Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

V.U. Hammershaimb

Oprindelige forfattere ADegn og JDav
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

V.U. Hammershaimb, Venceslaus (Vensil) Ulricus Hammershaimb, 25.3.1819-8.4.1909, præst, filolog. Født i lagmandsgården á Steig i Sandavágur, død i Kbh., begravet i Lyderslev. H. voksede op i Tórshavn, men da der kun var en almueskole på stedet fik han undervisning af sognepræsten som senere blev hans svigerfar. Efter dennes tilskyndelse rejste hans mor med ham til Kbh. hvor han 1832 blev sat i Borgerdydskolen på Christianshavn. 1839 dimitteredes han til universitetet, blev cand.phil. 1840 hvorefter han begyndte på det teologiske studium, men læste samtidig nordiske sprog, især islandsk. Under et besøg på Færøerne 1841, sparsomt noteret i Færøsk Dagbog, 1941, gjorde han den første begyndelse til'sin indsamling af færøske folkeminder. Et forslag til provisorisk reglement for almueskolevæsenet på Færøerne som var til behandling i Roskilde stænderforsamling, hvorunder færøsk blev betegnet som en dansk dialekt, fremkaldte H.s harmfulde protest i artiklerne Om det færøiske Sprog og Endnu nogle Oplysninger om de færøske Skoler og det færøske Sprog i Kjøbenhavnsposten 1844-45, hvoraf den første blev optrykt i Svend Grundtvigs skrift Dansken paa Færøerne. Et sidestykke til Tysken i Slesvig (1845). I en artikel i Fædrelandet s.å. påviste professor N. M. Petersen at færøsk endnu ikke var noget egentligt skriftsprog, men kun en skriftlig gengivelse af en eller anden færøsk dialekt. Artiklen havde til følge at H. i samarbejde med Jón Sigurðsson i sine første meddelelser i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1846 forsøgte sig med en etymologiserende retskrivning som fik sin endelige form i Færøisk Sproglære i samme tidsskrift 1854. 1847 tog H. teologisk embedseksamen og rejste s.å. atter til Færøerne for at indsamls kvad, sagn og andre folkeminder som blev publiceret i Antiquarisk Tidsskrift 1848-51 og Færøiske Kvæder I-II, 1851-55. 1849 blev han lærer ved Frelsers sogns friskole i Kbh. og underviste samtidig i svensk i S. Langkjærs Handels- og sprogakademi. Med understøttelse fra det Smithske legat foretog han i sommeren 1853 endnu en rejse til Færøerne for at fuldende sine samlinger, optegne stednavne og gøre videre undersøgelser til ovennævnte sproglære. 1855 udnævntes H. til sognepræst for Norð-Streymoy, forflyttedes 1862 til Eysturoy og 1878 til Lyderslev og Frøslev på Sjælland, hvorfra han tog sin afsked 1898. Fra 1866 til sin afrejse fra Færøerne var han kongevalgt medlem af landstinget og fra 1867 provst for Færøerne. Som sådan var han født medlem af lagtinget og skoledirektionen, og for en stor del skyldes det ham at Færøernes seminarium blev oprettet 1870 og at kommunalloven af 1872 pålagde kommunerne at sørge for at alle børn over syv år fik tilstrækkelig skolegang. 1884 udkom hans udmærkede, men lovlig arkaiserede oversættelse af Færingesaga, Föringasöga útlögd úr islendskum som to år før havde stået som føljeton i Dimmalætting. Færøisk Anthologi som han på opfordring og med understøttelse af Carlsbergfondet udgav 1886-91, udkom i to dele: I, tekst samt historisk og grammatisk indledning, og II, ordsamling og register, udarbejdede af Jakob Jakobsen. Bortset fra at Jakobsen redigerede sproglæren fra 1854 og lavede lydskriftprøverne, besørgede H. hele indholdet af I: kvad og folkeviser, sagn, ordsprog og gåder, hvoraf det meste var fra hans egne samlinger, og desuden skrev han en række "folkelivsbilleder" i en mønstergyldig prosa. 1893 besøgte han for sidste gang Færøerne, og den hjertelige modtagelse han fik overalt viste til fulde, hvor afholdt og agtet han var både som præst og sprogmand. Til det første nummer af tidsskriftet Búreisingur 1902 skrev han artiklen Samljóð og Misljoð som en sidste hilsen til sine landsmænd. – H.s tekster i Annaler for nord. oldkyndighed og historie og Antiquarisk tidsskrift er med titlen Savn blevet fotografisk genoptrykt i mindeåret 1969, Færøiske Kvæder og Færøisk Anthologi ligeledes. – Sønnen Hjalmar Hammershaimb, født 4.5.1856, død 27.1.1923, blev student 1874, cand.jur. 1880. Fra 1886 var han bosat i Ålborg hvor han drev selvstændig sagførervirksomhed. 1900 blev han direktør for forsikringsselskabet Fremtiden. R. 1911.

Familie

Forældre: konst. lagmand Jørgen Frants H. (1767-1820) og Armgard Maria Egholm (1791-1888). -10.8.1855 i Kbh. (Helligg.) med Elisabeth Christiane (Jane) Augusta Gad, født 16.10.1829 i Sandágerði ved Tórshavn, død 13.3.1908 i Kbh., d. af sognepræst, senere provst Pram G. (1801-77) og Marie Elisabeth Olsen (1798-1877).

Udnævnelser

(V.U.H.) R. 1874. DM. 1897.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Brynhild Kjellerup, 1899. H. malet i konfirmationsalderen. Foto. Mindesmærker i Sandavágur, 1919 af H. C. W. Tórgarð, med portrætrelief af Charles Arvesen og i Torshavn, 1948, med relieffer af Janus Kamban.

Bibliografi

C. F. Nielsen: Stamtvl. over familien H., 1876. Edw. Mortansson: V.U.H., Tværaa 1916. Chr. Matras: Før-oysk bókmentasøga, 1935 50-57. Samme i Scripta Islandica II, Uppsala 1951 5-23. Samme: Nøkur mentafólk, Torshavn 1973 67-82. Reidar Djupedal i Útiseti. Årbók Føroyingafelags VII, 1952 88-112. E. Fors Bergström: Den färöiska boken, Sth. 1974. Hans Bekker-Nielsen i efterord til Sv. Grundtvig: Dansken på Færøerne, 1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anton Degn, John Davidsen: V.U. Hammershaimb i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290554