Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fr. Helveg

Oprindelige forfattere AJRud og PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fr. Helveg, Hans Friedrich (efter 1864: Frederik) Helveg, 10.6.1816-20.11.1901, præst, forfatter. Født i Bordesholm, død i Købelev, begravet sst. Efter skolegang i Odense og Slesvig blev H. 1833 student i Kiel; han overvejede juraen, men bestemte sig for teologien og var 1836–38 i Erlangen hvor især J. C. K. Hofmanns bibelskprofetiske historiesyn fik betydning for ham; 1839 tog han teologisk eksamen på Gottorp. En tid var han huslærer på Lammehave (Sdr. Højrup) og gjorde indtryk på de fynske vakte ved sine bibellæsninger. 1842 blev han – under Frederik Hammerichs sygdom – hjælpepræst i Starup-Nebel og samlede store skarer om sin forkyndelse, men da Hammerich tog afsked var han atter ledig. 1845 holdt han ved det nordiske studentermøde en tale for Helsingfors universitet; der blev lagt sag an imod ham, men den endte med frifindelse. 1846 blev han feltpræst. 1850 konstitueredes han først som diakon, så som hovedpræst i Haderslev, men for at undgå en politisk uønsket valghandling lod han sig blot ansætte som diakon; 1856 blev han dog hovedpræst indtil han 1864 afsattes af preusserne. Siden syslede han med studier og litterært arbejde i Kbh. og udgav bl.a. det politiske ugeblad Danmark. Da han palmesøndag 1867 – sammen med Fr. Hammerich – havde bistået ved den gudstjeneste hvor Grundtvigs sindssygdom brød frem, lod kultusminister Rosenørn-Teilmann ham vide at han ikke foreløbig kunne få gejstlig ansættelse; alligevel blev han s.å. sognepræst i Købelev og 1886–99 desuden stiftsprovst for Lolland-Falster. H. er – som Otto Møller – en af Grundtvigs mest selvstændige og originale disciple; i modsætning til de fleste grundtvigianere havde han fx sans for Kierkegaards anliggende, men hans store forfatterskab vakte ikke større påskønnelse på grund af den knudrede stil og tit særdeles dunkle udtryksmåde; Grundtvig var så afgjort udgangspunktet, men påvirkningen fra Hofmann altid tydelig; han var en skarp polemiker, fx over for H. Martensen. 1855–62 udgav han et stort værk i tre bind Spaadommene eller Gud i Historien, 1856 Parabel og Offer, eller Natursymbolik, og i det af dr. Chr. H. Kaikar udgivne bibelværk oversatte og fortolkede han flere af Det gamle testamentes historiske bøger, salmerne og de små profeter, de paulinske breve og Johannes' åbenbaring. Som profetien var den ene pol i hans forfatterskab, var historien den anden. 1878–82 udsendte han Frimenighed og Apostelskole, en kirke- og kulturhistorisk skildring, navnlig af det andet hundredår e.Kr., og dette lærde værk blev efterfulgt 1890 af Israels Aandsliv i Hjemfærdstiden og 1899 af Israel i Historiens og Aabenbaringens Tjeneste. Som en nøgle til sin forfattervirksomhed udgav han 1892 en redegørelse Livstanke og Livsgerning (jfr. også Dansk Kirketidende, 1893 nr. 9f). Desuden gav han i en lang række år ved indlæg og kritikker i de kirkelige og politiske blade bidrag til forhandlingen om brændende religiøse og nationale spørgsmål, og 1863 udgav han et par småskrifter om Grundtvigs forhold til Lessing. – Sønnen Thorvald Helveg, født 29.12.1855, død 27.2.1917, blev student 1874, cand. teol. 1880 og 1881–95 præst i USA, bl.a. for Trinitatis menighed i Chicago. Han var derefter valgmenighedspræst i Vallekilde og fra 1906 præst i Idestrup. - En anden søn, Agner Anthes Helweg, født 10.12.1858, død 12.10.1918, blev student 1877, cand. med. 1884, reservelæge 1888 og overlæge 1908 på Middelfart, og 1914 på Oringe. Han var den første i Danmark der fik gennemført virkelig uddannelse af sindssygehospitalernes plejepersonale og udgav Familiepleje af Sindssyge, 1906.

Familie

Forældre: amtskirurg, senere distriktskirurg i Odense, dr.med. Hans Zacharias Helweg (1785–1864) og Anna Eisabe Wendt (1790–1878). Gift 1. gang 4.5.1847 i Odense med Agnes Caroline Sophia Anthes, født 19.8.1822 i Altona, død 15.12.1858 i Haderslev, d. af skrædder Johan Caspar A. (1783–1832) og Anna Catherine Johanne Schuknecht. Gift 2. gang 24.4.1877 i Stadager med Anna Marie Lauritzen, født 13.11.1820 i Haderslev, død 27.5.1894 i Købelev, d. af gæstgiver i Haderslev, senere toldkontrollør i Krüchau ved Elmshorn Lorentz L. og Anna Sophie Laura Boseck. – Farfar til Hjalmar Helweg. Bror til Ludvig H.

Udnævnelser

R. 1913. -R. 1887. DM. 1891. K.2 1899.

Annonce

Ikonografi

Skitse og mal. af Axel Hou, 1893 (Købelev k.), raderet af samme 1894. Tegn. af Hou, 1894, raderet af samme s.å. Foto.

Bibliografi

Højskolens ungdomstid i breve, udg. Roar Skovmand I–II, 1960. – Fr. Hammerich: Et levnedsløb II, 1882 47f 206f. Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser II, 1890 34–39. H. Rosendal: Nogle bidrag til Rødding højskoles hist., 1894. V. Brücker: Mit livs vej I–II, 1925–26. Aage Dahl: Haderslev bys præstehist., 1933 = Bidrag til den sønderjyske gejstligheds hist. II. A. Pontoppidan Thyssen: Den nygrundtvigske bevægelse, 1958. Leif Gråne i Fønix, 1978 103–07. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
A. J. Rud, P. G. Lindhardt: Fr. Helveg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291087