Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.H. Paulli

Oprindelige forfattere BjKorn og PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.H. Paulli, Just Henrik Voltelen Paulli, ved dåben Henrich Voltelin, 6.3.1809-11.7.1865, præst. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). P. blev student fra det v. Westenske institut 1827, levede under små kår og blev først cand.teol. 1833. 1835 blev han kateket ved Helligåndskirken i Kbh., 1837 præst ved Christiansborg slotskirke, 1840 tillige hofpræst og 1857 stiftsprovst og sognepræst ved Vor Frue kirke. Tidligt vandt han hoffets gunst og blev 1864 kgl. konfessionarius; i den svære periode efter tronskiftet var han kongehuset en trofast støtte. P. besad en bred human dannelse og havde gode filosofiske og teologiske kundskaber; han var mere receptiv end produktiv og vandt ikke sit ry som forfatter, om end hans teologiske disputats (Dr. Niels Hemmingsens Pastoral-theologie, 1851) er et modent arbejde og endnu af en vis værdi. Desuden foreligger to prædikensamlinger (Prædikener om Kirken og Sacramenterne, 1844 og Taler i Kirken ved særegne Ledigheder, 1866) og de meget udbredte Christelige Bønner, 1845 (11. opl. 1888). P. havde fra sin barndom betragtet præstegerningen som sit livs mål, og han viede den alle sine kræfter. Teologisk stod han i gæld til J. P. Mynster hvis svigersøn han blev, og til H. Martensen der var hans skolekammerat og fortrolige ven; men han inspireredes fx også af Grundtvig og var trods sin konservatisme mere forstående over for tidens reformkrav end Mynster (således i salmebogssagen 1844ff).

Allerede som ung vakte P. opmærksomhed som prædikant, og snart blev han en af hovedstadens mest hørte talere. Formelt er hans prædikener i slægt med Mynsters; sproget er klart og gennemarbejdet, og med årene blev det retoriske drag mere tilbagetrædende. Det var især den milde og inderlige tone som gjorde indtryk; teologisk lå hans prædiken på Martensens linje, men i den stærke fremhævelse af "det christelige Menighedsliv" var der også en påvirkning fra Grundtvig og en reaktion mod den individualisme som både rationalismen og Mynster på hver sin vis havde repræsenteret. P. kom derved til at bryde vej for den kommende tids stærke menigheds-forståelse, men også for dem der stod hans kirkesyn fjernere blev hans forkyndelse af kristendommens etiske side af betydning. P. anså dog sjælesorg for væsentligere end prædikenen, og han blev meget søgt som sjælesørger. Hans mæglende og sympatisk stemte personlighed havde let ved at opnå kontakt, sætte sig ind i menneskers konkrete forhold og yde hjælp i deres særegne problemer. Ofte har man fremhævet hans væsens mærkeligt beroligende indflydelse, og erindringer fra samtiden taler enstemmigt om den taknemmelighed meget forskellige mennesker nærede over for ham. En mand af den type var også velegnet som lærer for yngre præster, og hans virksomhed ved patoralseminariet (fra 1854) satte sig spor. Med særlig nidkærhed virkede han som sjælesørger i koleraåret 1853 og atter i 1864; formentlig var hans store slid i dette sidste år med til at undergrave hans helbred og fremskynde hans pludselige død. Martensen der mistede sin kæreste ven og nærmeste medarbejder rejste ham et smukt minde i talen ved begravelsen og siden i sine erindringer.

Familie

Forældre: overkrigskommissær, kontrollør ved assistenshuset Richard August P. (1774-1828) og Dorothea Margrethe Orlamundt (1784-1864). Gift 1. gang 3.5. 1838 i Gentofte med Martine Vilhelmine Hagen, født 25.4.1821 i Kbh. (Trin.), død 24.2.1839 sst. (Slotsk.), d. af kaptajn ved Kbh.s borgerlige artilleri, grosserer Peter Christian H. (ca. 1789-1833) og Hendrikke Thomine Svendsen (ca. 1794-1880). Gift 2. gang 16.6.1843 i Kbh. (Slotsk.) med Maria Elisabeth Mynster, født 25.10.1822 i Kbh. (Frue), død 8.1.1909 sst., d. af res. kapellan, senere biskop, dr.teol. J. P. M. (1775-1854) og Maria F. F. Münter (1796-1871). – Far til Jakob P. Bror til H. S. P.

Annonce

Udnævnelser

R. 1840. DM. 1860.

Ikonografi

To mal. af D. Monies ca. 1838. To litografier af E. Fortling efter tegn. af J. V. Gertner, det ene 1843. Afbildet på Gertners tegn., 1846, af salvingen 1840 (Rosenborg). Karikatur 1858. Træsnit 1860 efter tegn. af H. Olrik efter foto; herefter litografi af I. W. Tegner, 1861, litografi 1863 og træsnit 1865. Buste af Th. Stein, 1865. Tegn. af W. Marstrand. Relief af H. V. Bissen 1866-67 (på monument i Vor Frue k., Kbh.); tegn. hertil af samme.

Bibliografi

Selvbiografi i Kbh.s univ.s progr. til reformationsfesten 1851 15f. Breve til biskop G. P. Brammer i Theol. t. for den da. folkekirke, udg. H. V. Sthyr IV, 1887 469-92. -III. tid. 28.10.1860. H. L. Martensen: Ved J. H. P.s jordefærd, 1865. Samme: Af mit levnet II, 1883 13-20. V. Nannestad: Portrætter fra kirken III, 1899 1-77. Jakob Paulli i Mit hjem II, 1912 36-39. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929-30 352-56 414f. H. F. Petersen i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933-35 661 665; Bj. Kornerup sst. 700; H. L. Martensen sst. II, 1936-38 192f 196 198f 200. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup, P. G. Lindhardt: J.H. Paulli i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295506