A. C. Evensen

A. C. Evensen, Andreas Christian Evensen, 6.12.1874-21.10.1917, præst, forfatter. Født på Viåareidi, Færøerne, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). E. blev student 1894 fra Sorø, tog teologisk embedseksamen 1901 og blev 1902 sognepræst på Sandø, hvor han virkede til sin død. Han udnævntes til provst over Færøerne 1917.

E., der skulle blive en af den færøske sprogbevægelses betydeligste skikkelser, havde allerede som barn fået sin interesse for modersmålet vakt. Det skyldtes dels den fra slutningen af 80erne stammende nationale bevægelse på Færøerne, organiseret i foreningen Føringafelag, der fra 1890 udsendte det første på færøsk skrevne blad Føringatiåindi, dels læsning af Venzel Hammershaimbs Færøsk Anthologi der også begyndte at udkomme i 80erne. I Sorøtiden sad E. med sine ordbogssedler – han var begyndt at optegne sprogligt materiale i Torshavn – og fulgte ellers med den største interesse de brydninger der fandtes inden for sprogbevægelsen. Han var en svoren tilhænger af Hammershaimbs stærkt arkaiserende retskrivning og blev i sine studenterår en af hovedmændene i kampen mod Jakob Jakobsens fonetiske retskrivning. På dette punkt sejrede han og hans parti så grundigt at selv et kompromisforslag (fra 1895) der kun på uvæsentlige punkter afveg fra Hammershaimbs helt blev slået af marken. Efter denne retskrivningsstrid som ikke alene satte lidenskaber, men heldigvis også tanker i bevægelse hos deltagerne modnedes E. til sit positive virke for det færøske sprog. 1899 fik han udgivet en fortrinlig moderne lyrisk antologi der beviste at den nationale bevægelse allerede havde evnet at fremkalde en værdifuld digtning, og jan.-nov. 1902 kom det første færøske tidsskrift Bureisingur med oplysende og litterært indhold. Endelig begyndte han 1905 udgivelsen af en færøsk ordbog for folket Føroysk orðabok der desværre standsede midt i bogstavet F (sidste hæfte 1909). Men gik det ikke som ventet med tidsskriftet og ordbogen fik han til gengæld held med sig i udgivelsen af færøske læsebøger, et værk som var nødvendigt for at færøsk i det hele taget kunne komme ind i skolen. Fortrinlige er såvel hans læsebøger for folkeskolen (1906 og 1907) som den store antologi (Lesibok), han 1911 udgav for seminariet. Af hans øvrige produktion kan nævnes en samling akter til Færøernes historie i 1500-tallet (1908-12) samt en oversættelse af Johannesevangeliet (1908). Men ikke alene med sine egne publikationer har E. gjort sig fortjent af færøsk sprog og litteratur, hans iver og organisatoriske evner satte sig også spor i det af ham 1907 stiftede og ledede litteraturselskab Hitt føroyska bokmentafelagið. Dette udgav i løbet af nogle år en meget værdifuld skriftrække (foruden nogle af E.s egne bøger bl.a. værker som en botanik, en grammatik, en roman og en novellesamling). -Levende interesseret i alt hvad der angik det færøske samfund var E. aktiv på mange områder, bl.a. som politiker. Han var medlem af lagtinget fra 1908 (selvstyremand). Desuden kan nævnes hans andel i oprettelsen og ledelsen af det færøske museum. – De allersidste år af E.s liv var lidet lykkelige; han plagedes af sygdom og kom til at stå i opposition til sine tidligere politiske venner og medkæmpere i sprogkampen. Altid vil han dog blive mindet som en hovedskikkelse i kampen for det færøske sprog og derved for færøsk kultur.