Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H. Tonnesen

Oprindelig forfatter PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H. Tonnesen, Hans Tonnesen, 1.1.1854-25.3.1935, præst. Født i Bastrup, Vamdrup sg, død i Sønderborg, begravet i Hoptrup. T.s forældre flyttede efter 1864 fra Vamdrup til Rødding, og dermed var sønnens vej afstukket. Han blev student fra Haderslev tyske latinskole 1874, studerede teologi i Erlangen og Leipzig og blev 1878 cand.teol. i Kiel. I Erlangen bestemtes hans teologiske syn for livet af den konservativt-empiristiske professor F. H. R. Frank, under hvis motto – kristendom er en erfaringssag" -T. altid virkede som præst; 1880 blev han diakon i Åbenrå, 1888–1927 var han sognepræst i Hoptrup. Her samledes gennem alle årene en meget stor menighed om ham, og han nød megen anseelse i den overvejende danske befolkning. T. var den største kraft i den 1886 stiftede Kirkelig forening for Indre mission i Nordslesvig, som lå på linje med den tilsvarende danske, optog et samarbejde med bl.a. Vilh. Beck og vurderede læmandsindsatsen højt. Utrættelig virkede T. for en kristelig vækkelse i "det lille Land mellem Kongeåen og Skelbækken" som han regnede for sit egentlige fædreland; hverken "tysksindet" eller "dansksindet", men "himmelsindet" var han en udpræget slesviger; hans opbyggelsesblad "Sædemanden" nåede vidt ud og fik 8000 abonnenter; Indre missions almanak for Nordslesvig blev et også kulturelt værdifuldt indslag. Fra et pietistisk stade udviklede T. sig i retning af et grundtvigsk inspireret; følgelig stillede han sig mere og mere positivt til den danske befolknings ret til at "kæmpe sin nationale Kamp ud fra Troens kristne Stade"; det øgede sympatien for ham hos de danske, men skadede ham i forhold til de tyske myndigheder; det kom til flere episoder, fordi T. tog parti for danskheden; han udsattes for en grov pressehetz og truedes af den tyske kirkeledelse med "de skarpeste disciplinære forholdsregler", og da han i juni 1914 havde protesteret mod et pralende tysk mindesmærke i Hoptrup (for hændelser i de slesvigske krige) blev der anlagt tjenestemandssag imod ham; krigsudbruddet kort efter standsede sagen. Smerteligere for ham end disse affærer var det nok at missionsforeningen 1912 sprængtes, både af nationale og teologiske årsager; de mere pietistiske og tyskorienterede præster dannede deres egen organisation ("Det gamle Budskab"), og den da aktuelle liberale teologi spillede også en vis rolle i bruddet. Under krigen – T. mistede en søn i felten – var han først betaget af Tysklands militære succes, men blev hurtigt nøgtern, og situationen under krigen lagde en sådan tynge over ham, at genforeningen føltes som en befrielse og han med glæde kunne fortsætte som præst under dansk styre.

Familie

Forældre: gårdmand Tonnes T. (1818–99) og Kirstine Hørlyck (1823–1910). -1.12.1880 i Åbenrå med Meta Christine Burmeister, født 16.12.1860 i Haderslev, død 1.1.1903 i Hoptrup, d. af bagermester Hans Jacob B. (1794–1866, gift Mette Christine Nissen, 1796–1855) og Berta Maria Julius (1824–1903).

Ikonografi

Foto. -Mindesten på Hoptrup kgd. 1935.

Annonce

Bibliografi

H. T.: Indre mission og Nordslesvig. Et forsvarsskr., 1913. Nordslesvigsk kirkeliv 1880–1920 I–II. ved samme, (1925–26). – Helge Knudsen i Grænsevagten II, 1919 111–24. E. Albeek i Dansk kirkeliv, 1927 35–60. Martin Hansen sst. 1935 155–60. V. Ammundsen i Sønderjyllands hist. V, 1932–33 391–98 405f. Carsten Jensen Petersen: Slesvigske præster, 1938 183–99. Jens Holdt i Sønderjyske årbøger, 1962 101–41. Günter Weitling: Die hist. Voraussetzungen des "Kirchlichen Vereins für Indre Mission in Nordschleswig", Flensburg 1971 = Schriftenreihe I des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. XXIII.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: H. Tonnesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298473