Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Schmidt

Oprindelig forfatter JWitte
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johannes Schmidt, Johannes Carl Schmidt (-Vodder), 9.6.1869-13.11.1959, præst, politiker. Født i Tønder, død i Tørsbøl, begravet i Kværs. S.s far var den første seminarieforstander i Tønder efter 1864, men kom der i modsætning til den preussiske ensretning. Han blev derpå præst i Svenstrup på Als, og her tilbragte S. sine barneår. S.s far var nok slesvig-holstener, men viste samtidig forståelse for befolkningens danske sprog. Selv om nationalpolitik sjældent blev diskuteret i hjemmet har hans holdning sikkert præget S.s senere indstilling. Elleve år gammel kom S. 1880 på gymnasiet i Haderslev, og efter studentereksamen 1888 studerede han teologi ved universiteterne i Leipzig, Greifswald og Kiel, og blev her præget af tysk liberal teologi. Efter embedseksamen 1894 aftjente han sin værnepligt i Berlin. Fra 1896 til genforeningen 1920 var han præst i Vodder, et helt overvejende dansksindet sogn hvor der endda kort efter hans tiltræden dannedes en dansksindet frimenighed. S. var tysk og havde ikke interesseret sig for de nationale modsætninger før han mødte dem i Vodder. Han anerkendte de danske nordslesvigeres ret til egen kultur og sprog og afviste den preussiske stats tvangspolitik på disse områder. Da statens mere forsonlige politik efter optanttraktatens afslutning 1907 blev genstand for voldsom kritik fra Deutscher Verein für das nördliche Schleswig der skarpt bekæmpede danskheden blev dette for S. anledningen til i det liberale Schleswig-Holsteinisches Kirchenblatt i august 1907 offentligt at tage afstand fra tvangspolitikken. Han mente den i det lange løb ville vise sig uvirksom i den nationale kamp. Den lille opposition mod Deutscher Verein samledes 1909 i en nordslesvigsk præsteforening og s.å. i Verein für deutsche Friedensarbeit in der Nordmark hvis formand S. blev. Under første verdenskrig støttede S. klart den tyske sag, og fredstraktaten opfattede han som en skændsel. Han opgav nu Friedensverein for sammen med sine tidligere tyske modstandere i et Deutscher Ausschuss at modvirke at Nordslesvig blev dansk. Efter genforeningen 1920 satte S. som mål for hjemmetyskerne at fremkalde en revision af den ny dansk-tyske grænse. Synspunktet fremførtes allerede 1920 i programmet for det tyske mindretals nyoprettede politiske organisation Schleswigscher Wählerverein på hvilken S. som medstifter og formand 1920–34 fik en betydelig indflydelse. Samtidig fik S. et talerør i Neue Tondernsche Zeitung hvis redaktør han var 1920–29 da det fusioneredes med de tyske blade i Åbenrå og Sønderborg til Nordschleswigsche Zeitung. Men også på mindretallets andre organisationer som fx Schulverein og Jugendverband havde S. indflydelse. Han søgte også at fremme det politiske mål ved at skaffe rigstyske penge til Kreditanstalt Vogelgesang der skulle føre en ny jordkamp i Nordslesvig. Sin mest fremtrædende post havde S. 1920–39 som mindretallets repræsentant i folketinget. Her søgte han i afdæmpet form at fremme mindretallets interesser uden at blande sig i almindelig dansk partistrid. S. ønskede kulturelt selvstyre for hjemmetyskerne hvilket delvis lykkedes med loven om folkeskolen i Nordslesvig 1939. Fra afstemningstiden 1919–20 så han desuden hjemmetyskerne i stortysk sammenhæng med de øvrige tyske mindretal i Europa og virkede for samarbejdet mellem disse bl.a. i Verein für das Deutschtum im Ausland, og fra 1927 var han medudgiver af et tysk tidsskrift for europæiske mindretalsproblemer, Nation und Staat, som udkom i Wien.

S.s politiske opfattelse var konservativ-national med socialt islæt, og nazismens ideer var han ikke ganske afvisende overfor. Han ønskede dog ikke at ét parti, nazisterne, skulle tage magten over mindretallet efter 1933, men S. tabte i det taktiske spil 1934–35 og måtte acceptere Jens Møllers organisation NSDAP-N's indflydelse i mindretallet. Hans egen indflydelse mindskedes, og ved folketingsvalget 1935 samlede mindretallets yderliggående elementer sig om W. Deichgräber som kandidat, så S. kun med nød og næppe genvandt sit sæde i tinget der var hans sidste betydende politiske post. Ved valget 1939 undlod han at genopstille. Under besættelsen mistede S. enhver sympati i Danmark idet han stillede sig til rådighed for besættelsesmagten med artikler i Nordschleswigsche Zeitung og med radioforedrag 1941 og 1943. 1946 blev S. arresteret mistænkt for højforræderi og hvervning for besættelsesmagten, men løsladt uden retssag. Han levede nu tilbagetrukket og helligede sig atter sin flittige skribentvirksomhed i tidsskrifter og bøger. 1937 havde han udtrykt sit syn på hjemstavnens udvikling i bogen Schicksal, Sendung und Glaube der Nordmark, og af forfatterskabet efter krigen skal nævnes hans politiske selvbiografi Von Wodder nach Kopenhagen, von Deutschland nach Europa, 1951. – Dr.teol.h.c. i Kiel 1921. Tildelt Lornsen-plaketten 1944 og Lornsen-kæden 1953.

Familie

Forældre: seminarieforstander, sognepræst Niels Schmidt (1826–1901) og Margaretha Henriette Luise Hasselmann (1837–75). Gift 1.6.1897 i Haderslev med Johanna Magdalena Hasselmann, født 27.7.1876 sst., død 7.11.1965 i Tørsbøl, d. af dr.med., fysicus, senere sanitetsråd Johannes Lorenz Carl H. (1841–1900) og Johanne Louise Hasselmann (1847–1939).

Annonce

Ikonografi

Mal. af Weber, 1937 og af W. Willrich, 1939. Tegn. af sidstnævnte og af L. Hasselmann. Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Schlesw.-holst. biogr. Lex. III, Neumünster 1974 248f. – J. S.: Von Wodder nach Kopenhagen, von Deutschland nach Europa, Flensb. 1951. Beretn. til folketinget afgivet af de nedsatte kommissioner i henhold til grundlovens § 45 [den parlamentariske kommission] III, 1951; XIV, 1953. – Karl Alnor: J. Schmidt-Wodder, Neumünster 1929. G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 179–81. Sv. Tägil: Deutschland und die deutsche Minderheit in Nordschlesw., Sth. 1970 = Lund studies in international hist. I. Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt I, 1978 111–17 262f. -Papirer i Schlesw.-holst. Landesarchiv, Gottorp.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Witte: Johannes Schmidt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297081