Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F. Nygård

Oprindelig forfatter FrN
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

F. Nygård, Frederik Sextus Otto Alfred Petersen Nygård, 1.5.1845-29.8.1897, præst, historisk forfatter. Født i Holbæk, død i Sønder Nærå, begravet sst. N. levede sin barndom i Kbh. hvortil hans mor efter skilsmisse flyttede. Hun blev senere gift igen, og N. fik stedfaderens navn. N. blev student 1864 fra Metropolitanskolen, cand. teol. 1870. Han følte sig i sin studentertid mest hjemme i Indre missionskredse, gik i kirke hos R. Frimodt og skrev nu og da i Indre Missions Tidende. Han havde dog allerede tidligt følt sig tiltalt af Peter Rørdams forkyndelse, søgte også nu og da til Vartov, og da han 1870-72 var lærer ved Ryslinge højskole blev han stærkt påvirket af Vilh. Birkedal og sluttede sig afgjort til den grundtvigske retning. 1872-75 var han forstander for den nyoprettede højskole i Sønderholm, men højskolegerningen lykkedes ikke for ham. 1875-78 var N. kapellan i Karby, Hvidbjerg og Redsted, og 1878-82 sognepræst i Frøslev og Mollerup. Han deltog med glæde i det levende grundtvigske kirkeliv på Mors og stred med mund og pen for kirkelig frihed, bl.a. for Askovadressen 1881. Sin egentlige præstegerning fik han i Sønder Nærå valgmenighed fra 1882 til sin død. Fra 1883 var han tillige præst for en valgmenighedskreds i Odense der 1886 fik sin egen kirke. – N. var tidligt stærkt optaget af boglig syssel. Til tidsskrifter og blade ydede han mange bidrag, og han udgav en anselig række bøger, navnlig af biografisk art: et udvalg af Th. Thaarups værker med levnedstegning, 1878, Det Schouboeske Institut og N. F. S. Grundtvigs Lærervirksomhed sammesteds, 1880, N. F. S. Grundtvigs Stilling til en Udtrædelse af Statskirken og "Kalkbrænderi-Forsamlingerne", 1882, P. K. Algreens og Provst J. K. Sørensens Levnedsløb, 1883, Efterslægtselskabet og Edvard Storm, 1886, Fr. Sneedorff 1893, Kristen Kold I–II, 1895 og J. C. Lindberg, 1897. Et omfattende værk Kristenliv i Danmark gjennem hundrede Aar, 1741-1840 fik han ikke fuldført. 1. del, Den fynske Opvækkelse udkom i hans dødsår. – N. var en flittig og fortrinlig samler af stof fra arkiver og gennem mundtlige meddelelser, og navnlig hans bidrag til de gudelige forsamlingers og det grundtvigske åndslivs historie har blivende værdi.

Familie

Forældre: borgmester, lic. jur. Chr. P. N. Petersen (1799-1873) og Emilie S. Ringsted (1810-78, gift 2. gang med byfogedfuldmægtig Knud Otto Vilhelm Nygaard, 1815-74). Gift 1. gang 27.10.1871 i Kbh. (Johs.) med Elise Henriette Christiansen, født 25.3.1850 i Tårnby, død 9.1.1886 i Sønder Nærå, d. af toldkontrollør Christian C. (1807-79) og Ane Barbara Jensen (1810-83). Gift 2. gang 18.10.1887 i Toftlund (b.v.) med Øllegaard Mathilde Refslund, født 13.5. 1865 i Gestrup ved Toftlund, død 19.12.1961 på Frbg., d. af gårdejer Christian R. (1822-94) og Edel Petersen (1835-1916). – Far til Johs. død N.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Poul Boisen: Minder om F. N., 1897. A. Pontoppidan Thyssen: Den nygrundtvigske bevægelse, 1958. – Breve i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fred. Nørgaard: F. Nygård i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295161