S. Keiser-Nielsen

S. Keiser-Nielsen, Søren Keiser-Nielsen, 27.9.1856-8.2.1926, præst, minister. Født i Besser, død i Kbh., begravet i Ordrup. K.-N. blev student 1876 fra Herlufsholm og cand.teol. 1882, n.å. kapellan i Vesterborg og Birket på Lolland, og 1891 sognepræst i Tågerup og Torslunde ved Rødby. Han drev her selv sin store præstegård og havde ord for at være en dygtig landmand. 1896–1911 var han sognerådsformand, beskæftigede sig i det hele meget med praktiske sager. Som præst og prædikant hørte han til de liberale; han stod Morten Pontoppidan nær og sluttede sig til den kreds af teologer der i ham så en fører. 1902 fik han tilbudt et landstingsmandat, og 1903 lod han sig opstille til folketinget i Nakskovkredsen som venstrereformpartiets kandidat. 1905 sluttede han sig til det radikale venstre og bidrog stærkt til at de radikale på generalforsamling i Nykøbing Dagblad erobrede bladet fra venstrereformpartiet. 1909 valgtes han i Stubbekøbing-kredsen og repræsenterede denne kreds til valget i juli 1920. Som folketingsmand beskæftigede han sig særlig med kirke- og skolespørgsmål og kommunale anliggender. Han var 1909 ordfører for forslaget om rigsretsanklage mod J. C. Christensen og Sigurd Berg og 1909–12 medlem af sit partis hovedbestyrelse. Da det radikale venstre dannede regering 1913, blev K.-N. kultusminister, fra 1916 undervisningsminister, idet kirkelige sager udskiltes i et kirkeministerium hvis chef blev pastor Th. Povlsen.

Årsagen til delingen var kirkepolitisk. Pastor N. P. Arboe Rasmussen var blevet udnævnt til sognepræst i Valse på Falster, men stiftets biskop nægtede at give ham kollats. Det truede med en konflikt og en kirkestrid som var ubelejlig for ministeriets politik og K.-N. personlig imod. Det blev da overladt til Th. Povlsen at klare Vålsesagen. Som undervisningsminister nedsatte K.-N. den store skolekommission 1919 hvis betænkning 1923 kom til at danne en del af grundlaget for folkeskolelovgivningen i 1930erne, og gennemførte lov om bygningsfredning, lov om lønninger for folkeskolen, lov om statsunderstøttede biblioteker og lov om statsseminarier for kvinder. Som undervisningsminister faldt det i hans lod gennem forhandlinger med det sønderjyske udvalg 1919–20 at forberede den kommende skoleordning i de sønderjyske landsdele, en opgave, han interesserede sig meget for, og til hvis løsning han havde et nøje samarbejde med minister H. P. Hanssen. K.-N. gik af som minister 1920 med det øvrige ministerium. Fra 1921 var han medlem af Gentofte kommunalbestyrelse. Han var en dygtig politiker, en munter og vindende personlighed. Han kunne minde om ældre tiders joviale herremænd, var rund af væsen, en åben og djærv natur.