Hans Mossin, 1678 el. 1680-29.9.1755, præst. Født i Randers, død i Køge, begravet sst. M. blev student 1698 fra Randers, tog attestats 1701, blev sognepræst i Skuldelev og Selsø 1709 og provst i Horns hrd. 1727. 1731 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke i Kbh. Striden mellem den gamle ortodoksi og pietismens vækkelse om den rette tro og det vakte liv delte gejstligheden i to skarpt adskilte lejre. M. hørte ligesom biskop C. Worm, stiftsprovst M. Reenberg og den ældre fløj af gejstligheden til ortodoksien som lagde al vægt på den rene lære. I en strid mellem M. og pietisten, professor Jeremias Reuss anklagede M. denne for at nægte Kristi og Åndens guddommelighed, men Reuss rensede sig i en disputats 1734 for anklagen. 1736 blev M. forflyttet til Nikolai kirke. På dette tidspunkt havde pietismen sejret som kirkepolitisk retning. Et af de midler kirkeledelsen benyttede for at vinde terræn var at ansætte kateketer ved de større kirker i Kbh. Da M. 1737 fik påtvunget to pietistiske kateketer, Andreas Balslev og Henrik Rehling, brød striden for alvor løs idet M. fra prædikestolen anklagede kateketerne for at føre falsk og djævelsk lærdom. Kongen var meget harmfuld over M.s opførsel, sagen blev undersøgt i en kommission hvis dom fik kgl. approbation i april 1738 med det resultat at det ikke var M.s eller kateketernes lære der ret forstået var kættersk, med at M. havde overtrådt den kirkelige lovgivning som påbød præsterne at afholde sig fra at bringe sådanne stridigheder med personlig karakter på prædikestolen; de udtryk M. havde brugt om kateketerne mortificeredes, men han blev yderligere fradømt sit embede og ikendt en stor bøde. Den ortodokse fløj bevarede længe erindringen om dette år som "forfølgelsens år", og den hårde dom viste at den pietistiske dogmatik var garanteret kirkepolitisk og ikke tålte modsigelse. 1740 opnåede M. dog at komme i embede igen og blev kaldet til sognepræst i Køge.

Familie

Forældre: provst Hans Dinesen M. (1637-1711, gift 2. gang 1695 med Helene Jensdatter, gift 1. gang med Anders Carlsen) og Mette Pedersdatter Wendel (1645-93). Gift med Anna Wissing, født ca. 1690, død 4.9.1759 i Køge.

Ikonografi

Miniature. Stik af M. Haas.

Bibliografi

Hesperus, udg. K. L. Rahbek VIII, 1823 385-424. Chr. VI's breve til J. B. Bluhme i Mnemosyne, udg. Jens Møller IV, 1833 396-98 samt breve til J. L. Holstein i Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam II, 1896 264 286-94 390-94 396f. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887-89 677f. Vilh. Bang sst. 4.r.III, 1893-95 809 note 1. H. F. Rørdam sst. 5.r.IV, 1907-09 595 og V, 1909-11 107-11. Ludv. Koch: Kong Chr. VI's hist., 1886. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 II, 1894 657f. Michael Neiiendam: Erik Pontoppidan II, 1933 37 47 52 262. – Papirer i Kgl.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig