Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Friis

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jørgen Friis, Jørgen Lauridsen Friis, d. .1688, præst. Død i Weddige i Halland. Efter at være blevet student 1632 fra Viborg og 1634 at have taget baccalaurgraden var F. i tre år hører ved sin gamle skole. I denne periode trådte han i nær forbindelse med Holger Rosenkrantz den Lærde (1574-1642), og 1637 blev han præst i Sevel. I dette sogn boede Knud Gyldenstierne til Stubbergård og hans frue Christence Juel. Ikke mindst den sidstnævnte var religiøst interesseret, påvirket som hun var af biskop J. D. Jersin og den fra Holger Rosenkrantz udgåede fromhedsbevægelse. Efter sin mands død (ca. 1640) faldt hun hen i åndeligt tungsind og pintes meget af anfægtelser. For at få fred i sit sind søgte hun da under indflydelse fra Rosenholm at indrette sit liv på næsten klosterlig vis med talrige fromhedsøvelser, faste og lignende. Hun forhandlede ivrigt med sin sognepræst om sin åndelige tilstand, men F. havde nu under et ivrigt studium af Luthers skrifter vendt sig bort fra Rosenkrantz' betoning af de gode gerningers betydning for frelsen og hævdede med bestemthed at der kun kunne vindes fred ved hengivelse i Guds uforskyldte nåde i Kristus som den var skænket mennesker i dåben. F.s forandrede standpunkt affødte efterhånden et spændt forhold til fru Christence der til sidst lod ham anklage for biskoppen i Ribe for vranglære. Efter vidtløftige forhør blev F. suspenderet og 21.6.1643 afsat af stiftets landemode fordi han ikke med tilbørlig forsigtighed og enfoldighed havde talt om "saadan høj Troens Artikel". Sagen blev derefter indbragt for kongen hvem F. ansøgte om benådning. Christian IV pålagde landets biskopper i forening med det teologiske fakultet at undersøge dommen. Efter forundersøgelser der ikke udmærker sig ved særlig upartiskhed ligesom hele rettergangen mod ham bærer et stærkt personligt præg, kom kommissions-domstolen under Jesper Brochmands tydelige førerskab til det mærkelige resultat af F. ved sin hævdelse af syndernes forladelse i dåben havde forkyndt falsk lære der kunne undergrave bodslivet og bane vejen for "kødelig Sikkerhed". Derfor måtte han anses for uværdig til at beklæde et gejstligt embede, og kun hvis han ville tilbagekalde kunne der tilstedes ham ophold i landet. Christian IV der i høj grad var opbragt på F. gav i flere breve udtryk for at han fandt dommen for mild. Han ønskede at "Bøddelen skulde rive hans Tunge ud af hans Hals", og da F. ikke gjorde skridt til at tilbagekalde, men stod fast på sine meninger, blev han først sat i Blåtårn, siden 1644 smedet i jern sammen med en af de værste svenske fanger på Bremerholm. Først efter et års tid kom han fri hvorpå han drog til Rostock og fik det derværende universitet til at udstede en erklæring om hans standpunkt som ægte luthersk. Efter forgæves at have søgt ansættelse i Slesvig blev F. ca. 1652 præst i Breared i Halland. Også her måtte han døje forfølgelse, idet biskop Zacharias Kling 1668 fik ham afsat på grund af formentlig filippisme i et skrift Nucleus han havde udarbejdet, og som væsentlig bestod af udtog af Melanchtons Loci. Som følge af en fornyet undersøgelse af hans sag fik F. dog snart efter kgl. oprejsning og blev præst i et andet hallandsk sogn, Weddige. Her levede han til sin død i høj alder. Heller ikke her fandt han dog helt rolige dage, da han blev irettesat for at han trods landets overgang til svensk herredømme ved en bestemt lejlighed havde holdt fast ved dansk liturgi.

Bibliografi

DSnische Bibliothec II, 1738 209-43. Erik Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ IV, 1752 335-52. Kong Chr. IVs egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia V, 1883-85 (fot. optr. 1969); VIII, udg. Johanne Skovgaard, 1947 (fot. optr. 1970). – H. Reuterdahl i Theol. quartalskr. n.r.IV, Lund 1839 141-48. C. W. Skarstedt: Göteborgs stifts herdaminne, Lund 1878 251f 962f. O. Nielsen: Hist.-top. efterretn. om Hjerm og Ginding herreder, 1895 443 461-86. J. Oskar Andersen: Holger Rosenkrantz den lærde, 1896 383f. Villads Christensen i Hardsyssels årbog XVII, 1923 49-141. Fund og forskning X, 1963 161.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Jørgen Friis i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289764