Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristen Karstensen

Oprindelig forfatter HFPet
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Kristen Karstensen, Christen (Kristen) Karstensen, 25.4.1809-1.11.1882, præst, hjemstavnsdigter. Født i Kær, Ulkebøl sg, død i Gelsted, begravet sst. K. optoges 1827 i Ribe katedralskole efter at have fået privat undervisning i Ulkebøl præstegård, blev 1831 student og 1836 cand.teol. i Kbh. Efter nogle års virksomhed som huslærer hos stiftamtmand grev F. C. J. Knuth i Kbh. blev han 1839 sognepræst i Dybbøl. På den ene side søgte han at få menigmand til at læse danske bøger og at holde af sin hjemstavn som han allerede i huslærertiden besang i digte, fx Af Østerhavets Vove, men på den anden side håbede den fredelige mand indtil lige op imod treårskrigen, at dansk og tysk kunne leve side om side i broderlig forståelse. Selve krigens gru oplevede han på nærmeste hold – også 1864, da han var første-præst og provst i Broager (fra 1857). Kort efter Istedslaget udsendte han Længe nok har jeg Bondepige været (Berl. Tidende 24.9.1850), en af de mest sungne sønderjyske sange om det danske modersmål. Året i forvejen udgav han Smaadigte, indeholdende 62 digte, deriblandt en del religiøse. 1851 kom Gamle og nye Viser til Brug for Skolen og Livet, en sangbog med 39 salmer og sange, 48 fædrelandssange og sytten sange til brug ved hjemmenes festlige sammenkomster. Med denne sangbog der også indeholdt en del af hans egne sange, og som hurtigt spredtes omkring, kom K. til at yde en pionerindsats for den danske sang i Sønderjylland. Som præst var han anset for sin retlinede karakter og vækkende forkyndelse; Åbenrå og Sønderborg provstier var han en både varmhjertet og myndig provst. I. påskedag 1864 førtes han af tyskerne i fængsel (Flensborg), og 28.4. afsattes og udvistes han. Han virkede 1864–82 som præst i Gelsted på Fyn. At han vedligeholdt en hjertelig forbindelse med hjemstavnen viser bl.a. sangen Jeg spørger Solen, naar Dagen gry'r (genforeningsforventning) og den alsiske drikkevise Gui Owten, I Drenge!- R. 1859.

Familie

Forældre: bolsmand (gårdejer) Karsten Davidsen (1760–1831) og Marie Hansdatter (1769–1830). Gift 31.5.1839 i Lyngby med Emma Jensine Kieldsen, født 10.9.1811 i Kbh. (Fødsst.), død 21.9.1876 i Gelsted, d. af urmager i Randers Jens K. (1777–1845) og Helene Lundgreen. – Farfar til Asger K.

Ikonografi

Buste af H. V. Bissen, 1862 (St. mus.; Middelfart mus.). Foto. – Mindesten 1928 ved fødegården.

Annonce

Bibliografi

G. Himmelstrup i Sønderjydske årbøger, 1923 267–313; 1924 29–90. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. F. Petersen: Kristen Karstensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292496