Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Immanuel Barfod

Oprindelig forfatter PBGr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Immanuel Barfod, 16.7.1820-15.5.1896, præst, personalhistoriker. Født i Lyngby, Sønder hrd., Randers amt, død i Våbensted, begravet sst. B. blev student fra Vordingborg 1838, cand.teol. 1843, virkede en tid som huslærer og ansattes 1845 som andenlærer ved borgerskolen i Nykøbing F. Udnævntes 1851 til sognepræst i Oversø, Flensborg provsti og forflyttedes 1854 til Sørup, samme provsti, hvor han forblev indtil han 1864 afsattes af tyskerne. Endnu s.å. modtog B. Herredskirke og Lille Løjtofte sognekald, Lollands Nørre herred, og forflyttedes endelig 1874 herfra til Våbensted og Engestofte, Musse herred hvis provst han var 1884–94. – B. var en fortrinlig begavet og overordentlig praktisk mand til hvem embedsbrødre, lærere og sognebørn ofte fandt vej for at søge råd og støtte. I kirkelig henseende blev han, dog uden ensidighed, stærkt påvirket af Grundtvig. Som personalhistoriker og genealog udfoldede han, flittig og grundig, et næppe tilstrækkelig værdsat forfatterskab. Hans presbyterologi Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie I-II, 1851–54 er, ikke mindst når datidens arbejdsmetoder tages i betragtning, et mønstergyldigt værk der efterfulgtes af enkelte bidrag til Kirkehist. Samlinger og flere udmærkede stamtavler, ligesom han offentliggjorde lejlighedsdigte og ydede bidrag til dagblade. B. tog virksom del i stiftelsen af Personalhistorisk Samfund og var da også den der indledede 1. bind af Personalhistorisk Tidsskrift 1880 med en velformet og vækkende om end kun kortere artikel Genealogen og hans Arbejde. Som medlem af bestyrelsen for Genealogisk Institut fik han en ikke ringe indflydelse på indførelsen af forbedrede kirkebøger. Også navnesagen omfattede han stadig med usvækket interesse. –

Familie

Forældre: sognepræst i Lyngby, senere provst i Fakse H. P. Barfoed (1770–1841) og Christine Guldberg (1777–1826). Gift 18.4.1846 i Fuglebjerg med Johanne Christiane Frederikke Thomsen, født 9.2. 1825 på Sandrupgård, Tikøb sg., død 11.1.1892 i Våbensted, d. af forpagter på Fuglebjerggård Andreas T. (1797–1843) og Frederikke Anna Gertrud Birkedal (1800–76). – Halvbror til Frederik B.

Udnævnelser

R. 1888.

Annonce

Ikonografi

Silhouet af Fausing. Tegn. af Marie Krabbe, 1888, efter foto. Foto.

Bibliografi

Fr. Birkedal-Barfod: Stamtvl. over familien Barfod-Barfood-Barfoed, 1925 119. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Bredo Grandjean: Immanuel Barfod i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286498