Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolai Nannestad

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Nicolai Nannestad, Nicolai Engelhardt Nannestad, 13.10.1730-14.4.1782, præst. Født i Nordmøre, Trondhjems stift, død i Odense, begravet sst. (Skt. Knuds k.). N. blev student 1744 fra Trondhjem og cand.teol. 1746. 1747 drog han på sin farbror, biskop Fr. Nannestads bekostning ud på en studierejse til Tyskland. Først opholdt han sig i Halle, derpå i Rostock og siden igen i Halle. Af særlig betydning var det at han i Halle vandt en velynder i den strenge Wolffianer, professor S. J. Baumgarten, af hvis metode han senere viste sig påvirket. Efter sin hjemkomst blev N. 1751 informator for landkadetterne, 1754 provst ved kommunitetet og Regensen, men allerede 1755 sognepræst ved Herlufsholm, hvorfra han 1758 flyttede til Odense som professor i hebraisk og lektor i teologi ved gymnasiet. Med dette embede forenede han fra 1766 stillingen som residerende kapellan ved Skt. Knuds kirke. 1760 blev han dr.teol. 1773ff var han indblandet i den pinlige sag mod sin sognepræst, professor J. C. Pingel der blev afsat for hor, og i hans private liv skaffede hans herskesyge kone ham adskillige genvordigheder. -Som teolog nød N. anseelse som en lærd og arbejdsom mand. Særlig fremhæves hans trang til kritisk efterprøvelse af overleverede læresætninger og hans evne til at føre sine disciple til selvstændig tankevirksomhed. Selv tilhørte han den ældre supranaturalistiske skole, og han deltog jævnligt i tidens apologetiske arbejde ud fra de Wolffske principper som præger både hans omfattende forfatterskab af strengere teologisk art og forskellige prædikener der mere gør indtryk af at være grundige, men meget tørre, dogmatiske afhandlinger end levende forkyndelse. Blandt hans skrifter fortjener navnlig at fremhæves Nødtørftig Oplysning over de Forvantskabs-Leed. i hvilke Ægteskab efter Guds Lov er forbudet, 1771 og Fuldstændig og tydelig Tabelle paa de Beslægtede og Besvogrede, 1776, fordi N. på dette område i lighed med J. D. Michaëlis bygger på Mose lov som grundlag i stedet for den kanoniske ret. N. interesserede sig også stærkt for pædagogiske reformer. 1771 indgav han til J. F. Struensee en plan om en reform af universitetet, og i mange år var han optaget af at skabe bedre hjælpemidler for religionsundervisningen, idet han fandt de foreliggende lærebøger – deriblandt Erik Pontoppidans forklaring – utilfredsstillende. Selv udgav han Veiledning til en forbedret Christendoms-Undervisning for Børn og Ungdom, 1772 og Christendoms-Lære for Børn og Ungdom. 1775.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere oberstløjtnant Lars N. (ca. 1692-1764) og Elisabeth Engelhart (1704-66). Gift 17.7.1755 i Kbh. (Cit.) med Mette Elisabeth Delgast, født 22.2.1729 i Horsens, død 26.4.1800 i Odense (Skt. Knuds), d. af urmager i Horsens, senere i Kolding Hans Jochum D. (død 1752) og Cathrine Christensdatter Teilmann (født 1694).

Bibliografi

Fr. Nannestad: Stamtvl. over slekten Nannestad, 2. udg. ved Eli Nannestad, Oslo 1942. Orationes inaugurales, 1760 33-36. Lorentz Ancher: Ligprædiken over N. N., 1782. J. C. Bloch: Den fyenske gejstligheds hist. I, 1787 324-28 732-35. Rasmus Nyerup: Hist.-stat. skildr, af tilstanden i Danm. og Norge 111,2, 1805 377-79. Professor R. Nyerups levnetsløb, udg. Chr. Ludv. Strøm, 1829 7. H. P. Mumme: St. Knuds kirke i Odense, 1844 266. R. J. F.J Henrichsen i Saml. til Fyens hist. og top. III, 1865 326f 331. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3,r.VI, 1887-89 208f. Jul. Clausen: Den danske Tartuffe, 1916. H. Ostermann i Norsk slektshist. t. IV, Oslo 1934 223f.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Nicolai Nannestad i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294796