Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J. Junge

Oprindelig forfatter HGN
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J. Junge, Joachim (Jochum) Junge, 28.10.1760-8.6.1823, præst, folkelivsskildrer. Født i Odense, død i Blovstrød, begravet sst. J. blev student 1778 (Odense) og tog filosofisk eksamen 1781. Han var i skolen blevet stærkt påvirket af konrektoren, professor Poul Holm der 1770–75 havde udgivet latinske skoleprogrammer hvori den fynske almues overtro sammenstilledes med eksempler fra den klassiske oldtid. I Kbh. var J. i flere år alumnus på Borchs kollegium, tog teologisk attestats 1786 og blev sognepræst i Blovstrød og Lillerød 1791. I studietiden var han gæst hos Bolle Luxdorph der 1784 ansatte ham ved sit bibliotek. J. udgav auktionskatalogen over Luxdorphs bogsamlig (to dele, 1789), og indledte fortegnelsen med en biografisk skildring af denne sin afdøde velgører ("patronus et fautor"). 1786–87 skrev han en disputats Disqvisitio de rebus Scythicis, hvori Scytien regnes for de nordiske landes vugge. 1798 udkom (anonymt) et højst karakteristisk og interessant skrift: Den nordsiellandske Landalmues Charakter, Skikke, Meeninger og Sprog (påny 1824 og 1844 med forfatternavn). Bogen vakte stor opsigt såvel ved sine livlige og underholdende skildringer af den sjællandske bonde som ved forfatterens overordentlige belæsthed, hvorom den vidnede på hver side. Jac. Baden skrev en lang og rosende anmeldelse i Kbh.s universitets journal. Bogen kan endnu læses med fornøjelse og udbytte; den giver ypperlige bidrag til oplysning om forrige århundredes landboforhold og er spækket med lærde henvisninger til udenlandske (særlig klassiske) sidestykker. J. ser dog på bonden ud fra et overlegent og humoristisk synspunkt, og han spotter over bondens slette landbrug og hans hang til drukkenskab. Bogen udgaves på ny 1915 af Hans Ellekilde, forkortet og kommenteret. J.s stil der overraskede i hans første skrift, virker senere noget trættende og manieret. Når han således i Økonomiske Annaler fortæller om pæretræerne og kartoflerne eller bierne i sin præstegård, må læseren ved hver anden linje gøre sidespring til de vilde i Amerika eller negrene i Afrika eller oldtidens digtere o.l. J. var ivrigt optaget af Kants filosofi og skrev flere afhandlinger og en kortfattet Christendomslære, 1808 med denne som grundlag. Hans sidste litterære arbejde er en afhandling Om Manglerne iOplysningsvæsenet, samt hvorledes de kan og bør afhjelpes, tr. i 2. bind af Sjællands Stifts Landemodes videnskabelige Forhandlinger, 1816. J. var nærtagende over for kritik og bed voldsomt fra sig.

Familie

Forældre: glarmester, sidst i Kbh., Christian Rasmus J. (1716–94) og Magdalene Juliane From (1731–1810). Ugift.

Bibliografi

P. B. Grandjean: Slægtebog over en familie Junge, 1913 27–30. J. Møller i Nyt teol. bibl. XIX, 1831 186. Hans Ellekilde i J. J.: Den nordsjællandske landalmue, 1915 = Danm.s folkeminder XIII 7–53. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm II, 1925–30.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Grüner-Nielsen: J. Junge i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292310