Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.T. Hald

Oprindelig forfatter AJRud
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

P.T. Hald, Peter Tetens Hald, 9.3.1802-31.10.1864, præst. Født i Oddense i Salling, død i Keldby på Møn, begravet sst. H. blev student 1821 fra Ålborg og valgte det teologiske studium. Da kirkekampen udbrød 1825 søgte han under pseudonymet Peder Søfrensøn at vise modsigelsen mellem Grundtvigs tidligere kamp for det lutherske og standpunktet i "Kirkens Gjenmæle" og betegnede Grundtvigs nye stade som "kryptokatholicisme". 1826 blev han cand.teol., fik bolig på Borchs kollegium og fortsatte med iver studierne. 1828 vandt han den teologiske licentiatgrad for en eksegetisk afhandling, og derpå holdt han i fem halvår forelæsninger over kirkehistorie, apologetik og naturlig teologi. I denne tid udarbejdede han også, væsentlig på grundlag af J. A. Neanders og J. K. Gieselers kirkehistoriske håndbøger, en synoptisk udsigt over kirkens historie til 858 i tabelform (1830-32) som ikke uden grund blev skarpt kritiseret af S. C. W. Bindesbøll. 1833 blev han residerende kapellan ved Budolfi kirke i Ålborg, men deltog s.å. i konkurrence om en ledig plads i fakultetet hvilken hans studiefælle og bedste akademiske ven, C. T. Engelstoft vandt. Både H. og den tredje deltager J. F. Fenger blev imidlertid anbefalet til kongen med "en særdeles ros"; det havde til følge at H. allerede i juni 1833 uden ansøgning blev sognepræst ved Frue kirke i Ålborg. Ved reformationsfesten 1836 erhvervede han den teologiske doktorgrad for afhandlingen Donatio Caroli Magni ex codice Carolino illustrata, og 1837 blev han sognepræst ved Budolfi kirke og stiftsprovst for Ålborg stift. 1838 og 1840 deltog han som kongevalgt medlem i de nørrejyske provinsialstænder, men da han her, skønt kongevalgt, optrådte som liberal, og da hans meddelagtighed i forfatterskabet til den såkaldte "Stændervise" (optrykt i Saml. t. jydsk hist. og top., 1906-08) vakte en del forargelse gik han glip af den bispestol til hvilken han mente sig selvskreven. Heller ikke da den nye tid var brudt frem så den lærde og begavede mand med de fortrinlige talegaver sit ønske opfyldt. I 1840erne optrådte H. kraftigt mod baptismen i Ålborg. 1842 blev han amtsrådsmedlem, 1856 forflyttet til Keldby på Møn.

Familie

Forældre: sognepræst i Oddense Søren H. (1765-1809) og Jacobine Hjorth (1773-1836). Gift 19.4.1833 med Marie Regine Christine Hald, født 8.7.1803 i Kbh. (Slotsk.), død 28.6.1868 i Stege, d. af vinkyper og skriver i den kgl. vinkælder Peder H. (1763-1828) og Birgitte Gørlt (1778-1826); søster til J.C. H.

Udnævnelser

R. 1852.

Annonce

Ikonografi

Silhouet. Litografi 1866 efter fotografi. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Solennia acad. i anledn. af formælingsfesten, 1828 17f og i Acta solennia ved reformationsjubel-festen, 1836 47f. Brev fra H. i Fra Himmerland og Kjær herred II, 1916 327-38. – H. A. Møller: Stamtvl. over slægterne Muller ..., 1916 67. C. Krarup: Stamtvl. over familien Hald, 1929 12. Fr. Nielsen: Minder, 1881 63f. C. Klitgaard i Saml. til jydsk hist. og top. 3.r. V, 1906-08 137-54 (stændervisen m. indledn. og noter). Hans Jensen: De danske stænderforsaml.s hist. II, 1934. Henry Petersen: Den baptistiske vækkelse i Nordjylland, 1962 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VI.

Referér til denne tekst ved at skrive:
A. J. Rud: P.T. Hald i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290492