Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jul. Ifversen

Oprindelige forfattere HaKoch og PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jul. Ifversen, Julius Niels Sophus Ifversen, 2.7.1863-3.12.1927, præst. Født i Kalundborg, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). I. blev student 1882, privat dimitteret, og cand. teol. 1888. Som student underviste han i københavnske skoler, og et års tid var han uordineret medhjælper i Nørre Åby. Allerede dengang tog han levende del i kristeligt arbejde, særlig blandt unge mænd. 1889 blev han ordineret medhjælper ved Johanneskirken i Kbh., men med virkekreds ud fra Bethlehemskirken der var købt af Unge kvinders forening til opførelse af små kirker. Med liv og sjæl kastede I. sig ud i dette arbejde og blev derved en pioner for Kbh.s kirkesag; hans inderlige kristentro, hans kærlighed til gerningen, hensynsløse uselviskhed og medfølelse med alle lidende satte sit præg på den menighed der samledes i den lille kirke. 1890 flyttede han til Helligkors kirke hvis sognepræst han blev 1895. Her organiserede han, støttet bl.a. af overbibliotekar H. O. Lange, det første menighedssamfund i Kbh. og arbejdede nidkært for Blaa kors, Vigilia, Menighedsforbundet m.m. I videre kredse blev I. kendt gennem en gennem mange år løbende sag: en fraskilt, som ifølge danske lov og kgl. forordning af 1824 ikke kunne indgå ægteskab med den kvinde han endnu mens hans første ægteskab bestod havde samlevet med, men som ikke des mindre havde kgl. bevilling til nyt ægteskab, ville tvinge I. til at foretage vielsen. Det nægtede han hårdnakket, støttet af store kirkelige kredse; han blev dømt ved en "provsteret" (stiftsprovst Jakob Paulli og justitiarius J. V. Ingerslev), men 1903 frikendt ved højesteret som fandt at han havde været "i god tro", fordi kirkens holdning var uklar. Herefter pålagdes det ikke mere præster at vie fraskilte, og ægteskabsloven af 1922 drog konsekvensen: folkekirkepræsterne stilledes frit mht. fraskiltes vielse. I. forsøgte at rejse en tilsvarende sag – nu teologisk begrundet – overfor den liberale teologi, men det lykkedes ikke. 1907–27 var han sognepræst i Bregninge-Bjergsted. Han skrev talrige artikler, prædikener, digte og småfortællinger i kirkelige blade samt en række småskrifter om kirkelige forhold.

Familie

Forældre: bager Carl Julius I. (1820– 84) og Thora Larsine Norup (1828–1911). Gift 1. gang 6.1.1891 i Kbh. (Stefans) med Ida Erasmine Petersen, kaldet Rasmussen, født 10.4.1864 i Kbh. (Jons.), død 24.6.1908 i Bregninge, d. af politibetjent Peter R. (1836–1909) og Anne Larsdatter (1833–1900). Gift 2. gang 19.4.1911 i Kbh. (Aldersro) med Laura Henriette Sophie Larsen, født 5.11.1888 i Kbh. (Stefans), død 26.9.1938 i Roskilde, d. af smed Christian L. (1857–1915) og Ane Marie Christensen (1858–1937).

Ikonografi

Relief (gravstenen). Foto.

Annonce

Bibliografi

J. I.: Min forsvarstale for højesteret, 1903. Højesterets-tid. s.å. 309. J. I. i Hovedstaden 9.11., 23.11., 30.11. og 28.12.1913, 1.3. og 29.3. samt 5.4.1914. – P. G. Lindhardt: Morten Pontoppidan II, 1953. Samme i Dansk teol. t., 1973 241–68 (ritualet for fraskiltes vielse).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Koch, P. G. Lindhardt: Jul. Ifversen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291776