Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Lorentzen Strandiger

Oprindelig forfatter MiNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Otto Lorentzen Strandiger, ca. 1650-23.4.1724, separatistisk præst. Født i Flensborg, død i nærheden af Hamburg. S. studerede i Konigsberg og virkede 1677–98 som præst i Odenbüll på Nordstrand. Hans gerning var båret af verdensforsagelse og heroisk begejstring for den ældste menigheds idealer i tro og liv. Med de verdsligt sindede kom han i skarp konflikt da han strammede kirketugten, og rimeligvis har han også sigtet skarpt mod de derboende katolikker, i hvert fald blev han så besværlig, at regeringen tilbød ham et kald i Trittau som han imidlertid nægtede at overtage. Han rejste til Flensborg og fik en beskeden ansættelse ved Skt. Marie kirke. På hans karakter og flittige gerning kunne ingen sætte plet, men hans modstandere – fremfor alt generalsuperintendent J. Schwartz og S.s svoger Hinrich Braker – anklagede ham bl.a. for pietistisk vranglære (Kristi mystiske nærværelse i de troende og gode gerningers plads i retfærdiggørelsen). Det lykkedes 1703 Schwartz at få kgl. stadfæstelse på synodens beslutning om, at S. ikke måtte prædike og indtil videre udelukkedes fra nadveren. 1704 rejste han til Kbh. for at tale sin sag, men fik kun ringe officiel støtte. Til gengæld inspirerede han kbh.ske borgere til at holde gudelige sammenkomster (konventikler). Og hjemvendt til Flensborg slog han selv ind på en mere radikal kurs som det kan ses i hans store Bekånntniiss fra 1708 hvor han ytrer sig skeptisk om barnedåben og om den officielle gudstjeneste. S. sluttede sig til det efter hans mening mest bibelske samfund, de baptistiske mennonistmenigheder (i Eiderstedt). Da han på ny kom til Flensborg, blev han ifølge et kjel. edikt af 19.2.1716 for stedse udstødt af den evangelisk-lutherske kirke og forvist fra kongens riger og lande. Professor J. Trellund fik det hverv at gendrive S.s Bekånntniiss og udgav 1716 Schrifftmassige Wiederlegung, hvorpå S. svarede med et omfangsrigt skrift Die heilsame Wahrheit, 1717; derefter fulgte Trellunds Ausführliche Verthadigung seiner Wiederlegung (1719) og S.s korte Briefan J. Trellund, 1720.

Familie

Forældre: købmand Lorenz Hansen S. og Adelheid Cypræus. Gift N. N. Braker, død 1714.

Bibliografi

J. Moller: Cimbria lit. I, 1744 336f. D. G. Zwergius: Det siellandske clerisie I, 1754 772f. Johann Adrian Bolten: Hist. Kirchen-Nachrichten von der Stadt Altona II, Altona 1791 99–102. L. Helveg: Den danske kirkes hist. efter reformationen, 2. udg. I, 1857 564f. Oluf Nielsen: Kbh.s hist. og beskr. VI, 1892 129f. Michael Neiiendam: Erik Pontoppidan I, 1930 76; II, 1933 247. Ernst Feddersen: Kirchengesch. Schlesw.-Holst.s II, Kiel 1938 = Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. XIX 375–83. Johs. Pedersen: Den da. kirkes hist. V, 1951 Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Neiiendam: Otto Lorentzen Strandiger i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297901