Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J. Victor Bloch

Oprindelige forfattere MaKr og PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J. Victor Bloch, Jørgen Victor Bloch, 25.9.1812-21.12.1892, præst. Født i Lønborg ved Skjern, død på Frbg., begravet i Vig. B. blev først undervist hjemme og 1829 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. 1833 blev han cand. teol., var en kort tid lærer ved Randers lærde skole men slog sig 1834 ned i Kbh. og blev lic. teol. på en afhandling om Kristi Himmelfart (1835). Derpå var han adjunkt i Horsens, blev 1837 sognepræst i Borbjerg og 1838 sin fars efterfølger i Lønborg-Egvad. 1851 blev han provst. Han søgte forgæves valg til den grundlovgivende forsamling og 1849 til folketinget, men var 1855–59 landstingsmand. 1855 trådte han, ud fra et grundtvigsk syn, op mod Søren Kierkegaard og fik et hvast gensvar. S.å. blev han sognepræst i Kerteminde og 1868 i Vig-Asminderup hvorfra han tog afsked 1881. Som landstingsmand havde B. en hovedandel i loven om de frie fattigkasser (1856), men det kirkeforfatningsforslag han sammen med to andre præster indgav s.å. fik ingen betydning. I Kerteminde virkede han sammen med Christen Kold og støttede hans friskole i Dalby i en pjece Selskabet for den danske Almueskole, 1857 som skildrede friskolens pædagogiske metode, et emne han oftere fik anledning til at forsvare. B. var nok grundtvigianer men kom flere gange i konflikt med tidens gængse grundtvigianisme, dels ved en friere betragtning af trosbekendelsens oprindelse, dels ved en bibelkritisk holdning der nærmede ham til den af kulturradikalismen påvirkede nygrundtvigianisme. Navnlig forkastede han Johannes Åbenbaring og dermed tanken om en verdensundergang som et ragnarok, for i stedet at forkynde en "pinsetid" hvor alle slags kristne, græsk- og romersk-katolske og protestanter skulle forenes og således lade kristendommen træde frem i sin fulde glans. B. virkede for at samle oplyste og frisindede kristne af alle kirker til fælles muhammedanermission og (inspireret af det græske kongevalg 1863) rejste 1867 til Athen for at realisere det samvirke mellem den græske og nordiske menighed som Grundtvig iøvrigt, på baggrund af menighedsbrevene i åbenbaringsbogen, havde digtet om i Christenhedens Syvstjerne. Også gennem blade arbejdede B. for sine økumeniske ideer og deltog 1874 i den ireniske kongres i Bonn.

B. udgav 1837 Nogle grammalkalske Bemærkninger om den vesterjydske Dialect, oplyste ved ethnographiske og geographiske Billeder, af en jydsk Philolog. Der er næppe tvivl om at han selv er forfatteren. Interessen for jysk har han taget i arv efter sin far som 1807 indsendte en lille vestjysk ordsamling og nogle grammatiske bemærkninger til Videnskabernes selskabs ordbog; de er nu tilgængelige i "Fra Ribe Amt" XIX, 1975. B.s "Bemærkninger" angiver selv at de er et grammatisk tillæg til Molbechs dialect-lexikon. Lydlæren er knapt, men godt behandlet, ikke uden nogen kritik af Blichers indledning til de østjyske digte i "Samlede Digte", II (1836). Endnu betydeligere er fremstillingen af formlæren hvor så godt som alt væsentligt er kommet med. J. Byskovs redegørelse for brugen af de vestjyske bestemte artikler er i de store træk allerede foregrebet; redegørelsen for substantivernes køn er fuldt ud tilfredsstillende. Endelig indeholder bogen en fortræffelig dialekttekst, en af vore ældste. Bogen giver i al sin knaphed fortræffelig besked og indtager en smuk plads i den danske dialektforsknings historie.

Familie

Forældre: sognepræst Jørgen B. (1767–1838) og Gjertrud Fog (1772–1840). Gift 15.7.1833 i Ringkøbing med Agathe Theodorine Benedicta Thorlacius, født 6. el. 9.1.1811 på gården Gythaborg i Island, død 1.1.1872 i Vig, d. af assessor og sysselmand, senere byskriver i Ringkøbing Theodor T. (1774–1850) og Gytha Horwitz (1782–1861).

Annonce

Udnævnelser

R. 1892.

Ikonografi

Litografier 1861, efter foto, og af Har. Jensen, 1904. Maleri.

Bibliografi

V. Birkedal: Personlige oplevelser I, 1890 93–107. Chr. Siegumfeldt i Nord. missions t. 3.r.V, 1916 49–80. Søren Kierkegaard: Saml. værker XIV, 1931 65–68 388–90 (ny udg. XIX, 1964). A. Pontoppidan Thyssen: Den nygrundtvigske bevægelse, 1958 431–33. – Levnedsberet-ning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marius Kristensen, P. G. Lindhardt: J. Victor Bloch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287190