Berthel Wichman, Berthel Berthelsen Wichman (Wichmand), 4.2.1617-10.1.1665, præst, forfatter. Født i Odense, død i Særslev, begravet sst. W. blev student fra Odense gymnasium 1638. 1641 fik han testimonium fra Kbh. og opnåede, efter at moderen på hans vegne havde ansøgt, midler af det kgl. rejsestipendium til især matematiske studier. Sept. 1641 blev han immatrikuleret i Leiden, kom muligvis også til Paris, og 1645 blev han magister ved Kbh.s universitet. 1644–45 opholdt han sig, uvist i hvilken egenskab, hos Otte Brahe på Næsbyholm ved Sorø, blev 1650 personel kapellan med successionsret i Særslev ved Bogense, 1652 sognepræst sst. og 1661 provst. Ved siden af præstegerningen interesserede han sig til stadighed for naturvidenskaberne, herunder også alkymi, men hans økonomiske forhold forblev dog dårlige, bl.a. fordi præstegården brændte 1654, og siden måtte hans enke fragå arv og gæld. – W.s poetiske virksomhed er begrænset til nogle få ungdomsår 1644– 46, og de fem små digterværker han har ladet trykke er alle frembåret til Otte Brahe og dennes nærmeste familie (hustru, datter, svigerinde og brorsøn) og stærkt præget af Martin Opitz' tyske renæssancedigtning: Den forherligende skildring Nesbyholm, Eller Om Sindsens Rolighed, 1644 er en lokalisering af Opitz' Zlatna, oder von der Ruhe des Gemüts (om en flække i Siebenbürgen med et berømt bjergværk), Agger-leffnets Loff, s.å. en oversættelse af sammes Lob des Feldtlebens og Et andet Diet ... Margrette Brahe ... Paa hendis Naffns Dag til ære dictet, s.å. har hans Geburtgetichte som forlæg. Jeremie Begrædelse eller Jammers Vijser, n.å. er oversat efter Opitz' Klage-Lieder Jeremia som særlig aktuelle i Danmark i Bromsebro-fredens år. Af digte uden direkte påvist kilde haves kun Epithalamium ad Sthenonem Brahæum .... 1646, ledsaget af "Det same paa Danske" og af Tuende Sonneter til den Adelige Brudgom; dette lille arbejde er dog også i Opitz' manér med mobilisering af hele den romerske gudeverden i den højtidelige anledning; det er de ældste sonetter der kendes på dansk ligesom W. er den første der bruger danske aleksandrinere på tryk. Efter tidens forhold var han ingen ringe versifikator, og han honorerede den nye kunstdigtnings krav om stavel-sestælling og korrekt skansion og greb sjældnere end fx Anders Arrebo og Søren Terkelsen til apostrofering af endestavelser. Sit selvhævdende syn på den danske digtekunst fremsatte han i dedikationen foran i Nesbyholm ... hvori han reducerede sine forgængere til "nogle Barbariske Rijmmackere, som neppe haffuer actet Rijmene i sig selff, meget mindre giffuet act paa Staffuelserne oc Ordenis quantitet oc vect", hvilket sigter til betoningen i versene; hans "Forset den Danske Poesie at forfremme" skyldes trangen til at få en opdyrkning i gang af "voris Sprog som endnu ligger ligesom i sit eget Skarn" og navnlig rense det for franske og latinske fremmedord. Han er således talsmand for en national modernisme; stilistisk hører han til præbarokken.

Familie

Forældre: Berthel W. og Karen Let (død 99 år gammel, gift 1. gang med Niels Let). Gift 1. gang 23.5.1652 med Magdalene. Gift 2. gang 17.6.1660 med Anna Erichsdatter (gift 2. gang 1666 med sognepræst i Særslev Hans Nielsen Bang, 1645-96), født 17.10.1646, død 19.8.1726, d. af rådmand i Odense, købmand Erik Jørgensen (1596-1659) og Anna Mathisdatter (død 1655 el. 57).

Ikonografi

Ligsten (Særslev k.).

Bibliografi

Breve fra og til Ole Worm, udg. H. D. Schepelern II–III, 1967-68. Dansk mag. 5.r.II, 1889-92.-G. Rode: Renæssancens tidligste eftervirkn. på da. poetisk lit., 1866 77-82. J. Paludan: Fremmed indflydelse på den da. nationallit. i det 17. og 18. årh., 1887 180-84. Fra Fyens fortid, udg. G. L. Wad I, 1916 116. Alfr. Larsen i Pers.hist. t. 12.r.I, 1946 31 37f. Ejnar Thomsen: Barokken i da. digtn., 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig