Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Aagaard

Oprindelig forfatter MaKr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Knud Aagaard, 22.3.1769-27.2.1838, præst, topografisk forfatter. Født på Skindelborg Løkke ved Kolding, død i Agerskov, Tørning len. Aa. blev student 1789 fra Kolding, cand.teol. 1794, res. kapellan i Thisted 1798, sognepræst i Skjoldborg og Kallerup 1799, i Agerskov 1806, provst 1829. Han fortjener særlig at mindes for de værdifulde beskrivelser af de landsdele hvor han har haft præstekald, Physisk, oeconomisk og topographisk Beskrivelse over Thye, 1802 (fot. optr. 1983), Beskrivelse over Torning Lehn, 1815, og ikke mindst for det varme forsvar han i det sidste skrift fører for det danske modersmål; en del heraf, det femte afsnit om Det danske Sprogs Skiebne og Grændser i Sønderjylland optryktes i majhæftet 1815 af C. Molbechs "Athene" og tilskyndede J. B. Scavenius til s.å. at udsætte en prisbelønning for det bedste skrift om det danske sprog i Sønderjylland. Også oplysninger om folkesproget findes i begge Aa.s bøger, ligesom han har indsendt sådanne til Molbech. Desuden har Aa. skrevet adskillige afhandlinger i landøkonomisk, antikvarisk, sproglig og religiøs retning.

Familie

Forældre: gartner, tidligere klejnsmed og blytækker Svend Madsen Aa. (1719-95) og Dorothea Lauritsen (ca. 1729-95). Gift 1. gang 27.7.1796 i Kbh. (Petri) med Karine Sophie Schrøder, f. Rossouw (gift 1. gang 1770 med revisor i generalpostamtet Peter Schrøder, 1736-76), født 13.4.1754 i Kbh. (Petri), død 14.9.1804 i Skjoldborg, d. af bagermester Joachim Hinrich R. (ca. 1712-68) og Margaretha Brandt (ca. 1720-68). Gift 2. gang 12.10.1805 i Bøvling med Ingeborg Schack, født 10.2.1772 i Harris, Brede sg., død 19.9.1838 i Agerskov, d. af gårdejer, senere godsejer Niels Nielsen S. (1735-1810) og Ancke Christians (Beyer) (1749-1801).

Udnævnelser

R. 1817.

Annonce

Ikonografi

Min. i profil 1834. Farvelagt tegn.

Bibliografi

P. K. Thorsen: Afhandl, og breve I, 1927 70. Aug. F. Schmidt i Sønderjyske årbøger, 1938 193-207.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marius Kristensen: Knud Aagaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299705