Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Saxtorph

Oprindelig forfatter PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Peder Saxtorph, 14.5.1730-9.10.1803, præst. Født i Alleslev, Præstø amt, død i Kbh. (Nic), begravet sst. (Helligg. urtegård). S. blev student (Viborg) 1745 og teologisk kandidat 1752. 1756–59 var han lærer ved Vajsenhuset og et fremtrædende medlem af det kbh.ske (herrnhutiske) brødresocietet. 1759 blev han sognepræst i Rorup-Glim, 1762 i Såby-Kisserup, 1774 residerende kapellan ved Nikolaj kirke i Kroh. og 1799 sognepræst sst. 1795 oplevede han kirkens brand og siden de pinlige stridigheder om dens eventuelle genopbyggelse. Blandt byens præster indtog S. en særstilling som den sidste, mere kendte herrnhutiske prædikant om hvis forkyndelse brødremenighedens medlemmer i en menneskealder kunne samles; den stille og fromme mand vandt ved sit tolerante væsen også folk af anden observans. Som forfatter fik S. stor betydning for de vakte kredse, især ved sine "Passions-Prædikener" (1762) – oprindelig et tillæg til J. Brochmands postil – og ved den udbredte andagtsbog De Troendes Skat og Klenodie, 1757ff (2. udg. 1761) opbygget over Jesu fødsel, lidelse, død, begravelse og himmelfart. Hans bøger er præget af en jævn og enfoldig tankegang, uden strengere logisk sammenhæng, et hverdagsagtigt sprog og en vis sødladen tone, næsten kammeratlig overfor Kristus, en stærk svælgen i Jesu blod og sår og hyppig brug af billeder fra brudemystikkén. Det samme gælder De store Saligheder i den hellige Nadvere, 1762'. En virkelig bred kirkehistorisk betydning fik hans meget udbredte Udtog af Dr. Erich Pontoppidans Forklaring, til de Eenfoldiges Nytte, 1771, hvoraf der kendes mere end 20 oplag.

Familie

Forældre: sognepræst Ole Christensen S. (1694–1745) og Maria Seyer (død 1745). Gift 1. gang 23.1.1761 med Marie Christiane Schiøtt, døbt 8.3.1745 i Kbh. (Frue), død 7.3.1783 sst. (Nic), d. af kapellan ved Vor Frue k. Preben S. (1703–82, gift 2. gang 1753 med Johanne Ottesen, 1716–76) og Anna Hermansdatter Willers (1708–52). Gift 2. gang 11.2.1784 i Kbh. (Frels.) med Marie Kirstine Gram, døbt 19.12.1759 i Kbh. (Frels.), død 15.7.1796 sst. (Nic), d. af Kinakaptajn, senere grosserer Niels Hansen G. (1719–68) og Maren Brock (1734–1804). Gift 3. gang 20.11.1797 (kop. Nic.) med Ellen Cathrine Kristensen, hjemmedøbt 17.10.1760 i Ganner møllegård, Skjern sg., død 5.4.1817 i Henne (gift 1. gang 1784 med sognepræst i Skjern Jens Jensen Bering (Biering), 1726–97 (gift 1. gang 1755 med Kirstine Graae, 1724–58, gift 2. gang med Anna Kirstine, 1740–61, gift 3. gang 1764 med Mette Kirstine Lund, ca. 1744–83)), d. af birkedommer Thomas K. (ca. 1715–84) og Else Marie Kristensdatter (Gyrritz) (1722–1806). – Bror til Matthias Saxtorph (1740–1800).

Ikonografi

Maleri.

Annonce

Bibliografi

Theol. månedsskr., udg. L. N. Fallesen, 1803 II 599f. Biskop Claus Paveis' autobiografi, udg. C. P. Riis, Kria. 1866 162f 165. Kirkehist. saml. 4.r.V, 1897–99 603 631 643 651 (det kbh.ske brødre-societets optegn.). K; F. Hafstrøm sst. 6.r.II, 1936–38 174 176 183 184. Bj. Kornerup i Den danske kirkes hist. V, 1951.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: Peder Saxtorph i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296922