Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Uffe Birkedal

Oprindelig forfatter PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Uffe Birkedal, 17.6.1852-23.5.1931, præst, forfatter. Født i Ryslinge, død i Ringe, begravet på Frbg. (Solbjerg). Hjemmet i Ryslinge var centrum for et bevæget religiøst og folkeligt liv. B. havde faderens livfulde og stemningsprægede sind der stundom slog over i kådhed. Han blev student (Odense) 1871, cand. teol. 1877 og 1878 kapellan i Stadager, 1879 sognepræst i Brande og 1884–93 sognepræst ved Skt. Catharine kirke i Ribe; han tog afsked til dels på grund af en tiltagende døvhed som skyldtes en sygdom i barndommen, men også fordi han havde udviklet sig i liberalteologisk ("rationalistisk") retning. Ofte havde han lidt under de forventninger man stillede til ham som Vilhelm Birkedals eneste teologiske søn, men han følte sig "overmæt" af grundtvigianismen "der kom til mig som noget, jeg af familiehensyn værsgo havde at bekende mig til for ikke at bedrøve mine kæreste"; oppositionslysten voksede, og han angrede at han var trukket i den sorte kjole. Han blev så redaktør i Næstved, højskoleforstander i Rønde og i Nørre Ørslev (Falster), og 1900–18 virkede han som en meget påskønnet præst for Det fri (d.v.s. unitariske) kirkesamfund i Kbh. I samfundets blad – Protestantisk Tidende – skrev han meget, og han arbejdede for fredssagen. B. var en glimrende visedigter; mere seriøse digtninge er En Taaresøn (Augustin), 1924, Den gamle Ørn, 1929 og Level, tænkt og følt, 1922. Større betydning havde han dog som en kyndig og smagfuld oversætter fra fransk (Victor Hugo) og især fra engelsk (Milton, Carlyle, Tennyson etc). I de senere år afskar døvheden ham totalt fra omverdenen.

Familie

Forældre: valgmenighedspræst Vilhelm B. (1809–92) og Emilie C. Meyer (1815–89). Gift 3.7.1878 i Blistrup ved Gilleleje med Louise Amalie Nyegaard, født 27.1.1852 i Skive, død 8.2.1917 på Frbg., d. af ord. kateket til Skive og Resen, senere sognepræst i Blistrup Conrad Sophus N. (1815–82) og Caroline Magrethe Schiødte (1818–91).

Ikonografi

Gipsbuste af R. Bøgebjerg, 1906. Mal. af G. V. Blom, 1910. Foto. Mal. af Majsa Bredsdorff (Unitarernes hus, Kbh.).

Annonce

Bibliografi

U.B. i Dansk t. 1931. – Slægt i tillæg til Stamtavler over V. H. Beyers efterkommere, 1914 og ved Th. Hauch-Fausbøll i Berl. tid. 30.5.1931. P. G. Lindhardt: Morten Pontoppidan II, 1953. Samme: Vækkelser og kirkelige retninger, 1959 170f. A. Pontoppidan Thyssen: Den nygrundtvigske bevægelse, 1958.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: Uffe Birkedal i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287047