Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Esaias Fleischer

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Esaias Fleischer, 25.10.1633-5.2.1697, præst. Født i Kbh, død sst., begravet i Helligg. k. Efter at have gået i skole i Sorø blev F. sammen med sin bror Johan F. dimitteret til universitetet 1652. Her kom de, ligesom en skolekammerat Troels Knoff, under påvirkning af sværmeren N. S. Chronich der havde slået sig ned på Chr.havn som manuduktør. De blev dybt grebet af dennes etiske alvor og skarpe kritik over for den herskende kirke, og fyldt af profetisk begejstring tilstillede de nogle af det københavnske præsteskabs medlemmer højtidelige skrivelser med opfordringer til at vise større nidkærhed i deres embedsførelse. I den anledning blev F. sammen med sine fæller indstævnet for konsistorium der 1655 fradømte ham hans akademiske rettigheder. For at rehabilitere sig drog han derpå til udlandet. Først opholdt han sig i Rostock, siden i Strasbourg (1656), Leiden (1658) og Oxford (1659). Sidstnævnte sted studerede han i over tre år, idet han især lagde sig efter kirkehistorie under vejledning af den berømte Thomas Barlow. Senere tilbragte han andre indholdsrige studieår i Frankrig og Italien. 1664 vendte han tilbage til Danmark, og 1665 tog han magistergraden ved Kbh.s univ. Man havde nu glemt hans ungdomsforseelse, og formodentlig især takket være sin slægtning, borgmester Hans Nansen, blev han 1665 af Kbh.s magistrat kaldet til sognepræst ved Helligåndskirken. Dette embede beklædte han til sin død og vandt sig et anset navn som en selvstændig og nidkær præst. 1676 måtte han ledsage Peder Griffenfeld til retterstedet, vistnok fordi denne selv havde ønsket det. F. havde i sin ungdom vist lyst til at gå sine egne veje, og også siden faldt det ham vanskeligt at skjule sin overbevisning. Dette var nær kommet ham dyrt at stå, da han i anledning af fredsslutningen med Sverige 1679 på prædikestolen kaldte denne "en skiden og skammelig fred". Efter kgl. ordre blev han en overgang suspenderet, og kun fordi han ved store ofre skaffede sig indflydelsesrige fortalere fik han lov til at beholde sit embede. F. sad inde med store kundskaber, men fra hans pen har man kun en ligprædiken fra 1668 over hans velynder Hans Nansen, og de kirkehistoriske samlinger han havde tilvejebragt er gået tabt.

Familie

Forældre: hofapoteker Esaias F. (ca. 1586-1663) og Maren Hansdatter (1605-75). Gift 1667 (kgl. bevilling 29.1.) med Ellen Jacobsdatter Riber, død 28.12.1684, d. af købmand og rådmand i Kbh. Jacob Andersen R. (1599-1668, gift 1. gang med Anne Lydersdatter) og Maren Pedersdatter (gift 1 . gang med Knud Hesselberg).

Bibliografi

Pers.hist. tid. II, 1881 201; 5.r. VI, 1909 153; 6.r. II, 1911 273; 8.r. VI, 1927 56; 9.r. I, 1928 144; 9.r. II, 1929 159 160. – Jul. Bidstrup: Stamtavler over familierne Hauberg og Arboe, 1911 154. [O. W. Worm:] Programma funebre af 25.2.1697 over E. F. Erik Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ IV, 1752 718. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r. III, 1881-82 492 570-609; samme sst. IV, 1882-84 564 593f. M. Reenberg sst. 5.r. I, 1901-03 252. A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeld II, 1894 430f.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Esaias Fleischer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289509