Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H. F. Feilberg

Oprindelige forfattere MaKr og PoAn
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H. F. Feilberg, Henning Frederik Feilberg, 6.8.1831-8.10.1921, præst, folklorist, filolog. Født i Hillerød, død i Askov, begravet sst. Faderen, der ved F.s fødsel var adjunkt i Hillerød, blev 1834 præst i Alslev ved Varde, 1838 i Vester Vedsted i Tørninglen, så sønnens barndom og skoletid faldt omkring og i Ribe; senere blev han præst i Ullerup i Sundeved (breve fra 1864, trykt i Museum 1890 og Nordslev. Søndagsbl. 1910), sidst i Kirke Helsinge. F. blev student 1849 fra Ribe, studerede foruden teologi også botanik og levende sprog, blev teologisk kandidat 1855 og s.å. lærer ved N. Zahles nyoprettede skole. Allerede 1856 flyttede han på ny til hertugdømmet som kapellan hos E. Hagerup i Solt. Gennem Hagerup førtes han naturligt ind i studiet af folkemål og folkeliv som i forvejen havde hans interesse. En rejse til England og Skotland sommeren 1857 blev afbrudt før tiden, men noget fik han dog set af fremmede forhold. 1859 blev han kaldet til sognepræst i Valsbøl hvorfra han 1862 flyttede til Store Vi. Her udgav han en oversættelse af Tolv Prædikener af C. H. Spurgeon, 1862 som udmærker sig ved et fortræffeligt sprog, og fuldendte sin smukke folkelivsskildring Fra Heden (trykt i Slesv. Provinsialefterretn., 1863 og s.å. udgivet som bog). 1864 blev han af den preussisk-østrigske civilregering afsat fra sit embede, rejste først til faderen i Ullerup og derfra over Als til Odense. Efter en kortere tid som kapellan hos G. F. P. Strøm i Marslev og et sommerophold i Kbh. blev han kst. kateket og førstelærer i Odense (1865-67) og derefter lærer ved Julie Heins pigeskole sst. (1867-69). 1869 vendte han tilbage til Sydjylland som sognepræst til Brørup og Lindknud hvorfra han 1876 flyttede til Darum og Bramminge. Som præst stod F. den grundtvigske retning nær, men hyldede hverken retningens dogmatik eller kirkepolitik. Ligesom Johs. Clausen deltog han i Cornelius Appels ordination i Askov 1874. I efteråret 1891 tog han sin afsked på grund af sygdom og flyttede n.å. til Askov hvor han da helbredet bedredes igen fik nogen præstelig virksomhed, ligesom han også deltog i undervisningen, især på højskolelærernes sommerkursus. Fra disse år stammer hans lille opbyggelsesbog Giv aldrig tabt, 1919.

I Brørup genoptog F. sit arbejde med studiet af folkeliv og folkemål medens han måtte opgive botanikken som krævede mere uafbrudt arbejdstid. Nogle afhandlinger i Nordisk Månedsskrift vidner herom, især Om almuens sæd og skik i egnen mellem Ribe og Kolding I, 1872 som viser en påvirkning af Eilert Sundt, og denne blev forstærket ved en rejse i Norge næste sommer. Denne påvirkning og de følgende års mere og mere omfattende studier i etnologi og folklore gav F.s opfattelse af almuekultur den dybde som præger hans senere arbejder. Efter forflyttelsen til Darum hvor de ydre kår var langt bedre skrev F. Dansk Bondeliv I, 1889, en grundig omarbejdelse af rækken Fra Vester-Jylland i Fra alle Lande XXXV-XXXVI, 1882, en ualmindelig rig folkelivsskildring som har vundet stor udbredelse. I Darumtiden tog arbejdet på Feilbergs Ordbog (Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål, 1886-1914) fart, og det lykkedes den flittige F. i sit lange otium i Askov at fuldføre dette for forskningen stadig uundværlige hovedværk. Det indeholder en hel nordisk realencyclopædi i folkeminder, folkedigtning og folketro, med talrige henvisninger til andre landes forhold. F. begyndte på arbejdet 7.1.1877 og afsluttede sine tilføjelser til det store utrykte tillæg om folkeminder omtrent fjorten dage før sin død. Et register til dette tillæg som findes i Dansk folkemindesamling (Nachschlageregister zu H. F. F.s ungedrucktem Wörterbuch über Volksglauben) er udgivet af Hans Ellekilde 1929. Når det gælder det sproglige indhold af ordbogen må man gang på gang undre sig over at det har været F. muligt at samle en sådan rigdom af oplysninger om jyske dialekter, men den geografiske fordeling af stofmængden er noget ujævn, og når størstedelen af ordstoffet fremtræder i lydskrevne former må man skønne at F. umuligt har kunnet verificere alt materiale, men at han har bearbejdet det, hvorved fejl i enkeltheder ikke har kunnet undgås.

