Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Christian Ambders

Oprindelig forfatter VAmm
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Johan Christian Ambders, 29.12.1709-1.7.1774, præst. Født i Vesterland på Sild, død i Gnadenberg, begravet sst. A. var en urolig natur, stærkt religiøst grebet allerede fra barndommen endskønt han senere dømmer sine forældre som kristelig set døde, om end fromme efter tidens målestok. Otte år gammel havde han tilløb til en omvendelse, men vedblev at være i urolig gæring mens han fra 1726 gik i skole i Tønder, fra 1729 studerede i Greifswald og fra 1731 opholdt sig i hjemmet. Da beboerne på Helgoland (dengang Husum provsti) havde bedt om en alvorlig præst fik de A. til compastor. Dette blev for A. til et pietistisk gennembrud; han prædikede strengt loven og pligten til fuldkommenhed og angreb voldsomt den ortodokse førstepræst Schnobel; denne blev 1735 forsat til Eggebæk og A. blev hans efterfølger. Men samtidig blev han indvortes usikker og længtes efter en stærkere hvilen i nåden; han skrev i et brev til Niels Brorson i Bedsted at han nu var blevet enig med H. A. Brorson i Tønder om at en bodsprædiken som Johannes Døberens ikke forslog; man måtte ved evangeliet i egentlig forstand føre sjælene til Kristus. Den nye bevægelse førte ham med tiden til Brødremenigheden. Beboerne var nu blevet utilfredse med hans strenghed og klagede til kongen; A. rejste da foreløbig 1739 til den herrnhutiske koloni Pilgerruh i Holsten. Regeringen afviste såvel klagen over A. som hans begæring om fuld frihed til eventuelt at nægte folk nadveren. 1741 var A. en kort tid kateket i Rendsborg, men gik så til Brødremenigheden i Marienborn hvor han dog først blev endelig optaget 1746. Menigheden anvendte ham som lærer, 1743–45 i Bergen, hvorfra regeringen udviste ham, 1745–48 i Marienborn, 1748–49 i Peilau, 1750–54 i Dirsdorf og fra 1754 til hans død i Gnadenberg ved Buntzlau. Han er en af de skikkelser, i hvem man ser en stærk indre brydning mellem en pietistisk lovkristendom, til hvilken han stadig på ny blev draget af sin skrupuløsitet, og en herrnhutisk nådekristendom som var ham den egentlige frelse.

Familie

Forældre: sognepræst Johan Bernhard A. (1664–1746, gift 1. gang med Marina Christensdatter) og Catharina Breckling (1685–1748). Vistnok ugift.

Bibliografi

H. N. A. Jensen: Versuch einer kirchlichen Statistik des Herzogtums Schleswig II, 1841 699. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4.r.I, 1889–91 668–75. – Selvbiogr. i Büdergemeindearchiv i Gnadenberg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Valdemar Ammundsen: Johan Christian Ambders i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285881