E.C. Tryde

E.C. Tryde, Eggert Christopher Tryde, 8.12.1781-23.11.1860, præst. Født i Fensmark, død i Kbh. (Slotsk.), begravet i Glumsø. T. blev student fra Borgerdydskolen i Kbh. 1799 og cand.teol. 1804. Som student havde han med begejstring hørt H. Steffens' forelæsninger og var livet igennem optaget af filosofiske spørgsmål som han bl.a. drøftede i breve med venner som F. C. Sibbern og J. Paludan-Müller. Efter nogle år som lærer blev T. 1807 sognepræst i Fensmark-Rislev, 1812 i Glumsø-Bavelse; 1829 flyttede han til Raklev og s.å. til Herlufmagle Tybjerg hvor han også var provst for Tybjerg (og fra 1830 for Hammer) herred. T. var en anset, nidkær og duelig administrator, og – ifølge J. P. Mynster – som prædikant langt over det almindelige. Da H. G. Clausen 1838 tog afsked fik Mynster sat igennem at T. blev stiftsprovst i Kbh., og i kraft af denne stilling blev han 1839 meddirektør for bibelselskabet og medlem af kommissionen til at gennemgå Mynsters forslag til ritual og alterbog; 1840 blev han medlem af Kbh.s skoledirektion og 1841 meddirektør og lærer ved pastoralseminariet, 1854 tillige kgl. konfessionarius – indtil han 1857 tog afsked som stiftsprovst. – Som teolog var T. af Mynsters type, dog mere spekulativt anlagt end Mynster; og han stillede sig langt venligere til Grundtvig og fulgte som en af de få præster gennem årene hans ensomme kamp for kirkelig kristendom med sympatisk forståelse. I det hele var T. en irenisk natur som helst arbejdede på at forlige stridende retninger og bygge bro over personlige modsætninger; det præger også hans forfatterskab og deltagelse i kirkelige og politiske forhandlinger. Altid var han rede til at ytre sig om aktuelle og brændende spørgsmål, men hans ordrige og upræcise stil virkede trættende og hans medieren formåede ikke at forene de stridende parter. Mynster havde håbet i T. at få en forkæmper for statskirken, lige så ubøjelig som han selv var, men det blev en skuffelse, for T. var på mange måder påvirket af "Tidsaandens Indskydelser" og støttede langtfra altid Mynster. Han gik således ind for sognebåndsløsning og deltog i det kbh.ske konvents salmebogsarbejde, og under det store baptistrøre 1842ff protesterede han mod tvangsdåb af baptistbørn og nægtede selv at medvirke. Efter 1849 interesserede han sig for en synodal kirkeforfatning og blev 1853 medlem af A. S. Ørsteds kirkekommission; 1856 foreslog han sammen med 11 andre at oprette et repræsentativt kirkeråd.

Af T.s litterære arbejder bør nævnes Ti Prædikener over nogle af vor christelige Troes Hovedlærdomme I-II, 1846-47, Tre Prædikener med Hensyn til Bevægelsen i Tiden, 1848 og Theologiske Studier (Theol. Tidsskr. I-II, 1837-38). Dog øvede han hverken som kirkelig administrator eller som forfatter sin største indflydelse, og i henseende til form eller stemmebegavelse hørte han ikke til de meget fremtrædende prædikanter, men formåede ved en lødig forkyndelse at samle en stor skare, også mange studerende, om sin prædikestol. Desuden var han ven med og sjælesørger for en stor del af Kbh.s dannede borgerskab, fx også det Heibergske hus. Den livlige og varmhjertede mand drog de mest forskellige naturer til sig, og især forstod han at vinde ungdommen og være unge mennesker en faderlig ven. – Rang med biskopper 1854. Dr.teol.h.c. ved Kbh.s univ. 1857.