Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jeremias Friedrich Reuss

Oprindelig forfatter BjKorn

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jeremias Friedrich Reuss, 8.12.1700-6.3.1777, præst. Jeremias Friedrich Reuss gik først i skole i Denkendorf, siden i klosterskolen i Maulbrünn hvorfra han blev student 1721. Under et studieophold i Tübingen påvirkedes han stærkt af J.A. Bengel der især indplantede ham dyb respekt for skriftens autoritet. 1723 blev Jeremias Friedrich Reuss mag. og 1729 repetent i Tübingen, men da han 1731 på en rejse i Nordtyskland havde stiftet bekendtskab med N.L. v. Zinzendorf foranledigede denne at han 1732 af Christian 6. blev kaldet til Kbh. som professor i teologi og hofpræst. Her sluttede han sig nær til de pietistiske præster og deltog, også i forsamlingslivet hos Marie Wulf, f. Martens. Han blev genstand for angreb fra flere sider. Ikke blot betragtede de ortodokse præster ham med mistillid, men hans sympati for herrnhutismen, ja til dels de separatistiske retninger, rokkede i høj grad hans stilling hos kongen. Vel blev han 1733 medlem af kommissionen til undersøgelse af klagerne over pietisterne, men netop derfor virkede det særlig pinligt at der blev rettet anker for vranglære mod ham selv. Heller ikke var det heldigt at han stillede sig bag præsten P.N. Holsts ønske om at fritages for at tage folk til skrifte og selv 1734 opnåede en lignende fritagelse, eller at han s.å. blev skarpt angrebet for socinianisme af biskop Chr. Worm. Man forstår derfor at han herefter tabte i kirkelig indflydelse hos Christian 6. der fra nu foretrak J.B. Bluhme, ja, at kongen udtalte ønsket om at blive ham kvit på en skikkelig måde.

Senere genvandt han dog for en del hoffets gunst, og 1749 blev Jeremias Friedrich Reuss, der 1742 var blevet dr.teol., overkonsistorialråd og generalsuperintendent i Slesvig og Holsten hvorfra han 1757 flyttede tilbage til Tübingen som første professor i teologi og kansler ved universitetet. Reuss var en meget flittig og samvittighedsfuld universitetslærer som det bl.a. kan ses af en lang række disputatser der udmærker sig ved lysende klarhed, god naturlig latinitet og besindig argumentation. I forhandlinger med anderledes tænkende var Reuss rimelig og sagtmodig, kirkeligt set en økumenisk natur. Hermed stod dog også hans svagheder i forbindelse. Som Christian Ernst Stolberg engang fremhævede havde den blide og humane mand hang til menneskefrygt og var i det hele for stille af sig. Blandt hans talrige skrifter kan fra Kbh.-tiden nævnes Theses de Scylla qvadam philosophiae recentioris, 1737 hvori han over for den Leibniz-Wolfske filosofi som han i sin ungdom selv havde været påvirket af bestemt fastholder supranaturalismen; endvidere Doctrinæ de mundo optimo brevis dilucidalio I–IV, 1741–45 med forkastelse af den Leibniz'ske theodicé samt De lucta poenitentium, 1738 hvori han indskærper bodskampens og helliggøreisens nødvendighed. Desuden har han udgivet en række prædikener (deriblandt Etliche Predigien über einige Grund-Stücke des Chrislenthums, 1737 og Sammlung heiliger Reden, 1743), også disse præget af stor formel klarhed og indholdsmæssigt pietistisk farvede. Hans mundtlige foredrag skal have været vel hurtigt, i øvrigt behageligt og ledsaget af smukke gestus. – Udvalgte afhandlinger i Opuscula I–II, 1768.

Familie

Jeremias Friedrich Reuss blev født i Horrheim i Württemberg, død i Tübingen, begravet sst. Forældre: amtmand, hofmester til Stromberg og Kirrbach August Reuss (død 1745) og Susanne Regina Ostertag (1682–1757). Gift 25.8.1740 i Kbh. (Slotsk.) med Clara Cathrine Kreutz, født 11.2.1714, død 10.6.1768, d. af boghandler i Nürnberg Johann Andreas Kreutz.

Annonce

Ikonografi

Stik af J. E. Haid, 1773, efter mal. af Maier.

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis II, 1907 430–38 (brev til J.H.E. Bernstorff). – Dänische Bibl. VI, 1745 690–701. Jens Møller i Nyt theol. bibl. XVII, 1830 84–155 (ty. overs. i Staatsbürgerliches Mag. X, Slesvig 1831 403–58). Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887–89 707 709–12 (heri brev); 4.r.II, 1891–93 437–47 (breve); 5.r.III, 1905–07 183 344–46 783 790 797; IV, 1907–09 fl.st.; V, 1909–11 fl.st.; VI, 1911–13 614 617–23 (heri breve); P.G. Lindhardt sst. 6.r.I, 1933–35 600 605f 607f 612–14; II, 1936–38 122f 131. H.L Møller: Kong Chr. VI og grev Kristian Ernst af Stolberg-Wernigerode, 1889. Michael Neiiendam: Erik Pontoppidan II, 1933 50–53 82 247f. Kn. Banning i Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980 fl.st.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Jeremias Friedrich Reuss i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296318