Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Laurids Helisen

Oprindelig forfatter JOskA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Laurids Helisen, Laurids Helgesen, d. 1554, præst. Antagelig er han den L. Heliæ der 1537–38 fungerede som rektors "scepterbærer" ved det nyoprettede universitet. Når han blev præst vides ikke, men 1551 da han ved dom afsattes fra sit embede (sammen med læremesteren ved Skt. Knud, Christoffer Mikkelsen) på grund af ulydighed og beskyldninger for uevangelisk lære mod biskop Jørgen Sadolin, var han sognepræst ved Skt. Hans i Odense. I jan. 1552 billigede kongen dommen og befalede at de to mænds embeder skulle nybesættes. Biskoppen havde imidlertid af frygt for uro i kirken indberettet sagen til universitetet, og dette forsøgte (9.-15.2.) en mægling mellem parterne der dog strandede på kravet til præsterne om afbigt over for biskoppen. 18.2. indberettede da universitetet til Christian III at de to "unge" præsters klage over Sadolins lære havde vist sig ganske überettiget; men alligevel fastholdt de deres beskyldninger og krævede en disputation afholdt. Dette frarådede professorerne bestemt, men også en eventuel landsforvisning af de skyldige. 5.3. tiltrådte kongen dette, men befalede professorerne fortsatte forhandlingerne med præsterne som de imens skulle skaffe kirkeligt arbejde. Al overtalelse viste sig imidlertid trods velvilje forgæves, og i juli henstillede universitetet til kongen foreløbig at holde dem fængslede. Nu sendtes de da til Herrevad kloster i Skåne; men heller ikke dette knægtede deres trods. – I foråret 1553 afsagde så universitetets mænd på Kbh.s slot (i kongens og kanslerens nærværelse) en (udateret) dom over hovedmanden H. der fastslår hans ultraevangelisme: han afviste kristelig omgang med præsterne i Skt. Knuds kloster skønt de for længst havde godkendt reformationen, og specielt nægtede han at deltage i præstevielser sammen med dem; biskoppens rettroenhed havde han endog angrebet offentligt både fra prædikestolen og i en skrivelse han opslog på kirkedøren. Da kongen stadig ikke ønskede ham "verdsligt" straffet udstødte dommen ham nu af præstestanden. Men tillige forbød kongen ham mundtligt eller skriftligt at udtale sig om religiøse spørgsmål og tillod ham kun frit ophold i Sjælland og Skåne. – Kort efter tog sagen imidlertid en endnu alvorligere vending for H. Da universitetet forkyndte dommen fremsatte han udtalelser som bevirkede at man af frygt for at "meget ondt skulle afstedkommes" androg kongen om at sætte ham i fængsel. 28.4. bestemte også kongen sig herfor; foreløbig anbragtes H. atter i Herrevad kloster, men i jan. 1554 førtes han til Visby på Gotland, og dermed ophører vort kendskab til hans liv. – Den mærkelig pludselige vending i kongens og universitetets hidtil afgjort velvillige stilling til H. hænger muligvis sammen med at han nu røbede gendøberske meninger. I alt fald stod han for eftertiden som en repræsentant for dette "sværmeri". Arild Huitfeldt og H. P. Resen er overbevist herom, og S. J. Stephanius gengiver traditionen om at H. gendøbte sin søn i stranden ved Skt. Annæ bro.

Bibliografi

Danske mag. V, 1751 194–202. H. F. Rørdam i Kirkenist, saml. 2.r. I, 1857–58 319–35. Samme i Saml. til Fyens hist. og top. IV, 1867 71–80.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
J. Oskar Andersen: Laurids Helisen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291052