Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Schjørring

Oprindelig forfatter PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jens Schjørring, Jens Nicolai Ludvig Schjørring, 16.9.1825-14.3.1900, præst. Født i Vandborg, død i Ørslev ved Skælskør, begravet sst. S. levede som barn under kår der mindede om Adam Homos. Faderen var en rationalistisk præst, myndig i alle praktiske forhold, men ofte med en tom kirke. Moderen døde tidligt, men fik stor betydning for S.s religiøse udvikling. Efter en trist skolegang i Ålborg blev han 1844 student og deltog som studentersanger og skandinav i 1840'ernes bevægede liv; han gik frivilligt med i krigen 1848, blev løjtnant og ledede en tid det sælsomme Jagds frikorps. Derpå genoptog han teologien, blev 1850 cand.teol. Forinden blev han via sin regenskammerat P. K. Algreen kirkegænger i Vartov og oplevede et religiøst gennembrud. S. blev hjælpepræst, først i Boeslunde, siden hos den lærde provst W. F. Engelbreth i Lyderslev; her vakte han skandale i provstefamilien og hele sognet ved at forlove sig med stuepigen der havde plejet ham under en sygdom. Til hende skrev han – med forlæg i en amerikansk kærlighedssang (Remember me) – Kærlighed fra Gud. 1845, et lidt ubehjælpsomt kærlighedsdigt der skulle opnå udbredt folkeyndest, også uden for Danmark (så fjernt som i Santalistan) og i mange årtier var en næsten selvfølgelig bryllupssalme. En lignende popularitet opnåede Herrens Venner ingensinde, skrevet 1866 til en fest for V. Birkedal hos P. Larsen(-Skræppenborg) på Donsgård.

En tid var S. huslærer i Jylland, derefter medhjælper hos Birkedal i Ryslinge; han var en søgt taler, holdt fri- og højskole på Fyn og var vistnok den første der holdt højskole for piger. 1864 blev han sognepræst i Hodde-Tistrup hvor der groede et kraftigt grundtvigsk menighedsliv frem omkring ham. Fra 1878 til sin død var S. sognepræst i Ørslev og Bjerge ved Skælskør, og også der højt elsket af menigheden. 1898 udkom Sange og Rim.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Fruering og Vitved, Mathias Jacob S. (1797–1858, gift 2. gang 1842 med Christiane Mathilde Henriette Schønberg, 1820–93) og Nicoline Ring (1792–1839). Gift 1. gang 14.10.1857 i Fruering med Mette Marie Larsdatter Olsen, født 2.2.1824 i Lund, Lyderslev sg., død 22.5.1889 i Ørslev, d. af lærer Lars O. (1797–1867) og Johanne Mathiesen (1799–1865). Gift 2. gang 20.12.1890 i Ulfborg med Caroline Mathilde Andersen, født 5.7.1862 på Snedinge, død 1.9.1937 i Hunseby, d. af forpagter Carl Frederik August A. (1821–98) og Karen Marie Jensen (1835–1902). – Bror til P. S.

Annonce

Udnævnelser

R. 1895.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

J. S. i Årbog for da. kulturhist., 1895 156–91, 1896 123–58 og 1898 116–30. L. Schrøder sst. 1900 86–95. C. Schjørring i Fra Ribe amt III, 1911–14 1–24. Birger Isaksen: Præsten J. S., 1943. Anders Malling: Dansk salmehist. II, 1962 192f; III, 1963 210f. – Jens Schjørring: Pastorinde Marie Schjørring, 1889. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: Jens Schjørring i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297055