Georg Ursin, Georg Jørgen Ursin, 19.12.1670-12.8.1727, præst. Født i Jerslev, død i Kbh., begravet sst. (Nic. k.). U. blev student 1689 fra Ålborg. Allerede i sine studenterår viste han sig som en mærkværdig polyhistorisk begavelse. Skønt teologi var hans hovedfag kastede han sig med stor iver over en mængde andre discipliner. Især udmærkede han sig ved sine sprogkundskaber. Ikke blot de gamle, men også en række af de nyere sprog mestrede han i den grad at han engang kunne skrive et digt til gehejmeråd Matthias Moth i ikke mindre end tolv eller – efter andre – atten tungemål. 1694-98 havde U. plads på Borchs kollegium og virkede tillige som dekan ved kommunitetet samt medhjælper ved universitetsbiblioteket. Fra disse ungdomsår foreligger der fra hans hånd nogle disputatser der taler højt om hans studie-flid og lærdom. I Anatomia monstrorum logicorum, 1692 belyser han sofismernes natur, og i en række disputatser De scholis el academiis Hebræorum I-XIII, 1693-98 (nye udg. 1697 og 1702 under titel Antiquilates Hebraicce scholastico-academicæ) lægger han en omfattende kundskabsfylde for dagen og bringer mange værdifulde oplysninger, om end presset sammen i et kunstigt skema. Ved en af disse disputatser 1696 blev der både opponeret og responderet på hebraisk. 1698 blev U. konrektor ved Vor Frue skole i Kbh., tog s.å. magistergraden og blev 1702 præst ved den danske kirke i London. Han nød megen anseelse som prædikant og var kirken en god støtte under økonomisk vanskelige forhold. Prins Jørgen tilbød ham for en høj løn at blive konfessionarius hos sig, men han modtog ikke tilbudet. Derimod holdt han 1708 ligtale over prinsen. Da den londonske kulrøg angreb hans bryst søgte han tilbage til Danmark og blev 1713 sognepræst i Nakskov og Branderslev. Her fortsatte han flittigt sine studier og udarbejdede en række skrifter hvoraf en del først blev udgivet af hans søn Frederik Ursin (død 1755 på rejsen til St. Croix hvor han skulle være byfoged). Blandt disse kan nævnes Konforfattede Samling af de Apostoliske Fædre, 1744 og Konforfattede Beskrivelse over St. Jacobs Apostels ... Liv og Levnet, s.å., begge gode og klare oversigter over de pågældende emner; desuden parafraserende oversættelser af Jobs Bog, 1726, Jakobs brev, 1740, Højsangen, 1740 og alle de poetiske skrifter i Det gamle testamente I–II, 1741. De sidstnævnte arbejder er at anse som brudstykker af en stort anlagt oversættelse af hele Bibelen med parafraser og korte kommentarer hvorpå han i mange år arbejdede med stor flid. Han håbede gentagne gange at få den udgivet, men planen forhaledes af de teologiske professorer, og på en rejse til Kbh. for at forhandle herom døde han. Mærkelig er den tale han holdt i Nakskov kirke 24.4.1715 just under slaget på Kolberger Heide (trykt 1742). Trods en vis tørhed bærer den et stærkt personligt præg, og vi ser at den lærde mand tillige har haft evne til at udtrykke sig letfatteligt, med myndighed og kraft. – U. var i sin ungdom medlem af "det pavelige Collegium eller lystige Consistorium" der for spøgs skyld efterlignede den romerskkatolske kirkes stil og embedsbetegnelser, og som har givet anledning til en af Holbergs epistler (Ep. 139).

Familie

Forældre: sognepræst Lauritz Jensen Bjørn (U.)(ca. 1607-84, gift 1. gang med Else Holm, død tidligst 1654, gift 1. gang med sognepræst i Jerslev Thomas Mumme, død 1625, gift 2. gang med sognepræst sst. Søren Galskjøt, død ca.1644) og Anna Pedersdatter Hemmet (gift 2. gang med sognepræst i Flade og Gærum, provst, mag. Jens Olufsen Wang (1660-1731, gift 2. gang med Anna Marie Stampe, gift 3. gang med Karen de Hemmer)). Gift 23.1.1704 i Kbh. (Helligg.) med Anna Sophie Eisenberg, født 30.12.1682 i Kbh., død 20.9.1727 i Nakskov, d. af byfoged i Kbh. Frederik E. (død 1712) og Anna Dideriksdatter (død 1724).

Ikonografi

Mal. af en engelsk kunstner 1705.

Bibliografi

Kbh.ske nye tidender om lærde og curieuse sager, 1752 412-15. Uddrag af biskop Jens Bircherods hist.-biogr. dagbøger for årene 1658-1708, udg. Chr. Molbech, 1846 321 (jfr. Pers.hist.t. 9.r.IV, 1931 142). H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887-89 226f. C. Klitgaard i Pers.hist.t. 6.r.V, 1914 202. Harald Faber: Danske og norske i London, 1915 74-82. Th. A. Müller: Den unge Ludv. Holberg, 1943. Ludv. Holberg: Epistler, udg. F. J. Billeskov Jansen II, 1945. -Thott 1921,4° 77-123 (U.s levned, manus, i Kgl.bibl.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig