Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

G. Fr. A. Graae

Oprindelig forfatter HFPet
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

G. Fr. A. Graae, Gomme Frederik (Fritz) August Graae, 23.8.1810-22.6.1886, præst. Født i Bøstrup på Langeland, død i Kbh. (Jac), begravet sst. (Holmens). G. blev student 1827 fra Nyborg, cand.teol. 1833, n.å. huslærer på Engelsholm, 1835 kapellan i Lindelse og 1838 sognepræst for Marie Magdalene og Koed. Her oplevede han dønningerne fra 1848 så stærkt at friheds og krigsåret blev det store vendepunkt i hans liv. Betegnende nok begynder han sin dagbog, selve 24.3. Ikke blot koger hans blod af den samme krigerske patriotisme der også begejstrer hans sognefolk, men "med ubeskrivelig Glæde" hører han om regeringsskiftet i Kbh. som giver ham håb om en ny tid for Danmark og ikke mindst for dets politiske og åndelige liv. Efterretningen om slaget ved Bov får ham til at skrive: "Hvilken Glæde at være Dansk i disse Dage!", og 20.5. skriver han til Aarhuus Stiftstidende: "Som Danske ville vi leve, og som Danske ville vi dø!" 3.12.1848 indsattes han som sognepræst ved Skt. Catharine kirke og hospitalspræst i Ribe og tilbragte her et par lykkelige år. Da man efter krigen ved ordningen af kirkeforholdene i Flensborg fra dansk side ikke turde ligestille det danske sprog med det tyske, men åbnede vejen for en dansk frimenighed omkring Helligåndskirken, søgte G. straks det nye embede og blev udnævnt fremfor 37 andre ansøgere. "De har nu det vigtigste Embede her i Byen", sagde overpræsident G. Lassen ved hans indsættelse, og det var sandt. Længe varede det ikke, før G. forstod at det tillige var et af de vanskeligste, og han selv en af d'e mest omstridte mænd i byen. Eftersom det danske kirkeliv lå helt øde måtte det nyskabes fra grunden, og han satte da alle kræfter ind på at få en dansk skole oprettet. Det lykkedes hurtigt hans kraftfulde personlighed med hensyn til kirke og skole at skabe en dansk kulturtradition som aldrig før i Flensborgs historie. Hans smukke ydre, vindende væsen og djærve optræden skabte respekt og overvandt mange betænkeligheder; til tider var han dog for polemisk. Han var medlem af det 1853 oprettede eksamenskollegium for Slesvig og valgtes 1860 til slesvigsk stænderdeputeret. 1864 øvede han en stor sjæle-sørgergerning blandt soldaterne. 20.8.s.å. afskedigedes han af de tyske civilkommissærer, og 28.10. entledigedes han af den danske konge. 1867 blev han sognepræst i Idestrup på Falster hvorfra han 1884 tog sin afsked. Hans efterladte dagbogsoptegnelser (48 og 64 og Mellem Krigene) udgaves 1886, henholdsvis 1887 uden at være færdige til tryk. Det eneste han selv har udgivet er to prædikensamlinger (Krybben og Korset. En vinterpostil, 1859 og En sommerpostil, 1871).- Sønnen Thomas Christian Graae, født 7.8.1849, død 28.4.1920, blev student 1868, cand.jur. 1874 og sagførerfuldmægtig i Bogense 1874-76. Efter en ansættelse i Kbh.s magistrat og politi (1876) og som politiassistent på St. Thomas 1876-78 ernærede han sig som journalist og skribent. Hans evner for skarp, politisk portrættering kommer frem i bøgerne: Grundtvig paa Langeland, 1880; V. C. S. Topsøe og Godsejerne, 1881; D. G. Monrad, 1887; Uwe Jens Lornsen, 1891; Moderne Profiler, 1892; Alberti, 1918. Desuden udgav han om Flensborg bogen Gamle Minder, 1917.

Familie

Forældre: sognepræst Christen G. (1773-1852) og Berthe Lorentze Brandt (1771-1858, gift 1. gang 1795 med sognepræst i Bøstrup Christian Hansen, 1768-1800). Gift 1. gang 11.6.1839 i Vindinge med Dorothea Suhr, født 30.7.1814 i Kbh. (Frue), død 4.7.1844 i Marie Magdalene, d. af kaptajn, grosserer Didrik S. (1787-1836, gift 2. gang 1827 med Laurine Dorothea Scheel) og Frederikke Cathrine Schaltz (1789-1818). Gift 2. gang 9.9.1846 i Marie Magdalene med Eline Hansine Carstensen, født 3.8.1826 på Østerbygård, Hjarup sg., død 27.9.1895 i Kbh., d. af proprietær, senere til Gammel Ryomgård Thomas C. (1793-1869, gift 1. gang med Johanne Cathrine Kirstine Wiimh, 1790-1824) og Marie Christine Petersen (ca. 1805-72).

Udnævnelser

R. 1853.

Annonce

Ikonografi

Træsnit 1886. Foto.

Bibliografi

G.F.A.G.: Gamle minder i Pers.hist. t. 4.r.I, 1898 1-35 95-123; IV, 1901 1-38. Breve i Sønderjyske årbøger, 1942 268-78. Kirkehist. saml. 6.r.V, 1945–47 196. – P. Lauridsen i Tilskueren, 1889 33f. Thomas Graae: Gamle minder, 1917. Fængselspræsten pastor Vilh. Muncks optegn., 1922 (fot.optr. 1972) = Memoirer og breve XXXVI 57f. H. Hjelhot: Den danske sprogordning, 1923. Elisabeth Kardel: Die Stadt Flensburg, Flensb. 1929 = Schriften der Gesellsch. für flensb. Stadtgesch. II 130f. Fr. Graef i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. LX I, Neumünster 1933 309-30. H. F. Petersen: Danske i Sydslesvig, 1933 26-40. -Stambog og breve i Kgl.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. F. Petersen: G. Fr. A. Graae i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290283