Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olfert Ricard

Oprindelig forfatter PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Olfert Ricard, Olfert Herman Ricard, 2.4.1872-20.6.1929, præst. Født på Frbg. (Johs.), død sst., begravet i Kbh. (Vestre). R. kom fra en oprindelig fransk-huguenottisk familie. Han. blev student (Borgerdydskolen på Chr.havn) 1889 og cand.teol. 1895. Skolen mindedes han med uvilje, studentertiden derimod med glæde; han dyrkede flittigt teologien, mest bibelfagene, og havde planer om en universitets-karriere. Imidlertid var han allerede ved stiftsprovst J. H. Paullis konfirmandforberedélse blevet kristeligt vakt, som student var han søndagsskolelærer og fra 1893 medhjælper i KFUMs ungdomsafdeling. 1896 var han i England, 1899 i USA, og på flere måder blev han pioner for anglo-amerikanske metoder i det kristne ungdomsarbejde. 1896–1908 var R. sekretær i Kbh.s KFUM som under hans ledelse fik et mægtigt opsving med store medlemstal, mange medarbejdere, talrige kristeligt-kulturelle aktiviteter og som et symbol på alt dette rejstes – for en stor del ved hans indsats og i samarbejde med Indre mission (stat og kommune nægtede at yde bidrag) – KFUMs "borg" i Gothersgade (stærkt udvidet 1917).

R.s teologi var dogmatisk set af traditionel ortodoks-empiristisk type, men med en stærk impuls fra tidens liberale teologi (F. C. Krarup) hvis harmoniske og idealistiske Jesus-billede ("den historiske Jesus") han talentfuldt udmøntede i praktisk forkyndelse. Ialtfald i hans ungdoms-forkyndelse var Jesus-skikkelsen mere ideal og forbillede ("helten over alle helte") end frelser og forsoner. R.s force lå især i de "bibeltimer" han holdt for 14–17-årige; han illustrerede bibelteksten ud fra sin brede og humane kulturbaggrund, sin sans for æstetiske værdier, et smittende "københavnsk" vid, alt sammensmeltet til en helhed og udtrykt med fornem sproglig prægnans. Med samme selvfølgelighed færdedes han blandt læredrengene i Bethesdas kælder og mellem gymnasiasterne i det moltkeske palæ. Fra KFUM-årene stammer mange skrifter, taler og afhandlinger af vidt forskellig art, digte og navnlig studier over bibelske karakterer og typer, "afbilleder" af "urbilledet" (Jesus). Mest kendt og udbredt var Ungdomsliv, 1905 (og siden i talrige oplag). Under det teologiskkirkelige omslag sidst i 1920erne blev den hårdt kritiseret både for sin højspændte idealisme og sin slørede behandling af sexualetiske spørgsmål, men man skal vanskeligt finde et arbejde der så udtalt repræsenterer ungdomsvækkelsens mentalitet i århundredets første årtier. R.s formfuldendte og charmerende person, hans mange medarbejdere, efterlignere (og epigoner) blev en magt i kirken og udgjorde reelt en "fjerde retning" hvis præster og ikke mindst lægfolk kom til at øve en afgørende indflydelse og ofte til at indtage tilsvarende positioner.

På landet var KFUM slet og ret ungdomsfløjen af Indre mission, men i byerne og mest i Kbh. havde den baggrund i et kulturbevidst borgerskab. Det gav uundgåeligt svære spændinger, ofte udtrykt i anklager mod R. for at sætte "det menneskelige" over "det kristelige", eller for at bruge det første til at liste det sidste ind i unge mennesker. R. vedkendte sig åbent at byungdoms behov er andre og flere end bondeungdoms, at også sport og underholdning må indgå som noget selvfølgeligt, og han søgte at nyttiggøre erfaringerne fra den grundtvigske højskole; men den altid murrende kritik fra missionskredsene trættede (det var ham også en stor skuffelse at han "dumpede" ved bispevalget i Roskilde 1923), og efter et nyt "dolkestød i ryggen" nedlagde han 1924 sit formandskab for KFUM i Danmark. – 1908 blev R. residerende kapellan ved Skt. Johannes kirke og 1917 (efter at konge og biskop forgæves havde søgt at få den radikale regering til at gøre ham til stiftsprovst) sognepræst ved Garnisons kirke. I alle årene var begge kirker fyldt langt ud over hvad stolestaderne kunne rumme, og han havde fra hele Storkøbenhavn en "sporvognsmenighed" som søndag formiddag prægede gadebilledet. I fuldendt stil ledede han gudstjenesten, og hans prædiken var opbygget efter det klassisk-ciceronianske mønster: en indledende præsentation af temaet, en fremstilling af det i tre hovedpunkter bygget på en allegorisk tekstudlægning, og en sammenfattende applikation. Som i ungdomsforkyndelse, men med stigende kirkeligt præg, sigtede også nu hans prædiken mod skabelsen og den harmoniske opbygning af den kristne personlighed. Af de mange prædikenudgivelser må især nævnes postillen Vinter og Vaar, Sommer og Høst, 1915 og den posthume Efterklang, 1929. I de sidste ti år af R.s liv blev hans prædikener hver mandag offentliggjort i Dagens Nyheder. Efter opfordring fra Danmarks radio blev han 1925 den første hvis prædikener (et år igennem) transmitteredes og dermed nåede ud til meget vide kredse; hans bøger kom ofte i flere oplag, og de ikke ubetydelige indtægter han således fik indgik efter hans død i et mindefond til gavn for ungdomsuddannelse. Fra 1915 var R. lærer i homiletik ved pastoralseminariet, et hverv han (ligesom konfirmandundervisningen) bestred med glæde, men i sine sidste år følte han sig i høj grad såret af den kritik og obstruktion som udgik fra tide-hvervsteologerne. Omtrent samtidig med R.s død – kort efter at han med endeløs jubel blev hyldet ved KFUMs 50-års jubilæum – satte det førnævnte teologiskkirkelige omslag sig igennem, og forbløffende hurtigt gled han i baggrunden. En epoke var til ende.

Annonce

Familie

Forældre: departementschef, senere gehejmekonferensråd C. F. R. (1830–1908) og Signe S. V. Møller (1844–1901). Ugift.

Udnævnelser

R. 1918. DM. 1923. F.M.1. 1908.

Ikonografi

Træsnit af H. P. Hansen. Mal. af Berthe Wegmann (Fr.borg). Relief af Rikard Magnussen, 1930. Buste af Axel Poulsen, 1930 (Garnisons kirkeplads). Buste af G. Hammerich. Linoleumssnit af K. J. Almquist, 1940. Foto. -Gravmonument af Axel Hansen, 1930.

Bibliografi

Johs. Malmstrøm: O. R., 1929. Michael Neiiendam: Rampelys og stjerneskær, 1941 33–58. Poul Hartling og Johs. Muller: Sursum Corda, 1942. O. R. i 70-året for hans fødsel, red. Sv. Rehling, 1942. Knud Hee Andersen: O. R. Ungdomsarbejderen, 1959. P. G. Lindhardt i Den danske kirkes hist. VIII, 1966 (jfr. samme i Kbh.s stiftsårbog 1979 59–82). I tjeneste for kirke og folk. O. R. i 100-året for hans fødsel, ved Vilh. Dickmeiss, 1972 (heri R.s erindr.). – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: Olfert Ricard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296366