Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Thisted

Oprindelige forfattere BjKorn og PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jørgen Thisted, Jørgen Overgaard Thisted, 18.1.1795-28.9.1855, præst. Født i Ålborg, død i Gyrstinge, begravet sst. Allerede i skolen viste T. sig som et godt, men uroligt og udisciplineret hoved, og endnu før konfirmationen optrådte han som forfatter af små litterære arbejder. 1811 blev han student (Ålborg), studerede først, men gik ind i hæren og blev 1813 sekondløjtnant. Efter krigen blev han 1814 huslærer og medarbejder ved flere blade. Et satirisk bryllupsvers, indrykket i en avis, medførte at han i flere år var under censur. Da han, endnu ikke tyve år gammel, havde giftet sig blev han tvunget til en mere regelmæssig tilværelse, og mens han daglig underviste otteni timer studerede han energisk teologi og blev 1820 cand. teol. S.å. ansattes han som medhjælper hos stiftsprovsten i Ålborg. T.s hjem var præget af alvorlig fromhed, men selv var han gået vidt i rationalistisk radikalisme, var ven med O. Horrebow og tilhører ved Cl. Hornemanns forelæsninger; nu oplevede han gennem Claus Harms' skrifter et religiøst gennembrud; Harms' "teser" (1817) virkede på ham som "lynglimt", og han tilegnede sig helt en ortodoks kristendom. Som prædikant havde han i Ålborg haft stort tilløb, og det fortsatte i endnu højere grad da han 1822 blev L. N. Fallesens medhjælper ved Trinitatis kirke i Kbh. Den skarpe rettroenhed i hans prædiken tiltalte mange, ikke mindst af den herrn-hutiske retning, og adskillige af de vakte foretrak ham for Grundtvig; andre ankede dog over hans affekterethed, men ubestrideligt virkede hans prædikenform, ofte i bunden stil, stærkt på det brede publikum; han besad et stort oratorisk talent, en livlig fantasi, et medrivende sprog og ved direkte appel til tilhørerne, ikke mindst til deres følelser, udfoldedes en i datiden usædvanlig forkyndelse som gjorde ham populær i de jævnere lag, men vakte kritik i officielle teologiske og kirkelige kredse; J. P. Mynster væmmedes over det "forskrækkelige Tilløb". T.s kritik af rationalismen gik over alle bredder, og til en meget omtalt episode (der igen fremkaldte en længere litterær fejde) kom det ved hans verbale overfald på Cl. Hornemann under dennes forelæsning i Regenskirken (1824). Desuden virkede T. i høj grad som forfatter, med stor bredde men ikke meget dybtgående. 1819–20 udgav han Flora I–11 – et underholdningsblad – og 1823–25 kom For Christne I-VI, som bragte mange af T.s prædikener, mens Andagtstimer I–VIII, 1822–25 stort set er bearbejdelser af H. Zschokkes "Stunden der Andacht"; desuden udgav han en digtsamling Kors og Psalter I–II, 1824–25. 1825 blev T. sognepræst i Gyrstinge-Flinterup, og sad i dette beskedne kald til sin død. Her udgav han bl.a. Luthers Postil (efter B. Lindners bearbejdelse) i to bind, 1825–28 (5. udg. 1875), med en begejstret fortale om Luther; han oversatte A. G. Spangenbergs Idea fidei fratrum, 1830 og udgav 1828–29 tidsskriftet Repertorium for aandelige Sager – med stykker af hans selvbiografi. I øvrigt blev der nu stille om ham; dertil bidrog vel hans andet ulykkelige ægteskab som endte i skilsmisse og de bitre stridigheder hvori han indvikledes med provst N. L. C. Bentzon i Ringsted. To gange visiterede Mynster hos ham og fældede hver gang en streng dom over hans manglende evne til logisk begrebsudvikling, "Affektation", "sødtklingende, hykkelske Phraser", etc.

Familie

Forældre: gartner Søren T. (1767–1837, gift 2. gang 1798 med Kirsten Johansdatter, ca. 1748–1818) og Anne Christensen (ca. 1765–97). Gift 1. gang 10.1.1815 i Århus med Maria Elisabeth Elmquist, født 25.5.1790 i Kbh. (Nic), 16.4.1829 i Gyrstinge, d. af skomagermester Gudmann E. (ca. 1729– 1814, gift 1. gang med Ane Kristine Nielsdatter Bloch, ca. 1725–74. Gift 2. gang ca. 1777 med Margaretha Catharina Henriksdatter Tordal, ca. 1740–84) og Mette Marie Sørensdatter Thisted (ca. 1763–1823). Gift 2. gang 1.6.1832 i Ålborg med Abel Cathrine Ahrens, fremstillet i Fræer k. 7.4.1779, død tidligst 1848 (gift 1. gang 1803 med købmand i Ålborg Jørgen Hansen, ca. 1777–1823, gift 3. gang 1835 med branddirektør på Lolland, major Niels Knap (1783–1848, gift 1. gang 1811 med Catharina Margaretha Piening, 1793–1821)), d. af skovrider på Tustrup Christoffer Heinrich A. (ca. 1736–1805) og Karen Andersdatter Hjort (1748–1817). Ægteskabet opløst. Gift 3. gang 16.4.1846 i Gyrstinge med Marianne Mønster, født 31.10.1815 i Ringsted, død 10.2.1852 i Gyrstinge, d. af sognepræst, senere biskop P. H. M. (1773–1830) og Friderike S. Fleischer (1789–1848). – Far til Valdemar T.

Ikonografi

Mal. af C. F. Christensen udst. 1824, efter dette stik af I. M. Haas. – Mindetavle (Gyrstinge k.).

Annonce

Bibliografi

Selvbiografi i Repertorium for åndelige sager I, 1828 46–59 173–92; II, s.å. 60–82 270–86; III, 1829 1–25. -Pastor Thisted i Regentskirken, [1825]. N. C. Østs arkiv VIII, 1827 165–70. J. P. Mynster i Kirkehist. saml. 4.r.IV, 1895–97 461 f 479f. Andr. Warnke sst. VI, 1899–1901 231–40. Johs. Reuss sst. 424f 428. Christine Daugaard: Biskop Daugaard I, 1896 264f 370; II, s.å. 63. Breve fra og til N. F. S. Grundtvig, udg. Georg Christensen og Stener Grundtvig II, 1926 52f. J. P. Mynsters visitatsdagbøger, udg. Bj. Kornerup I, 1937 241 f; II, s.å. 303f 306. Hal Koch i Den danske kirkes hist. VI, 1954 204f. Kaj Bågø: Magister J. C. Lindberg, 1958. Samme: Vækkelse og kirkeliv i Kbh. og omegn, 1960 = Vækkelsernes frembrud i Danm. I.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup, P. G. Lindhardt: Jørgen Thisted i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298272