Jesper Henriksen

Jesper Henriksen, ca. 1425-83-, død før 1493, prælat, rektor for Kbh.s universitet. Begravet i Odense (Vor Frue k.). Jesper Henriksen tilhørte den fynske adel (han førte Frille'rnes våben) og forekommer i enkelte tidlige breve som væbner, men studieophold i udlandet bragte ham magistergraden, og dermed var vejen åben til en smuk gejstlig karriere. Jesper Henriksen træffes første gang 1452 som kannik i Lund og medlem af kong Christian I's "capella" da han ved kongens indflydelse hos paven fik ventebrev på dekanatet ved Vor Frue kirke i Kbh. Skønt embedet synes at have været ledigt skulle han ifølge pavebrevet vente mindst to år, men senest 1456 opnåede han dekanværdigheden. Efter tidens skik samlede han fortsat på embeder, inden 1469 havde han opnået kanonikater i Roskilde og Odense, og 1473 fik Jesper Henriksen fornyet pavelig provision på dekanatet og Kølstrup sognekald på Fyn. Denne ophobning af embeder kunne nok gøre ham til en velstående mand der desuden havde arvegods på Fyn, bl.a. fædrenegården Sandager som han administrerede en snes år, indtil han i 1480 skødede den til søsterens mand Henning Jensen Quitzov.

Mens Jesper Henriksen lod sine øvrige embeder passe af vikarer varetog han med iver sine embedspligter som dekan ved Vor Frue kirke. Her stiftede han 1462 – efter faderens og broderens død – Skt. Josts eller "De fire læremestres" alter, indviet til Skt. Jodochus og de tre kirkefædre Augustin, Hieronimus og Ambrosius. I fundatsen gav han meget detaljerede forskrifter for de til alteret knyttede gudstjenester. Sin interesse for de evige vikarers kapitel viste Jesper Henriksen ved at lade sig optage i deres broderskab, og han skænkede et glasvindue til deres forsamlingshus. 1478 gav han sammen med sit kapitel tilladelse til at det kommende universitet måtte benytte kapitlets skole til forelæsninger, og året efter blev han valgt til universitetets første rektor. Han nævnes endnu i 1481 som dekan, men var senest 1482 afløst af Erik Nielsen Rosenkrantz. Jesper Henriksen synes omtalt som rektor igen 1483, men døde muligvis samme år.