fra den ophævede jesuiterorden, og "Kritik og Antikritik" blev af den yngre slægt anset som "et Organ for Obskurantisme og kras Ortodoksic". – B. var en nidkær præst der med alvor søgte at modarbejde tidsalderens stærke kirkefrafald, særlig i hovedstaden. Hans prædikener hvoraf nogle foreligger udgivet tiltalte gammeldagstænkende mænd som Luxdorph og Balle men hæver sig hverken formelt eller reelt op over det sædvanlige jævnmål. De viser B.s ortodokse fastholden ved den overleverede dogmelære men vidner tillige om den stærke vægt han lagde på at forkynde kristendommens etiske indhold. For en væsentlig del består de nemlig i opfordringer til "at udøve Dyden", beregnet for "fornuftige Christne".