Nicolai Brorson, 23.7.1690-30.3.1757, præst. Født i Randerup, død i Kbh., begravet sst. (Nick.). B. blev student 1710 fra Ribe og tog teologisk eksamen 1713. N.å. blev han hører ved latinskolen i Ribe hvor han trådte i hjerteligt forhold til biskop Thura og Chr. Falster. 1716 blev han sognepræst i Bedsted ved Løgumkloster og tog straks sin gerning op med usædvanlig nidkærhed i pietistisk ånd. Sognet prægedes af hans virksomhed, og mange samledes ved de "Bedetimer", han holdt i sit hjem. Efterhånden stod han som en af pietismens førere, i hvis hus studenter tog ophold for at blive forberedt til præstegerningen. 1734 blev han genstand for et voldsomt angreb fra ortodoks side. Det var hans provst dr. C. G. Koch i Åbenrå der stemplede bedetimerne i B.s hjem som "Konventikler" efter P. J. Speners mønster og forbød deres afholdelse. Der veksledes en række til dels lærde skrivelser. B. hævdede sit standpunkt med kraft og dygtighed, til sidst i en "Refutation" på 63 sider, og da provstens holdning var stærkt truende, indskød han sin sag for Christian VI som 1.3.1734 forbød Koch at lægge ham hindringer i vejen. Kort efter lod kongen ham prædike for sig på Koldinghus, og dette blev anledning til hans og hans brødres forfremmelse. 1735 kaldte kongen ham til slotspræst i Fr.borg og 1738 til sognepræst ved Nicolaj kirke i Kbh. Et tilbud om en bispestol afslog han. Ved Nikolaj kirke var forholdene vanskelige idet forgængeren, mag. Mossin, var blevet afsat og sognets folk derfor nærede uvilje mod eftermanden. Ved indsættelsen advarede den fungerende stiftsprovst N. Dorph endda mod B. Men ved sin sagtmodighed og solide præstegerning lykkedes det ham at vinde menigheden. Da Den danske Skueplads genåbnedes efter Frederik Vs tronbestigelse var B. blandt dem der prædikede mod teatret som sjælefarligt. Han har udgivet nogle mindedigte over sin første hustru (Sidste Afskeed, 1727), en redegørelse for striden med Koch, et anonymt stridsskrift (Skriftmæssig Besvarelse, u. å.) samt i Troens rare Klenodie seks salmer, deriblandt den dybsindige Amen raabe hver en Tunge.

Familie

Forældre: sognepræst Broder Brodersen (1662–1704) og Catharina Margrethe Clausen (1665–1732, gift 2. gang 1705 med sognepræst i Randerup Oluf Holbech, ca. 1665–1721). Gift 1. gang 24.9.1716 med Anna Christine Bruhn, død 7.6.1721 i Bedsted, d. af sognepræst i Løgumkloster Christian B. (død ca. 1710) og Anna Cathrine Stahl. Gift 2. gang 16.10.1722 i Bedsted med Barbara Agnete Hansen, født 27.5.1703 i Humtrup, død 27.4.1750 i Kbh. (Nic), d. af sognepræst Johannes H. (1667–1714) og Agnete Cathrine Steenbek. Gift 3. gang 12.5.1751 i Kbh. (Helligg.) med Charlotte Marie Vogetz, født 22.5.1697, død 14.12.1752 i Kbh. (Nic.) (gift 1. gang med kgl. sølvpop Poul Christian Schindeler, gift 2. gang 1742 med brygger Bendix Jensen Borrebye, død 1750, hvis 4. hustru hun var), d. af kaptajn i fodgarden Conrad Adolph V. (død 1709) og Barbara Maria Fuchs (død tidligst 1713). Gift 4. gang 19.9.1753 i Kbh. (Nic?) med Anna Fogh, født ca. 1693, død 3.8.1764, d. af brygger, rådmand, kommerceråd Lauritz Nielsen F. (ca. 1656–1735) og Kirstine Hansdatter Leegaard (ca. 1652–1732, gift l. gang 1675 med brygger Anders Gregersen Romer). – Bror til Broder B. og Hans Adolph B.

Ikonografi

Mal. af A. Brünniche, 1747 (Fr.borg), gentagelse; endv. stykket af H. Haas, 1753. Stik af O. H. de Lode, 1753, efter mal. af V. Erichsen, 1750. Stik af Haas, 1756.

Bibliografi

J. D. Winckler: Anecdota historico-ecclesiastica I, 1757 208f 583f 955f. J. Lorck: Beyträge zu der neuesten Kirchengesch. I, 1758 497–534 554–606; II, 1759 21–72. H. F. Rørdam i Kirkehist.saml. 3.r.VI, 1887–89 665–712. Bjørn Kornerup sst. 6.r.II, 1936–38 108. H. Hejselbjerg Paulsen sst. 7.r.II, 1954–56 511–13. John Hansen: H. A. Brorson og hans brødre, 1894. Aa. Dahl i Præstehist. saml. I, 1929 197.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig