Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søren Poulsen Judichær

Oprindelig forfatter MaKr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Søren Poulsen Judichær, Severin Pauelsen Judichærus, kalder sig på dansk altid S. P. Gotlender, 15.5.1599-24.8.1668, præst, prosodiker. Født på Dommerarve i Öja sg., Gotland, død i Slangerup. J. kom som barn i Visby skole, 1616 i Roskilde skole og dimitteredes 1621 fra Kbh.s skole. Efter at have studeret i Konigsberg og andetsteds i Tyskland blev han 1623 alumne på Valkendorfs kollegium (1625 inspector), 1624 hører ved Frue skole, 1626 kommunitetsprovst, 1627 rektor i Vordingborg, 1631 magister, 1637 sognepræst til Slangerup og Uvelse, senere tillige provst for Lynge herred. Han lå ofte i proces med sine kapellaner, degne og nabopræster, vist ikke altid uden egen skyld. Skønt kaldet var lille, døde han som en ret velhavende mand. – Vi ved ikke, hvilken betydning det har haft for J.s interesser at han kom i berøring med sin tids betydeligste digtere, idet Anders Arrebo var hans sognepræst i Vordingborg, Anders Bording et år rektor i Slangerup (1662–63) og Thomas Kingo siden 1665 udpeget til hans eftermand. Selv siger han at hans sans for en bedre versbygning skyldes hans far som allerede i hans barndom gjorde ham opmærksom på at de tyske salmer passede bedre til melodierne end de danske hvad han også selv erfarede under sit ophold i Tyskland. Som rektor måtte han jo tage sig af sangen, og dette gav ham anledning til at forsøge at rette de danske salmer efter den nyere metriks regler (lige lange takter med ensartet trykfordeling) og begynde udarbejdelsen af en dansk prosodi. Biskop H. P. Resen opmuntrede ham til dette arbejde (1633), og efter hans død hans eftermand J. Brochmand, som 1641 sendte ham et eksemplar af salmebogen hvori biskoppen havde indstreget de salmer han syntes trængte mest til forbedring. Den forbedrede salmebog blev så sendt til kongens kapelmester Jacob Ørn, som skulle sætte salmerne ud for fire stemmer og generalbas. Arbejdet blev vist fuldendt, men Brochmand døde 1652, Ørn 1654, og det blev aldrig udgivet. Et par bevarede prøver viser nok en vis teknisk dygtighed, men ingen digterevner, så lidt som hans gratulationsdigte vidner om sådanne. Jævnsides hermed udarbejdede J. en stor prosodi som der heller ikke blev råd til at få ud. Da Hans Mikkelsen Ravns rytmologi udkom 1649 udsendte han en forkortet Synopsis prosodiæ Danica, 1650 hvor han udelod de almindelige sproglige betragtninger og beskar selve den metriske del, utvivlsomt til gavn for fremstillingen; men bogens væsentligste fortjeneste er at den er på dansk, medens Ravn i selve sagen både er kyndigere og klarere. Den store Prosodia Danica eller Danske Riimkunst blev først efter hans død udgivet af hans enke (1671) og er ligesom Synopsis prosodiæ Danicæ udgivet med kommentarer i "Danske Metrikere" ved A. Arnholtz og E. Dal, II, 1954–60. De almindelige sprogbetragtninger som fylder den første halvdel var allerede forældede fordi Peder Syvs "Betænkninger" i mellemtiden (1663) var udkommet, men et og andet har dog værdi, således hans udtalelse om at skønt Danmark har mange dialekter "dog alligevel beskrives vore Bøger på Sjællands Maal, som er hos os, ligesom dialectus communis var hos Grækerne". Han fremhæver stærkt det danske sprogs rigdom på sammensatte ord og går imod unødvendig brug af fremmede ord og fremmede troper og fraser som tit kan gengives ved en god dansk vending. Ikke blot i selve den omstændighed at han har skrevet sin bog på dansk og derved er blevet en forgænger for Syv, men også i bestemte udtalelser kommer hans kærlighed til det danske sprog frem.

Familie

Forældre: senere sognepræst til Grötlingbo og Fide Poul Sørensen (1572–1638) og Dorothea Pedersdatter Stub (1597–1620, gift 1. gang med handelsmand i Kbh. Peter Schyrmand (Keding)). Gift 1. gang 1637 i Slangerup med Kirstine Nielsdatter (gift 1. gang ca. 1619 med sognepræst i Slangerup Villads Andersen, 1593–1637). Gift 2. gang 1665 med Sophie Olufsdatter, født 1622, død tidligst 1678 (gift 1. gang med provst Laurids Jørgensen i Skævinge, død 1663), d. af sognepræst til Vor Frue k. i Roskilde Oluf Christensen (ca. 1595-ca. 1666).

Ikonografi

Afbildet på epitafiemal. (Slangerup k.), mal. i samme type (Fr.borg). Tegn. af C. C. Andersen.

Annonce

Bibliografi

H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r.III, 1881–82 1–93. J. Paludan: Fremmed indflydelse på den da. nationallit. i det 17. og 18. årh. I, 1887. Hans Jørgen Helms: Valkendorfs kollegiums hist., 1917 74. Erik Dal: J. Hans værk og hans kilder, 1960. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marius Kristensen: Søren Poulsen Judichær i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292276