Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fríðrikur Petersen

Oprindelig forfatter ADegn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Fríðrikur Petersen, 22.4.1853-27.4.1917, præst, politiker, forfatter. Født i Saltnes, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). P. blev student 1875 fra Reykjavík, tog anden eksamen juni 1976 og blev cand.teol. 1880. S.å. udnævntes han til sognepræst for Sandoy, forflyttedes 1885 til Suðuroy, 1900 til Eysturoy og beskikkedes s.å. til provst. Han var medlem af lagtinget 1890-93 for Eysturoy, 1893-96 for Sandoy, 1897-1900 for Suðuroy og fra 1900 som provst. Han var formand for Sambandspartiet fra dets stiftelse 1906 til sin død og landstingsmand for Færøerne fra 1894 til 1901, da han afløstes af amtmand Christian Bærentsen, på ny 1906-14 og fra 1915 til sin død. I landstinget sluttede han sig til højre, men stod ret selvstændigt inden for partiet. Han var kendt og afholdt i vide kredse i Danmark og havde betydelig indflydelse i kraft af sin personlige dygtighed og hæderlighed. Han var medlem af det kirkelige udvalg. – Foruden at være en udmærket prædikant arbejdede P. tillige for kirken udadtil. Han nåede nogle år før sin død at se et nyt embede oprettet i Vágur på Suðuroy og i hans embedstid som provst opførtes nye kirker i Tvøroyri, Mikladalur og Sandavágur, ligesom der bevilgedes penge til opførelse af den 1939 fuldførte kirke i Vágur på Suðuroy, og kirker opførtes i Sandvík og Hestur hvor der tidligere ingen havde været. Han forsynede flere kirkeklokker med smukke, stemningsrige småvers, skrev salmerne Tiðin rennur sum streymur i á, Deyðit hvad er nú broddur tin og Gleðilig jól og oversatte fadervor og trosartiklerne. – Som student var P. ved taler og sangdigtning under sammenkomster i Kbh. medvirkende til at skabe interesse for det færøske sprog og han står som patriotisk lyriker uovertruffen. Flere af hans sange, hvoriblandt særlig den tidligere nationalsang Eg oyggjar veit, er blevet folkets ejendom og viser, at han bedre end nogen anden forstod at tale til færingens hjerte.

Familie

Forældre: lærer, lagtings- og folketingsmand Johannes P. (1812-1901) og Susanne Frederikke Olesdatter (1826-1905). Gift 23. 9.1880 i Kbh. (Vartov) med Sophie Amalie Wesenberg, født 27.2.1861 i Kbh. (Frue), død 26.9.1919 på Frbg., d. af kommunelærer, senere præst for Norðuroyar Ernst Bugislav W. (1832-71) og Louise Christiane Frederikke Laura Blicher (1825-1911).

Udnævnelser

R. 1907. DM. 1913.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Dimmalætting, Tórshavn 1917 nr. 34. Chr. Matras: Føroysk bókmentasøga, 1935 60-64. Samme: Nøkur mentafólk, Tórshavn 1973 90-92. F. P. 1853-1953, udg. Edw. Mitens, Tórshavn 1953. Færøerne I-II, 1958. Árni Dahl: Bókmentasøga II, Tórshavn 1981 12-14. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anton Degn: Fríðrikur Petersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295657