Jens Hansen Smidth, 19.7.1769-20.1.1847, præst, forfatter. Født i Kbh. (?), død i Moseby, begravet i Åstrup. Efter en tid at have besøgt Landkadetakademiet blev S. student 1787 fra Vordingborg og lagde sig nu især efter pædagogik og æstetik. Da han 1793 giftede sig med en guvernante oprettede han i Kbh. et opdragelsesinstitut som kom i god gænge, men ødelagdes i branden 1795. Med sin familie måtte S. derpå tage ophold hos sin far, og støttet af J. F. Classen afsluttede han nu sine studier med teologisk attestats 1796. Endnu nogle år virkede han som litterat indtil han 1800 varmt anbefalet af mænd som P. F. Suhm, Chr. Colbiørnsen og Ove Malling – blev sognepræst i Allesø og Næsbyhoved-Broby på Fyn hvorfra han 1804 forflyttedes til Åstrup (Moseby) på Falster. Allerede tidligt udtalte S. at han anså skolevæsenet som "den værdigste del af en religionslærers virksomhed", og i begge sine embeder gjorde han sig i høj grad fortjent netop af dette. På Falster udarbejdede han en ypperlig plan for skolevæsenet på det Classenske fideikommis, og 1827 udgav han et skrift Om indbyrdes Underviisning der viser ham som en (moderat) tilhænger af denne metode. Desuden stræbte han ved forbedret fattigvæsen, havekultur og landbrugsreformer efter at være foregangsmand for sine sognebørn. Han besad gode kundskaber, især i botanik, og den have han skabte ved sin præstegård i Moseby er fortsat en seværdighed. Teologisk tilhørte S. afgjort rationalismen, var en modstander af al "obskurantisme" og en erklæret tilhænger af rolig, upartisk granskning af religiøse spørgsmål i fredsommelig ånd (jf. hans Sætninger lit Eftertanke om Noget og til Svar paa Lidet, 1827, Andagtsbog, 1831, Vor Herres Jesu Christi Lidelse og Død, 1834 og Hexen i Endor, 1837, med undersøgelse af overtroens væsen). Han vandt tidligt navn som en veltalende prædikant der ved sin klare, noget blomstrende forkyndelse formåede at samle store skarer om sin prædikestol. Også litterært var S. meget virksom. Han begyndte som skønånd og vakte store forventninger hos samtiden ved poetiske småarbejder som Lommebog for Historie og Selskabelighed 1795–96, Idunna, 1799 (s.m. F. Høegh-Guldberg), en oversættelse af Goethes Hermann og Dorothea (1799) og Poesier, 1807, senere ved sine oversættelser af Horats (Satirer, 1816, Epistler, 1817, Oder og Epoder, 1828). Hertil kom prosaarbejder som Udtog af Knud Sivertsens Dagbog, 1835 og – især – romanen Ulrikkes Flugt I-II, 1829 (på tysk I-III, 1831). Alle disse skrifter viser at S. ikke var nogen større poetisk begavelse, om han end formåede at skrive ganske letflydende vers. Heller ikke hans romaner har længere æstetisk betydning, men er vigtige i kulturhistorisk henseende ved det tidsbillede de tegner. Et mærkeligt foreningspunkt for hans æstetiske og botaniske interesser danner digtsamlingen Danske Haver, 1823 som er værdifuld til oplysning om datidens havekunst. S. beskæftigede sig også med filologi og folklore. Han meddelte mange bidrag til Videnskabernes selskabs ordbog og har selv udgivet de interessante samlinger Danske Ordsprog og Talemaader, 1822 og Mundheld og Meninger om Landvæsen og Bondehandel, 1840. S. var en af tidens markante skikkelser. Han stod i brevveksling med mange af tidens førende personer, fx Johan Bülow (1751–1828) og hans hjem i Moseby, præget af gæstfrihed og kunstnerisk uorden, dannede et samlingspunkt på Falster men var kendt langt ud over øens grænser. Thomasine Gyllembourg besøgte gerne præstegården, ikke blot fordi der her skænkedes vin til maden, men også for den åndrige konversation, ligesom ægteparret J. L. og Johanne Luise Heiberg gerne deltog i og medvirkede til et muntert og afslappet samvær. S. står som en smuk repræsentant for tidens liberale, alsidigt interesserede præstetype, for hvem det var en lige så værdifuld kaldsopgave at pløje agerens som sjælens muld.

Familie

Forældre: inspektør ved det Classenske gods Corselitze Hans Jensen S. (1732–1813) og Agathe Beck (1739–1819, gift 2. gang med lærer i Horbelev Hans Falk, ca. 1729–67). Gift 1. gang 1793 med Johanna Cathrina Sophia Stahmer, født ca. 1765, død 29.5.1814 i Slagelse (gift 1. gang 1781 med assurancemægler Philipp Anton Greiff, 1746–85, gift 1. gang 1773 med Catharina Maria Marggrafen, død 1780), d. af sukkerbager Johann Conrad S. og Catharina Maria N. N. (gift 1. gang med Carsten Häuschen). Ægteskabet opløst 1810. Gift 2. gang 24.8.1810 i Gauerslund med Ellen (Eline) Jessen, født 25.2.1776 på Højbygård, Tågerup sg., Lolland, død 4.1.1851 på Bjerregård på Falster (gift 1. gang 1797 med sognepræst i Skelby og Gedesby, senere i Idestrup, provst Philip Henrik Friedlieb, 1751–1806, gift 1. gang 1778 med Anna Marie Birgitte Seehusen, 1757–83, gift 2. gang 1785 med Karen Stampe, 1766–93), d. af hollænder på Højbygård, senere forpagter på Skørringegård Johan J. (1747–82) og Anna Elisabeth Nissen (1754–95). – Far til Anthon S.

Udnævnelser

Tit. professor 1816. – R. 1823.

Ikonografi

Mal. af Lars Hansen, efter dette kopi samt litografi 1848.

Bibliografi

S. Birket-Smith: Til belysn. af litterære personer og forhold, 1884 339–52 (breve til R. Nyerup). – Fr. Barfod: Danm.s gejstlighed I, 1848 203f. Im. Barfod: Den falsterske gejstligheds personalhist. I, 1854 153–55; II, s.å. 325. Johs. Tholle i Lolland-Falsters hist. samf.s årbog XII, 1924 66–82 og XIII, 1925 134f Ofr. sst. 131). Olaf Carlsen sst. XVIII, 1930 75–86. H. L. Houmand sst. XLI, 1953 181–97. Ejnar Thomsen i Kulturminder, 1939 147 165. Heibergske familiebreve, udg. Morten Borup, 1942. Harald Jørgensen og Fr. Skrubbeltrang: Det Classenske fideicommis, 1942.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig