Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Jørgensen Sadolin

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Jørgensen Sadolin, 20.3.1528/1529-(antagelig) nov..1600, provst, forfatter. Født i Viborg, død i Kbh., begravet sst. 9.11. (Frue k.). Indtil 1576 nød S. godt af et vikariat som hans far havde haft før ham. Med denne støtte kunne han studere først i Kbh. (fra 1547) og siden i Tyskland hvor han besøgte flere universiteter og under et flerårigt ophold i Wittenberg (immatrikuleret 1550) vandt Philipp Melancthons bevågenhed. Han studerede både jura, filosofi og teologi, deltog gerne i ridderlige øvelser og begyndte tidligt at optræde som latinsk digter. 1552 udsendte han således Elegidia der bl.a. indeholder en række digte om hans velyndere og venner, og 1553 kom riaiseta seu institutio, pio studio ediia in usum puerorum, tilegnet hans berømte far. Bogen består af versificerede moralske forskrifter og almindelige klogskabs- og leveregler og er ved sin stærke betoning af forbindelsen mellem studierne og det moralske liv et typisk udtryk for filippistisk opfattelse. – Efter at have taget magistergraden vendte S. hjem og blev 1556 sognepræst i det store Toreby kald på Lolland og 1561 provst i Musse hrd. Som belønning for sin fortsatte digteriske virksomhed modtog han 1570 diplom som pieta laureatus med ret til at føre adeligt våben. Hans hidtidige, harmoniske livsbane blev imidlertid snart afbrudt, da han indlod sig i et forhold til adelsfrøkenen Anna Baad i Maribo kloster. Da dette blev opdaget, flygtede han til Tyskland, kom dog senere tilbage, blev 1576 fradømt sit kald og sat i (mildt) fængsel på Sorø kloster. 1580 fik han sin frihed tilbage og opholdt sig resten af sit liv hos venner og slægtninge. – S. var en godt begavet digter der forstod at udtrykke sine tanker i letflydende latinske vers af meget afvekslende versemål. Undertiden kan han også hæve sig til virkelig poetisk flugt midt i den noget tørre moraliseren som han ellers dyrker. Dette viser sig især i hans Sylvarum liber, 1581 der også rummer flere digte på græsk. Af hans arbejder kan i øvrigt nævnes De regibus Daniæ epigrammaton liber unus, 1569, Piarum meditatiomim liber, 1581 der er præget af efi vis bodsstemning, Enchiridion euangélicum, 1572, en lille, elegant bog, indeholdende småvers om hvert evangelium til kirkeårets søn- og helligdage, De nuptiis ... Friderici II et Sophice, s.å. samt hans sidste skrift med hyldestdigte ved Christian IVs kroning De coronatione et de laude Domini Christiani Quarti, 1597.

Familie

Forældre: biskop Jørgen S. (ca. 1499–1559) og Maren Ibs-datter Hegelund (død ca. 1545). Gift Marine Ulfsdatter, formentlig d. af sognepræst i Nysted Niels Ulf.

Ikonografi

Træsnit 1553.

Annonce

Bibliografi

Danske saml. I, 1865–66 176–79. Kirkehist. saml. 4.r.II, 1891–93 34f 288–99; S.r.III, 1905–07 576f. Pers. hist. t. 7.r.II, 1917 299. – Danm.s adels årbog LXII, 1945 II 79f. H. F. Rørdam: Mester J. J. S., 1866 (også i Saml. til Fyens hist. og top. IV, 1867 101–13 162–72). Chr. Thorsen i Hist. t. 8.r.IV, 1912–13 198.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Hans Jørgensen Sadolin i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296822