Niels Mikkelsen Aalborg

Niels Mikkelsen Aalborg, 16.9.1562-23.10.1645, præst, forfatter. Født i Ålborg, død i Kbh., begravet sst. (Holmens k.). Aa. var i sin ungdom svagelig og regnede det som årsag til at han som student først lagde sig efter medicin, dels i Kbh., dels i Wittenberg (1587) og Rostock (1588). Med tiden kom hovedvægten over på teologi, og 1590 blev han knyttet til herregården Hammershus nær det nuværende Kristianstad som husprædikant eller -lærer, men fik formentlig allerede s.å. embede som sognepræst for nabokkkerne Noseby og Aridslev (Araslov). 1595 tog han magistergraden i Kbh., og 1600 nævnes han som provst i Villands herred. I denne stilling indledte han sin omfattende folkelige og derfor gennemført dansksprogede forfatter- og (især) oversættervirksomhed med en udgave 1607 af Elias Hause-mullers berygtede "Jesvitiske Historia" der viser hans flair for at udnytte en af tidens modestemninger litterært. 1611 udgav han En kaart oc nyttig Forklaring offuer S. Johannis Obenbaring som vel til dels er sammenstykket af "lærde mænds bøger", men som alligevel et par år senere kom til at koste ham dyrt. Manuskriptet havde han 1609 givet prof. Hans Poulsen Resen til gennemlæsning for at det kunne få det teologiske fakultets approbation til trykken. Et halvt års tid senere mindede Aa. om værket gennem sin ven, den anden teologiske professor Cort Aslaksen, hvorefter Resen overlod det til denne, vistnok med den besked at han ikke havde fundet noget at bemærke men anså det for et godt arbejde. Aslaksen kiggede lidt i det, men mente sig fritaget for at læse det grundigt da Resen jo havde givet det sit bifald, og da Aa. næsten et år senere nu atter pressede på bad Aslaksen ham sende fortalen og lovede selv at ordne det øvrige med bogtrykkeren.

Bogen vakte ved udgivelsen ikke den store opmærksomhed, og 1612 blev Aa. sognepræst i Helsingborg og provst i Luggude og Sønder Asbo herreder; han begik imidlertid det fejltrin at han i et par breve til præsten Oluf Kock før dennes afsættelse jan. 1614 havde støttet hans kamp mod Resen – og at Kock havde benyttet brevene i sit forsvar. Derved blev Aa. som en lille brik draget ind i den større kirkepolitiske magtkamp der endte med Resens og den luthersk-ortodokse retnings totale sejr over filippismens eller kryptokalvinismens tilhængere: I brevene havde Aa. skarpt kritiseret Resens lærestandpunkt, og i sin forklaring af Åbenbaringen havde han bl.a. refereret det kætterske håb at hedninger der aldrig havde hørt om Frelseren dog ved Guds nåde kunne blive salige. Juni 1614 kom han for en kommissionsdomstol i Kbh., og skønt han var villig til at tilbagekalde sine ord og iøvrigt mente at værket havde fået den krævede approbation, blev han dog afsat. Efter nogle trange år uden embede, hvilket betydelige kirke- og universitetskredse fandt en unødig hård straf, lykkedes det ham at blive forsonet med Resen, nu Sjællands biskop, hvorpå han 1617 blev sognepræst for Bremerholms menighed i Kbh. til han af helbredsgrunde tog sin afsked 1639. Han omstillede sig helt efter den nye tids officielt gældende teologi og opnåede et nært forhold til periodens ledende kirkemænd. 1627 udkom 2. udg. af hans Apokalypse-forklaring, og heri var alt håb for hedninger på tilfredsstillende vis fjernet og dementeret. – Aa.s litterære virksomhed var mangesidig og omfattede historiske, teologiske, medicinske og økonomiske emner samt en række salmer. Hans Huszholdnings Caienders mange oplag vidner om stor udbredelse i hans samtid, og tilsvarende fandtes en populær lægebog fra hans hånd hist og her blandt almuen langt op i tiden, og det samme gjorde enkelte af hans opbyggelige teologiske skrifter.