Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Henrik Schröter

Oprindelig forfatter CMatr
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johan Henrik Schröter, 25.2.1771-14.11.1851, præst, oversætter, folkemindesamler. Født i Torshavn, død sst., begravet sst. S. gik i Torshavns latinskole 1784–90 hvorefter han blev sendt til Slagelse lærde skole. Herfra blev han student 1791 og lagde sig ved universitetet først efter lægevidenskaben, men slog senere om og tog teologisk attestats 1796. Året efter blev han kapellan på Suduroy hvor han 1804 beskikkedes til sognepræst. Fra dette embede måtte han på grund af mislige forbindelser med smughandlere tage sin afsked 1826 og bosatte sig derpå i Vågur, men flyttede 1828 til Torshavn hvor han levede resten af sit liv, travlt beskæftiget med litterært arbejde. – S. hvis far stammede fra Schlesien var på mødrene side i slægt med såvel J. C. Svabo som V. U. Hammershaimb. I sit virke for Færøernes sprog og nationale kultur danner han et mellemled mellem disse to fremragende mænd. Han var ganske vist ikke i stand til som sprogmand at fortsætte Svabos arbejde, heller ikke havde han Hammershaimbs kundskaber og æstetisk sikre blik, men han blev med hensyn til færøsk prosa en pioner og som visesamler indlagde han sig store fortjenester. -Skønt S. var meget produktiv med sin pen – han var vel Færøernes flittigste brevskriver – har han kun udgivet få ting. Vigtigst er hans to oversætterarbejder Evangelium Sankta Matthæussa, aa Førisk o Dansk, 1823 og den færøske tekst i C. C. Rafns Færeyinga Saga, 1832. I øvrigt kan foruden artikler i aviser og tidsskrifter nævnes hans Samling af kongelige Anordninger og andre Documenter, Færøerne vedkommende, 1836, samt Efterretninger om Byen Thorshavn, 1836. – S.s optegnelser af folkeviser skyldes nok H. C. Lyngbyes og P. E. Mullers initiativ, men det må ikke glemmes at så at sige hele stoffet i Lyngbyes Færøiske Qvæder, 1822 stammer fra S.s hånd, og alligevel er dette kun en brøkdel af hans visesamlinger. S. var på dette område ikke alene en flittig, men også en dygtig samler som har gjort sig fortjent af i sidste øjeblik af have optegnet sjældne viser, ikke mindst rester af middelalderens religiøse digtning på færøsk. Også folkesagn har han optegnet, nogle er trykt i Antiquar. Tidsskr. 1849–51, 1852, men som Gustav Storm har påvist i Norsk Historisk Tidsskrift 2.r.IV, 1884 er hans historiske sagn et sådant væv af ægte tradition, læsning og gisninger at de praktisk talt er uden værdi for forskningen. Den samme anke kan vist ikke med føje rettes mod de mere lokale sagn som også findes optegnede med hans hånd.

Familie

Forældre: landkirurg Christian Gottlob Schrøder (1724–81) og Anna Elisabeth Hammershaimb (1740–80). Gift 6.10.1801 i Torshavn med Mariane Sophie Hammershaimb, født januar 1773 i Torshavn, død 14.7.1828 sst., d. af landfoged Wenceslaus H. (1744–1828) og Armgard Maria Svabo (1737–1808).

Ikonografi

Daguerreotypi 1849 (British Museum). Foto.

Annonce

Bibliografi

Breve fra og til C. C. Rafn, 1869 311–15. Breve fra S., udg. A. Degn i Vardin XVII, Torshavn 1937 34–47. – C. F. Nielsen: Stamtvl. over familien Hammershaimb, 1876. Gustav Storm i Hist. t. 2.r.IV, Kria. 1884 253–72. Chr. Matras: Føroysk bokmentasøga, 1935. Samme i Vardin XVI, Torshavn 1936 181–87. Samme i J. H. S.s optegn, af Sjurdar kvædi, 1951–53 = Færoensia III. Samme i Evangelium Sankta Matteusar I-II, Torshavn 1973. Færøerne I-II. 1958. John F. West i Mondul III, Torshavn 1977 nr. 1 30f. Sv. Grundtvig: Dansken på Færøerne, udg. Hans Bekker-Nielsen, 1978. Arni Dahl: Bokmentasøga I, Torshavn 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Matras: Johan Henrik Schröter i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297201