Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K.F. Viborg

Oprindelig forfatter PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

K.F. Viborg, Karsten Friis Viborg (Wiborg), ved dåben Carsten, 25.4 (kbg. har 2.5.) .1813-22.5.1885, præst. Født på Frbg, død i Slagelse, begravet sst. V. gik i Nyborg skole og dimitteredes 1830 til universitetet; en tid var han huslærer på Fyn og blev 1837 cand.teol. Allerede som student syslede han med æstetik og kunsthistorie og debuterede 1838 med en Kritik over de ved det kongl. Akademi for de skjønne Konster offentlig udstillede Malerier; senere fulgte kritiske vurderinger af kunstudstillingerne 1841 og 1844. En del af 1843 redigerede V. Journal for Literatur og Kunst. Hans indgående kritik vakte en del opsigt i kunstnerkredse, og den første samling – hvori han havde udfoldet de for malerkunsten gældende principper – blev drøftet af J. L. Heiberg i en afhandling om malerkunstens forhold til andre skønne kunster (Perseus, 1838 103-81). 1841 fik V. offentlig understøttelse til at undersøge fædrelandets kunstminder og kunstsamlinger som indledning til udarbejdelse af en dansk kunsthistorie. 1841-42 holdt han forelæsninger om nordisk mytologis forhold til kunsten og blev 1843 magister (dr.phil.) på en afhandling om Nordens mytologi (tysk udg. 1847), skrevet for dannede læsere; den røber afgjort åndrighed, men også at han kunne henfalde til platheder. 1846 skrev han anonymt dramaet Konning Volmer og Havfruen som opførtes på Det kgl. teater. – 1845 blev han sognepræst i Rynkeby-Revninge og et meget virksomt medlem af Fyns grundtvigske præstekreds. Den såkaldte "Stigesag", hvor han og V. Birkedal holdt en antibaptistisk forsamling -mod sognepræstens ønske – i Stige, blev den ydre anledning til gennemførelse af sognebånds-løsningsloven (1855), og de to præster forsvarede 1852 deres indtrængen på dem uvedkommende grund i Skal Præsten være Sognepave eller Menighedens Tjener? V. var i høj grad bibelkyndig, holdt ofte bibellæsninger i sine sogne og tog særdeles alvorligt på fx konfirmandundervisningen (så forældre ofte sendte børnene andetsteds hen), 1857 begyndte han udgivelsen af sit hovedværk: en ny oversættelse og tolkning af de fire evangelier (fuldført 1863, 2. udg. 1872-73). Derimod forblev hans tolkning af Apostlenes gerninger en torso (1877). For vækkelsen havde hans bibeludlægninger stor betydning. 1862 blev V. sognepræst ved Skt. Mikkels kirke i Slagelse og fortsatte der sit forfatterskab, dels ved at udgive prædikener (særlig opsigt vakte store bededags-prædikenen 1864: Folkeforsyndelsen og Folketugtelsen), dels ved nye tolkningsarbejder. 1872 kom en bearbejdelse af højsangen (Hyrdebruden eller Salomos Højsang, omplantet paa Dansk) hvis djærve realisme virkede forargende på dem der fastholdt den traditionelt allegoriske forståelse af dette skrift. – 1864-66 var V. medlem af rigsrådets folketing for Slagelse; han spillede dog ingen betydelig politisk rolle, men var som præst og forfatter særdeles påskønnet, filosofisk og æstetisk højt dannet og en meget skattet taler ved kirkelige møder. 1883 tog han afsked på grund af svagelighed.

Familie

Forældre: senere byfoged i Rønne og i Fåborg, justitsråd Jacob Wiborg (1771-1846) og Catharina Guldberg (1781-1864). Gift 31.10.1845 i Fåborg med Laurine Ahlefeldt, født 28.6.1815 i Odense, død 30.8.1883 i Kbh., d. af greve Christian Johan Frederik A.-Laurvig(en) til Lundsgård, senere til Ahlefeldt og Laurvig (1789-1856, gift 1812 med komtesse Julie Louise Wedell-Wedellsborg, 1791-1877) og Helene Krüger.

Ikonografi

Tegn. af Just Hansen. Litografi af samme 1864 efter foto. Afbildet på satirisk litografi, En recensent, af F. Westphal. Silhouet af N. Chr. Fausing. Foto.

Annonce

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1843 24-26. – V. Birkedal: Personlige oplevelser i et langt liv II, 1890 152-58. Gunhilde Viborg i Minder fra gamle grundtvigske hjem, ved H. P. B. Barfod V, 1925 46-58.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: K.F. Viborg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298993