Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johann Hermann Schrader

Oprindelig forfatter Hens
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johann Hermann Schrader, 9.1.1684-21.10.1737, præst, salmedigter. Født i Hamburg, død i Tønder, begravet sst. Ved faderens tidlige død måtte moderen sørge for S.s opdragelse og uddannelse; han besøgte den højere skole i sin hjemby og studerede derefter fra 1703 teologi i Rostock hvor han boede i huset hos superintendent Dr. Grünberg. Efter endt studium var han en tid atter hjemme, blev 1709 huslærer i Kbh. hos daværende finansdeputeret (siden minister og amtmand i Tønder) J. G. v. Holstein og senere hos den pietistiske hofpræst F. J. Lütkens. 1712 blev han indskrevet ved universitetet og tiltrådte n.å. pladsen som informator for Frederik IV's datter Charlotte Amalie. 1722 fik han embede som sognepræst i Oldesloe, og 1728 blev han førstepræst og provst i Tønder hvor han resten af sit liv kom til at stå som fortaler og formidler af den sydfra fremtrængende pietisme. S.å. udgav han sin Kunze und Erbauliche Antritts-Predigt der med karakter af programskrift gør rede for hans kristendomssyn og opfattelse af præstens gerning med betoning af den særlige sjælesorg. I kirken samlede han store skarer under sin kraftfulde forkyndelse, og som det var sædvanligt inden for retningen holdt han også gudelige forsamlinger i sit hjem og på sine visitatsrejser i det udstrakte provsti. Dér indførte han også, i let bearbejdet udgave, den hallensk farvede pastor Johann Porsts "Einige Fragen so zum Christentum nötig" (Berlin 1716) der lokalt blev kendt som Schraders Catecisme. Hans i øvrigt balancerede og fordragelige vækkelse satte sin varigste frugt i den omfangsrige Tøndersalmebog med 1157 numre som han samlede og 1731 udgav (Vollständiges Gesang-Buch, in einer Sammlung Alter und Neuer Geistreichen Lieder …). Samlingen rummer dels de gamle reformatoriske kernesalmer, dels et fyldigt udvalg af den tyske pietismes salmeskat samt 23 af S.s egne salmer der viser hans delvise afhængighed af J. A. Freyling-hausen. Salmebogen kom til at danne grundlaget for den senere "Allgemeines Gesangbuch für Schleswig-Holstein" af 1752 som S. efter opfordring fra synodemyndighederne leverede det foreløbige udkast til; i den endelige udgave var S. repræsenteret med 18 salmer.

At S.s kirkelige virksomhed blev værdsat af myndighederne, deriblandt også af Christian VI, kan læses af hans udnævnelse til medlem af overkonsistoriet på Gottorp og af dettes udgivelse af det kendte "Hyrdebrev" fra hans hånd til præsterne i Slesvig og Holsten (1737, genudsendt 1837 og 1855). Få år tidligere havde han mod arvingernes protest fremtvunget det store Struck'ske legats offentliggørelse og ved dets hjælp fået opført et vajsenhus i Tønder. Dets bevilling til trykkeri kom også S. til gode idet han her fik trykt flere arbejder, en del lejlighedsskrifter og bl.a. en større prædikensamling. – Af særlig betydning for den danske kirke blev det at S., modsat forgængeren, opnåede at få oprettet et dansk tredjepræst-embede ved Tønder kirke i 1729 og til dette lod kalde den pietistisk sindede H. A. Brorson fra Randerup. Brorson blev S.s medarbejder ved salmesamlingen, og skønt han efter alt at dømme havde forsøgt sig som salmedigter før han kom til Tønder kan dette arbejde have givet mere målrettet tilskyndelse. Da man 1732 fik opført et bedehus i Tønder landsogn, hvor Brorson ved siden af froprædikenen inde i Tønder kirke kunne holde danske gudstjenester for den dansktalende almue, var det at Brorson i forbindelse med julen trådte frem med sine første kendte salmer. S.s indsats over for den dansktalende del af befolkningen var uden tvivl af sjælesørgerisk art og tilsigtede først og fremmest at få almuen kirkeligt i tale. Indirekte blev resultatet en betydelig vinding for dansk sprog, kultur og kirke i grænselandet idet Brorsons salmer, hvis afhængighed af S. har været overvurderet, kunne opstille et vægtigt værn mod det tyske sprogs fremtrængen mod nord.

Familie

Forældre: klejnsmed Hans S. (død 1685) og Gertrud Prangen. Gift 18.9.1722 i Rostock med Johanna Dorothea Roloff, døbt 11.9.1684 i Rostock, død 19.9.1746 i Tønder, d. af pastor Peter R. ved Petri k. i Rostock (1635–95, gift 1. gang 1661 med N. N., gift 2. gang 1668 med Elisabeth Lüschow, død 1678) og Cathrine Gercke.

Annonce

Udnævnelser

Konsistorialråd 1735.

Ikonografi

Mal. (Tønder k.), efter dette kopi samt stik af C. Fritzsch, 1736, og af H. Lips.

Bibliografi

J. J. Arends: Predigt bey der Beerdigung J. H. S., 1737. E. Pontoppidan: Menoza III, 1743 261f. C. F. Allen: Det danske sprogs hist. I, 1857 173. C. E. Carstens: Die Stadt Tondern, 1861 127–29. Emil Brederek: Gesch. der schlesw.-holst. Gesangbücher I, Kiel 1919 = Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. IX. Aage Dahl i Præstehist. saml. I, 1929 51–65. Cl. Eskildsen i Sønderjysk månedsskr. VIII, 1931 1–12. L. J. Koch: Salmedigteren Brorson, 1931 (2. udg. 1932). Ludw. Andresen: 200 år vajsenhus i Tønder, 1935 (også ty. udg. s.å.). Fr. Orluf i Danske studier, 1935 124–40 og 1951 85–99. Paul Diderichsen sst. 1962 5–25. Johs. Pedersen i Den danske kirkes hist. V, 1951. H. Hejselbjerg Paulsen i Kirkehist. saml. 7.r.II, 1954–56 509f 522–27. Samme: Sønderjysk salmesang, 1962. Anders Malling: Dansk salmehist. VII, 1972 233–36; VIII, 1978 386f. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. A. Hens: Johann Hermann Schrader i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297169