Oluf Kock

Oluf Kock, Oluf (Ole) Jensen Kock, ca. 1577-.1619, præst. Født i Bergen, død i Stockholm eller Hamburg. K. studerede først i Kbh., 1596 i Rostock og tog 1597 doktorgraden i Kbh. 1598 anbefaledes han af konsistorium i Kbh. til kapitlet i Bergen, og 1601 blev han sognepræst ved domkirken sst. Som følge af stridigheder, vistnok delvis foranledigede ved hans heftige temperament, måtte han dog snart efter opgive sit embede og drog til Kbh. hvor han tog magistergraden 1602. Derefter var han kannik og sognepræst ved Domkirken i Lund, 1604 søgte domkapitlet i Stavanger forgæves at få ham til biskop, men 1607 udnævntes han til sognepræst ved Skt. Nicolai kirke i Kbh. Ikke længe efter førtes han ind i vidtløftige teologiske stridigheder som endte meget sørgeligt for ham. Af standpunkt var han filippist med udpræget sympati for kalvinismen; derfor måtte ham med rette anse den teologiske professor Hans Poulsen Resen for alle kalviniserende tendensers værste fjende herhjemme. Da Resen foruden en ændret katekismusudgave havde udsendt nogle højst dunkle kristologiske teser mente K. heri at finde udtryk for den samme ubikvitistiske lære som indeholdtes i den her i landet forbudte konkordieformel, og han gav sig da til at angribe ham og hans spekulative kristologi fra prædikestolen i de heftigste vendinger. Resen klagede til Sjællands biskop der først suspenderede K. 1613, siden 1614 sammen med fem provster som meddommere kendte ham uværdig til at beklæde sit embede. Da K. i mellemtiden havde indgivet klage i kirkens navn over Resen til kongen, blev hans sag yderligere prøvet og påkendt af en kommissionsdomstol under kongens eget forsæde ved en herredag i Kolding i febr. s.å. Først afholdtes der en disputation mellem K. og Resen, i hvilken K. klarede sig dårligt, og hvori kongen gang på gang greb ind på en lidet hensynsfuld måde; dernæst fandt indgående domsforhandlinger sted mellem dommerne (rigsråder og landets bisper). Resultatet blev, at K. som "Løgner og Calumniator" dømtes til landsforvisning som formildelse af den dødsstraf, han egentlig skulle være ifaldet, og hans forsøg på at blive benådet afvistes pure. Efter domfældelsen drog K. til Leiden (1614), siden til Stockholm hvor han fandt venlig modtagelse ved Gustav Adolfs hof. Her udgav han Wår christelige Troos Wisshet och Triumph, 1617, og søgte støttet af Axel Oxenstiernas anbefaling på ny at blive taget til nåde, men forgæves. Han skal være død enten i Hamburg eller Stockholm. K. var en begavet og velstuderet mand, men et ubesindigt hoved der ikke med fornøden ligevægt kunne bedømme rækkevidden af sine handlinger.