Efter flytningen til Askov og fritagelsen for embedsforretninger kunne F. næsten helt ofre sin tid til videnskabeligt arbejde. Ordbogen og tillægget til denne optog stadig en stor del af hans tid, men der fremkom også en lang række afhandlinger, især i Poul Bjerges Aarbog for dansk Kulturhistorie, 1891-1900, til dels samlede i Sjæletro, Dania og Danske Studier, men også i andre inden- og udenlandske tidsskrifter. Dertil kommer Dansk Bondeliv II, 1899, det store værk Jul I-II, 1904, Bjærgtagen, 1910, Sjæletro, 1914, Skabelsessagn og Flodsagn, 1915, Nissens Historie, 1918 og udgivelsen af udvandrerbreve fra Canada, skrevet af svigerdatteren Julie F., De derovre, 1912 og Hjemliv paa Prærien, 1917. I denne tid falder også oprettelsen af Dansk Folkemindesamling som F. sammen med Axel Olrik foranledigede 1904, og hvortil de testamenterede deres videnskabelige samlinger og biblioteker. Af sin rige viden har F. også ydet mange inden- og udenlandske forskere ofte omfattende bidrag til deres arbejde. Den anseelse F. nød som en af grundlæggerne af det videnskabelige folkemindestudium i Norden fik et udtryk i det store festskrift til H. F. Feilberg som de tre nordiske tidsskrifter for folkemål og folkeminder tilegnede ham til hans 80 års fødselsdag.

Annonce

Som dialektolog er F. ren empiriker, men som folklorist har han søgt dybere forståelse. Især har hans forskning gået ud på at finde og forklare grundelementerne medens han mindre har søgt at klare udviklingen selv om hans skrifter, ikke mindst Dansk Bondeliv, også har givet mange herhenhørende bidrag. Han udfylder derved på en værdifuld måde Axel Olriks samtidige forskning. Han er langt stærkere end denne påvirket af den engelske etnologiske retning selv om han ikke ser ukritisk på dennes resultater. - En yngre bror Carl Adolph Feilberg, født 1.10.1844, død 19.4.1937 blev student 1863 og deltog derefter i krigen 1864 hvor han blev såret og taget til fange, men flygtede. Han studerede botanik og sendtes flere gange på rejser af botanisk forening, men 1874 blev han cand.med. og efter kort tids praksis på Frederiksberg blev han 1876 læge ved Øresundshospitalet. 1899 blev han overlæge sst. Afsked 1916. Tit. professor 1892. R. 1901. DM. 1914. K.2 1927. (H.F.F.). – Dr.phil.h.c. 1894 i Kbh.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Kirke Helsinge Nicolai Laurentius F. (1806-99, gift 2. gang 1857 med Bolette Christine Rørdam, 1815-87) og Conradine Antoinette Caroline Købke (1809-56). Gift 28.4.1860 i Kbh. (Garn.) med Louise Anna Andersen v. Nutzhorn, født 6.7.1831 i Kbh. (Helligg.), død 11.3.1897 i Askov, d. af læge Ditlev Andersen v.N. (1800-65) og Charlotte Cathrine Feilberg (1802-79). – Farfar til C. G. F. Bror til P. F.

Udnævnelser

R. 1901. DM 1911. K2 1921.

Ikonografi

Mal. af Fanny Brate, 1890. Afbildet på E. Henningsens mal. "Fra Askov højskole", 1902 (Fr.borg; Ribe mus.). Mal. af E. V. Brandt, 1907. Buste af N. Hansen-Jacobsen, 1917 (Vejen mus., Askov højskole, 1923 Ribe mus.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1894 116-18, Sønderjyske årbøger, 1895 1-44; sst. 1897 165-216, Nationaltid. 16.6.1916, Dansk børnebl. V, 1931 1-10 33-38 47-54 73-78. – P. J. Schmidt: Slægten Feilberg, 1890 24. Dansk udsyn I, 1921 (m. bl.a. breve til Sv. Grundtvig og bibliografi). C. W. von Sydow i Folkminnen och folktankar VIII, Malmö 1922 33-39. Marius Kristensen: H. F. F., 1923. Samme i Årbog for Ribe amt VIII, 1932 35-39. E. Marstrand: Omkr. Askov, 1924 9-28. Hans Ellekilde: Nachschlageregister zu H. F. F.s ungedr. Wörterbuch, Helsinki 1929 = FF Communications nr. 85 (m. biografi og bibliografi). Aug. F. Schmidt sst. 179-90 (rettelse af Chr. M. K. Petersen VIII, 1935 14f). K. Ringgaard i Sprog og kultur XXII, 1962 83-96. – Papirer og breve i Kgl.bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marius Kristensen, Poul Andersen: H. F. Feilberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289391