E. Hagerup

E. Hagerup, Eiler Henning Hagerup, 5.9.1817-13.6.1863, præst, filolog. Født på Nysø, død i Soltbro præstegård, begravet i Store Solt. H. blev student 1834 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og studerede, foruden teologi, ivrigt de gamle sprog, ligesom han var medlem af det latinske disputereselskab Lyceum og medstifter af Selskabet til udbredelse af en forbedret retskrivning 1836. Også i det almindelige studenterliv tog han ivrigt del, var i bestyrelsen for Academicum og med på studentertoget til Uppsala 1843. 1840 blev han teologisk kandidat og 1844 licentiat (De Catechumenis ecclesiæ Africance ineunie sceculo quinlo). Efter at have været manuduktør i latin og lærer ved det v.Westenske institut blev han 1845 kateket og forstelærer i Præstø hvor han bidrog meget til at Grundtvig i stedet for væver Hans Hansen blev valgt til rigsdagsmand 6.11.1848. I sept. 1850 blev han sognepræst til Store og Lille Solt i det vestlige Angel, endnu før delvis dansk gudstjeneste ved reskript af 7.2.1851 var indført. Her undersøgte han i sine fristunder sprogforholdene så grundigt at han sidst i 1853 kunne udgive sin bog Om det danske Sprog i Angel, 1854 (2. udg. ved K. J. Lyngby, 1867). Betydningen af denne bog er, som Lyngby skrev: "H. har den dobbelte fortjeneste at have beskrevet en dansk sprogart og at have afgivet et vidnesbyrd om sproget i Angel, der betyder mere end alle ukyndiges råb". Og hertil kommer, som P. K. Thorsen har fremhævet, at ikke blot er H.s bog indtil da den bedste og fuldstændigste danske dialektmonografi, men den har varig betydning fordi arbejdet ikke senere har kunnet gøres om, og dialekten nu næsten er uddød. H. tog også ivrigt del i kampen om sprogreskriptet som han forsvarede bl.a. over for Grundtvig. Han blev 1854 valgt til stænderdeputeret, men mødte på grund af en ulægelig sygdom ikke. 1856 måtte han tage en kapellan (H. F. Feilberg). Endnu 1857 tog han del i det skandinaviske kirkemøde i Kbh., men sygdommen tog mere og mere magten, og 1863 endte døden hans lidelser. H. var et skarpt hoved og veg ikke let fra sin mening, men han var strengt saglig i hele sin færd.